ANALYSE: Da S-SF lærte at tælle til 90

De radikale får nul indflydelse på skatte og udlændingepolitik, lød det, da S-SF-alliancen var ung. Det var dengang, skriver DRs analytiker

Helle Thorning-Schmidt på pressemødet i augsut 2009, da S og SF præsenterede deres skatteplan "Fair Forandring". Ikke noget forhandlingsoplæg - men en kommende regerings politik, lød det dengang (Foto: Tor Schelke © DR)

Før "Fair Løsning" kom "Fair Forandring", Socialdemokratiet og SFs fælles skatteudspil. Det blev lanceret i august 2009 på et pressemøde i socialdemokraterne historiske gruppeværelse på Christiansborg.

Nu et par år senere kan det være interessant at rekapitulere det ordvalg, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal benyttede sig af på pressemødet.

Spørgsmålet om mulig radikal indflydelse på en rød regerings skattepolitik fyldte en del - fordi alle vidste at forslag om millionærskat og højere pensionsbeskatning var direkte imod de radikales ønsker. Til gengæld havde de radikale kig på boligskatten.

Ikke til forhandling

Den indlysende uenighed med en kommende samarbejdspartner anfægtede dog ikke de to partiformænd:

- Det er ikke et forhandlingsoplæg, vi har lagt frem. Den skattepolitik, vi lægger frem nu, bliver skrevet ind i et nyt regeringsgrundlag, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Hun sagde det med fasthed i stemmen - næsten som et ekko af de formuleringer, der blev brugt, da S og SF præsenterede fælles udlændingepolitik.

Og så var den sådan set ikke længere. Det var take it or leave it for de radikale, måtte man forstå. Tallet 90 blev nævnt, men fik ikke Søvndal og Thorning til at ændre retorik.

S og SF godt trætte af de radikale

Baggrunden var en var ifølge kilder i Socialdemokratiet måneders hemmelige forhandlinger med de radikale - som så alligevel stod af til sidst. Ifølge kilderne.

Derfor skulle der ikke gives ved dørene ved præsentationen af "Fair Forandring". Samtidig var det vigtigt at borgerlige politiske modstandere ikke kunne påstå, at S og SF var til at rokke i deres garantier over for boligejerne.

R i dagpengeforlig med VK

Det siger sig selv at radikale kilder dengang - til referat og udenfor - var særdeles trætte af attituden hos Socialdemokratiet og SF.

Men dels havde de radikale så meget andet at slås med på det tidspunkt - som elendige målinger. Dels var der ingen af parterne, der rigtigt rokkede sig. Så livet gik videre. Uenighenden mellem de radikale og S-SF-alliancen stak sit hoved frem, da de radikale lavede dapgengeforlig med regeringen - men den eksploderede aldrig rigtigt helt.

Vestagers efterlønsmanøvre

Så blev det påsken 2011, og Margrethe Vestager traf en afgørende beslutning. Hun ville blive ved forhandlingsbordet, hvor efterlønnen lå øverst i bunken, til efterlønnen var afskaffet - eller rundbarberet godt og grundigt. Trods forventet vrede fra de kommende samarbejdspartnere i rød blok.

Det gjorde hun så.

Mellem den påske-beslutning og valgdagen torsdag ligger en støt stigende tilslutning til de radikale. Med tilhørende stigende radikal selvsikkerhed - noget, der aldrig har været mangel på.

Og derfor er der meget langt fra den retorik, der blev anvedt af socialdemokrater og SFere dengang i august 2009 til de ord, de bruger nu.

- Vi finder ud af det!

Jovist, det understreges igen og igen at man ikke skal forvente udskridning i udlændingepolitik og beskyttelse af boligejerne. Men resten? Det snakker vi da om!

Man pointerer, at forskellene jo er velkendte, og tilføjer så, som Ole Sohn (SF) gjorde forleden:

- Det er jo legitimt at de radikale søger at få opbakning til deres synspunkter. Vi søger at få opbakning til vores. Efter valget finder vi sammen. Og så laver vi en fælles løsning, som sikrer at økonomien bliver genoprettet i Danmark.

Det ligner næsten politik af den gamle skole.

Man tæller til 90, og så tager man den derfra.

Facebook
Twitter