En ny, ekstra sikker, exit-poll fra Epinion giver partierne bag Helle Thorning-Schmidt 90 mandater. Dermed tyder endnu en måling altså på, at den socialdemokratiske formand bliver Danmarks første kvindelige statsminister.
Målingen giver rød blok, altså Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten, 51,1 procent af stemmerne, og altså 90 mandater. Her i mod giver blå bloks 48,9 procent 85 mandater i alt.
Ifølge exit-poll'en. der bygger på 5683 besvarelser, får Socialdemokraterne 25,7 procent af stemmerne, og partiet bliver med 45 mandater Danmarks største. Statsminister Lars Løkke Rasmussens Venstre går to mandater tilbage, og får med 24,7 procent af stemmerne 44 mandater.
Også regeringspartneren De Konservative går tilbage, og får 5,8 procent af stemmerne, svarende til 10 mandater. Endelig gør VK-regheringens faste støtteparti Dansk Folkeparti for første gang nogensinde tilbage ved et valg, og de får 22 mandater for deres 12,5 procent af stemmerne.
Til gengæld bliver Liberal Alliance tilsyneladende en af valgets højdespringere, med ni mandater og 5,0 procent af stemmerne.
I rød blok går De Radikale frem til 17 mandater og 9,5 procent af stemmerne, mens SF går tilbage til 18 mandater og 10,2 procent. Enhedslisten brager med Johanne Schmidt-Nielsen ind i Folketinget med 10 mandater, og det er mere end dobbelt så mange som ved sidste valg. Partiet står til 5,7 procent af stemmerne.
Med 0,9 procent af stemmerne kommer Kristendemokraterne tilsyneladende ikke ind.
Exit-poll'en har en usikkerhed på 1,6 procent.