Vælgernes holdninger rykker til venstre

De danske vælgeres holdninger har på tværs af politiske partier rykket sig mod venstre i løbet af det seneste årti.

De danske vælgeres holdninger har på tværs af politiske partier rykket sig mod venstre i løbet af det seneste årti. (Foto: Søren Bidstrup © Scanpix)

Mens Danmark har oplevet en politisk højredrejning siden 2001, har især de borgerlige partiers vælgere holdningsmæssigt bevæget sig mod venstre. Det skriver Kristeligt Dagblad i morgen.

Venstredrejningen kan læses i en undersøgelse fra Aalborg Universitet, som netop er publiceret i tidsskriftet Økonomi & Politik, og som betegner tendensen som et udfordrende paradoks.

Således er vælgerne hos Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti rykket markant mod venstre på både det værdipolitiske og det fordelingspolitiske område.

Markant ryk til venstre

Radikale Venstres og Socialdemokraternes vælgere fastholder positionen på det fordelingspolitiske område, mens de har taget et markant ryk mod venstre på det værdipolitiske område.

SF's og Enhedslistens vælgere har rykket sig mindst til venstre og er stort set blevet stående på samme sted over de seneste 10 år.

På trods af de borgerlige vælgeres holdningsmæssige bevægelse har de holdt fast i de borgerlige partier. Enten fordi de borgerlige partier er fulgt med, og oppositionen også har bevæget sig; eller fordi vælgerne er blevet bedre til at kombinere holdninger på tværs af traditionelle ideologiske positioner, konkluderer undersøgelsen.

Ingen markante spor i stemmeafgivningen

- Jo mere regeringen har gennemført på disse borgerlige vælgeres prioriterede områder, primært i indvandrerspørgsmål, jo mere pragmatisk har vælgerne efterfølgende kunne agere. For nu skete der endelig noget, og så har det givet nogle vælgere muligheden for at orientere sig i andre retninger. Uden at de af den grund har fundet politiske spørgsmål, der har motiveret dem til at tænke på nye partier. Og det er formodentlig den primære grund til, at vælgerne har bevæget sig mod venstre på især dette område, uden at det har sat sig markante spor i stemmeafgivningen, konkluderer Johannes Andersen, lektor ved Institut for økonomi, politik og forvaltning på Aalborg Universitet.

Han har efter valgene over de seneste 10 år gennemført spørgeskemaundersøgelser, hvori vælgerne er blevet stillet en række værdipolitiske og fordelingspolitiske spørgsmål.

De fordelingspolitiske spørgsmål omhandler synet på sociale reformers omfang, ulighed, erhvervslivets autonomi og beskatning af høje indtægter. De værdipolitiske spørgsmål handler om synet på indvandring som en trussel, nedprioritering af miljøinteresser, strengere straffe for vold og flere penge til u-landshjælp.

Haarder: Vælgerne afhængige af offentlige ydelser

Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) har vælgernes holdningsmæssige bevægelse til venstre været undervejs i mange år.

- Vi er nu nået dertil, hvor to tredjedele af befolkningen er afhængige af offentlige kasser. Der er et flertal, som ikke er på arbejdsmarkedet, og 70 procent af de offentligt ansatte stemmer på venstrefløjen. Tilbage er et mindretal af iværksættere og folk i den private sektor. Dem er vi alle afhængige af, men de er i ynkeligt mindretal i vælgerbefolkningen. Partierne må indrette sig efter, at grænsevælgerne enten er offentligt ansatte eller modtagere af offentlige ydelser, og det kan ikke undgå at præge den politiske debat. Specielt i en valgkamp, siger han.

- Jeg er bekymret, men ikke opgivende. Jeg knytter mit håb til, at vi alle sammen betaler skat. Og alle kan se, at det er den private sektor, der skaber de værdier, vi beskatter og betaler velfærden med, siger Bertel Haarder.

Skaarup: Naturlig udvikling

Peter Skaarup, næstformand for Dansk Folkeparti, opfatter derimod ikke vælgernes holdningsmæssige venstredrejning som en trussel. Han anser udviklingen for ganske naturlig og tilslutter sig lektor Johannes Andersens forklaring.

- Hvad angår integrationspolitikken, lyder det meget logisk, at det er sådan indrettet. Vi ønskede i 2001 at stramme udlændingepolitikken kraftigt, for eksempel med 24-årsreglen og afskaffelsen af de facto-begrebet (som beskytter flygtninge, der falder uden for Flygtningekonventionen, red.). Og det er klart, at hvis man i dag spørger, om der er brug for at stramme udlændingepolitikken, vil mange sige nej, siger Peter Skaarup.

Facebook
Twitter