Det danske sprog kan være en finurlig størrelse. En erkendelse, der formentlig har nået Dansk Folkepartis folketingskandidat fra Dragør, Morten Dreyer.
I weekenden indrykkede han en annonce i 'Søndagsavisen' med et billede af sig selv og teksten "Danmark kan ikke undvære et Dansk Folkeparti uden indflydelse".
En sætning, der på grund af de to sproglige negationer "ikke" og "uden", reelt betyder, at Danmark godt kan undvære et Dansk folkeparti med indflydelse.
"Slagkraftigt slogan"
Annoncen har ikke fået overvældende opmærksomhed i cyberspace, men Politikens lederskribent Lars Triger Mogensen giver den følgende ord med på vejen på sin Facebookprofil.