Satser på modersmålsundervisning

Ifølge regeringsgrundlaget skal børn af udlændinge have bedre adgang til undervisning i deres modersmål.

Ifølge Dansk Folkeparti kan det være direkte skadeligt for integrationen, når børn af udlændinge får undervisning i deres hjemlands sprog frem for kun at fokusere på at lære dansk.

Men den holdning deler Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes nye regering med Margrethe Vestager (R) og Villy Søvndal (SF) i spidsen ikke. Tværtimod.

De tre partier vil nemlig opprioritere den omdiskuterede modersmålsundervisning for at gøre det lettere for tosprogede børn at finde sig til rette i Danmark.

Flere penge til undervisning

Ritzau erfarer, at de tre partier har skrevet ind i regeringsgrundlaget, at modersmålsundervisning ikke skal være en ret for det enkelte barn, men den nye regering vil finde pengene til at tilbyde undervisningen i større omfang end det sker nu.

Indtil 2002 havde kommunerne pligt til at tilbyde alle tosprogede elever undervisning i deres modersmål. Dermed fik også børn af ikke-vestlige forældre undervisning i deres hjemlandssprog

Kun for EU-borgere

Men det ændrede Anders Foghs første regering, så kommunerne i dag kun skal tilbyde modersmålsundervisning til tosprogede børn, hvis mindst en af forældrene er statsborger i et andet EU-land eller stammer fra Færøerne eller Grønland.

Hvis kommunerne selv ønsker det, kan de dog tilbyde modersmålsundervisning til børn af indvandrere fra lande uden for EU.

Kommuner bestemmer selv

Men det er frivilligt for kommunerne, og det er dermed også helt op til kommunerne at bestemme, hvor mange børn der skal have tilbuddet, samt hvor meget undervisning de skal have.

Ved at opprioritere modersmålsundervisningen rokker den nye regering dermed ved endnu en del af udlændingepolitikken, som den har været kendt under VKO.

Flere lempelser

De tre partier har desuden besluttet at lempe udlændingepolitikken på en række andre områder i regeringsgrundlaget.

Mens 24-års-reglen og tilknytningskravet består, så bliver VK-regeringens pointsystem afskaffet, og det bliver lettere at få familiesammenføringer, permanent ophold og statsborgerskab.

Asylansøgere får lov at arbejde og bo uden for asylcentre efter et halvt års ophold i Danmark, og starthjælpen skal afskaffes, har kilder bekræftet over for flere medier.