Politiske vendekåber har svigtet 50.000 vælgere på fire år

Det er et stort antal, mener en kommunalforsker.

50.000 stemmer tilhører ikke længere de partier, de blev givet til ved kommunalvalget i 2009. (Foto: Arkivfoto: Claus Fisker © Scanpix)

Cirka 50.000 vælgere satte ved kommunalvalget i 2009 kryds ved et parti og ikke en bestemt kandidat og forventede derfor, at deres stemme ville tilfalde det pågældende parti.

Ikke umiddelbart en urimelig forventning, men de mange stemmer endte imidlertid hos politikere, der i den efterfølgende forlod deres parti til fordel for et andet.

- Det er et stort antal, og det kalder på en forklaring, siger kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

Tynde forklaringer er et problem

Siden 2009 har syv procent af kommunalpolitikerne forladt deres oprindelige parti. Det er 174 ud af 2.468 lokalpolitikere, viser tal fra nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Ifølge Ulrik Kjær kan der være helt valide, politiske forklaringer på en kommunalpolitikers partiskifte midt i en valgperiode, men der kan også forekomme decideret tynde forklaringer.

- Hvis forklaringen er, at "vi var nogle i partiet, som kom dårligt ud af det med hinanden, så derfor er jeg skiftet", så kan det være problematisk i forhold til vælgerne, siger Ulrik Kjær.

Afhopperi er ikke nødvendigvis usundt

I en rundspørge til alle nuværende byrådsmedlemmer, hvor cirka halvdelen har svaret, er hele 54 procent helt eller delvist enige i, at hvis man i en valgperiode forlader sit parti eller den liste, som man er valgt for, skal man træde helt ud af byrådet og overlade pladsen til en suppleant.

Men det vil være helt forkert at vedtage love eller regler mod partihopperi, mener professor Robert Klemmensen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

- Stavnsbåndet er ophævet, og det må også gælde i de politiske partier, siger han.

Det er således ikke nødvendigvis usundt for demokratiet, at politikere skifter parti midt i en valgperiode, lyder det.

- Hvis man skifter parti, for at få en hurtig gevinst, så kan det være problematisk. Men hvis nogen foreslår noget, som man er voldsomt uenig i, er det så rimeligt at bede dem blive i deres politiske parti, spørger Rober Klemmensen.

Kommunalforsker Ulrik Kjær mener ikke, vi bør være bekymrede på demokratiets vegne.

- Vi skal huske på, at det i sidste ende er vælgerne, der træffer valget. De kan bare lade være med at stemme på de pågældende politikere, og så er demokratiet glad igen, siger Ulrik Kjær.

Flere vælgere svigtes ved folketingsvalg og europaparlamentsvalg

De 174 kommunalpolitikere, der har skiftet parti i indeværende valgperiode, har ifølge en beregning foretaget af Kommunernes Landsforening samlet opnået 196.272 stemmer, hvor cirka tre ud af fire stemmer var personlige stemmer.

Hver fjerde stemme - helt præcis 49.068 - var til gengæld såkaldte partistemmer, som gives til et parti og ikke en bestemt kandidat.

Man sætter altså kryds ved partiet, og så bliver stemmerne efterfølgende fordelt ud på partiets kandidater.

Set i forhold til folketingsvalg og europaparlamentsvalg er tallet dog relativt lavt.

I folketingsperioden 2007-2011 skiftede syv politikere parti. Det betyder, at 70.907 vælgere måtte se en politiker tage deres partistemme med fra et gruppeværelse på Christiansborg og over til et andet.

Efter at være blevet valgt til europaparlamentet i 2009 skiftede Emilie Turunen i år fra SF til Socialdemokraterne, mens Anna Rosbach i 2011 forlod Dansk Folkeparti og blev en del ECR-gruppen, der er oprettet af Storbritanniens konservative regeringsparti.

De to partiskifter i EU betyder ifølge Kommunernes Landsforenings beregninger, at 319.000 stemmer ikke længere tilhører de partier, som de oprindeligt blev givet til.

#kv13

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk