Under overskriften "Livets store spørgsmål" har dr.dk stillet partiernes spidskandidater en række spørgsmål om alt fra politiske forbilleder til troen på Gud. Her er Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaards svar.

Hvem er dit største forbillede - uden for politik?

- Det er min mand. Han har så mange ting som er så ufattelig positive. Nu har vi været gift i 43 år, så jeg kender ham ret godt.

- Han er utrolig rolig. Det er godt for sådan en som mig, der jo nogle gange kommer hjem og er noget indebrændt over tingene på Christiansborg. Han er ærlig, og så har han humoristisk sans. Især det sidste synes jeg er nødvendigt for at komme igennem livet. Der er så mange situationer, hvor sans for humor kan hjælpe en videre.

Hvornår gik det op for dig, at din mand også er dit forbillede?- Det var nok, da jeg var 13 år, for da mødte jeg ham. Der var han 14 år. Så havde vi andre kærester hver især, indtil vi blev 18 og 19 eller noget i den stil, så blev vi forlovet, som man blev dengang. Vi blev gift, da vi var 20 og 21 år, og nu har vi været gift i 43 år.

Hvordan mødtes i?- Jeg var en stor pige, jeg gik på Hellerup skole, og pludselig kom der en ny dreng i klassen over, og det er jo fantastisk, når man er teenager. "Wow, hvad sker der lige der?!"

- Jeg var lun på ham med det samme. Jeg tror vi gik og lurede på hinanden, og så spurgte han mig ud. Det var en stor dag for mig. Vi gik i Vangede Bio, hvor han havde bestilt billetter til Øst for Paradis - på bagerste række.

- Han var sød, og at han så oven i købet så godt ud gjorde ikke noget. Og så sang han i Radioens drengekor. Radioens drengekor var stort, det var rigtig stort! Når det her kor skulle synge i Roskilde Domkirke juleaftens dag, så sad alle vi tøsepiger der og sagde "Se der er Henrik! Der er Henrik!" Det var meget sjovt. Han var meget ombejlet.

Har han nogen andel i, at du er politiker i dag?- Han har en stor ære i, at jeg sidder, hvor jeg sidder i dag. Han har bakket mig op hele vejen og været meget tålmodig, hvor andre mænd var blevet trætte, tror jeg. Han har været enestående. Han har ofret sig selv meget for min karriere.

Hvem er dit største politiske forbillede?

- Det er Ayaan Hirsi Ali som en overgang var politiker i Holland. Hun bor nu i USA. Hun er mit forbillede, fordi hun er så modig. Hun taler det frie ord med livet som indsats. Jeg har mødt hende adskillige gange, og hun har været meget indtagende - meget sød i sin måde at være på. Hun siger ting, som nogle folk finder anstødelige, det gør jeg overhovedet ikke. Hun siger det, hun mener på en meget ordentlig og stilfærdig måde.

- Jeg synes, det har været stort at møde Ayaan Hirsi Ali. Den sidste gang var for et halvt år siden, da hun var vores gæstetaler på Dansk Folkepartis årsmøde. Hun er meget mere genert end jeg havde regnet med. Jeg tror det var første gang, hun skulle tale til 800-900 mennesker, og hun var rystende nervøs. Det overraskede mig noget, men jeg kunne egentlig godt lide det, for det viser en ydmyghed over for det man skal.

Tror du på Gud?

- Ja, det gør jeg. Jeg tror på Gud. Det gør jeg på den måde, at der er noget, der er højere end os her på jorden. Højere end mig selv. Noget der bare er. Gud er en udefinerbar størrelse, men jeg tror, der er noget, der har skabt det her, som er til for os.

Har du mødt Gud?- Jeg har mødt Gud på den måde, at jeg har fået - det er for meget at kalde det varsler - men jeg synes, at jeg mange gange har haft en kontakt på en eller anden måde. Nogle ting, hvor jeg ikke kan forklare det, hvorfor det lige var sådan.

- Det er blandt andet sket i forbindelse med dødsfald. Det var for eksempel, da min svigermor døde, da synes jeg, der var mange ting, der gav mig en oplevelse af, at der var "nogen" med, og det tror jeg var Gud.

- Jeg har et par gange været ude for at ting er sket, hvor jeg har været et helt andet sted og alligevel vidst, at de ville ske. Jeg ved ikke, hvad det er, eller hvad der skete. Jeg tror heller ikke, man skal granske særlig meget i det. Jeg tror bare, man skal vide med sig selv, at der er mere mellem himmel og jord, end vi går og tror.

- Det er noget, jeg har det helt godt med og føler mig meget tryg ved.

Hvad sker der når vi dør?

- Jeg vil jo så gerne tro, at der er noget bagefter også. Jeg kan være meget i tvivl, men jeg nægter simpelthen at tro, at vi bare er væk.

- Uden at det skal lyde som dommedagsprofetier, så tror jeg et eller andet sted, at der er et regnskab, der skal gøres op. Både for det gode og det mindre gode vi har gjort.

Tror du der er en belønning eller en straf når vi dør?- Jeg ved ikke, hvordan det fungerer, men jeg har det i hvert fald sådan, at jeg gerne vil kunne stå ved de ting, jeg gør her i livet. Det gør, at jeg også mener, at der måske er et eller andet bagefter, som vi skal stå til regnskab for.

Hvad sker der, hvis man har opført sig dårligt her i livet?- Jeg tror ikke ligefrem, man ryger de der 50 kilometer ned under jorden og lander lige lugt i helvede…jeg ved det jo ikke. Det er svært at forklare. Det er svært at sætte billeder på. Man står jo nok ikke foran sankt Peters port og banker på for så at komme ind til den højere ret. Det tror jeg ikke på, men alligevel tror jeg, der er et eller andet, og det siger mig, at vi skal bestræbe os på at være ordentlige mennesker.

Hvad er meningen med livet?- At man forsøger at få så meget ud af livet som overhovedet muligt. Det kan være forbi i morgen. Vi ved det jo ikke. Så vi bør nyde livet og få mest ud af det. Nyde fuglefløjt, nyde foråret, nyde vores børn og børnebørn, vores liv i det hele taget. Håbe på at vi primært bliver husket for det gode, vi har gjort.

Hvordan ville dit spørgsmål lyde, hvis du kunne få svar på ét spørgsmål?

- Jeg ville ønske, at jeg kunne spørge og få svaret "ja", hvis jeg spurgte, om jeg har været et ærligt menneske. Det betyder enormt meget for mig, at jeg ikke har snydt på vægten, at jeg ikke har ført folk bag lyset, og at folk har kunnet regne med mig.

Hvad drømte du om at blive, da du var yngre?

- Da jeg var pige, ville jeg være noget med dyr. Jeg ville være dyrlæge eller landmand. Min far gik på jagt, og vi var ofte ude på gårde, hvor jeg drømte om at bo, når jeg blev stor. Jeg så så ufattelig ange Morten Korch film og følte, at "sådan måtte det bare være". Siden har jeg så lært, at sådan er det absolut ikke at være landmand. Så det var nok godt, jeg ikke blev det.