135.000 danskere udelukket fra at stemme

Flere tusinde danske statsborgere kan ikke stemme til Folketingsvalget, fordi de bor i udlandet. Flere partier vil gerne se på reglerne.

Hver dag tager orlogskaptajn Jens Wenzel Kristoffersen turen fra hjemmet i Helsingborg til sin arbejdsplads, Værnfælles Forsvarskommando i hjertet af København, hvor han arbejder med Danmarks sikkerhed.

Alligevel kan Jens Wenzel Kristoffersen, ligesom tusindvis af andre danske statsborgere, ikke stemme til det kommende folketingsvalg, fordi han har valgt bosætte sig i Sverige.

- Jeg er ansat i det danske forsvar, jeg arbejder for regeringen og betaler alt min indkomstskat i Danmark, så jeg synes, det vil være rimeligt, hvis jeg også kunne stemme til Folketingsvalget, siger han.

- Min demokratiske ret er et eller andet sted sat ud af spil. Jeg synes, jeg som dansk statsborger, der lever den største del af mit arbejdsliv i København og betaler skat i Danmark også skal have mulighed for at have indflydelse på, hvilken regering der skal sidde.

100 år gammel ændring spænder ben for udenlandsdanskerne

Det er en paragraf i Grundloven, der gør, at Jens Wenzel Kristoffersen ikke må stemme.

For da man ændrede Grundloven for 100 år siden og blandt andet tillod kvinder og tyende at stemme, så blev det samtidig bestemt, at man skal bo i Danmark, Grønland eller Færøerne for at have valgret til Folketingsvalg, og den paragraf gælder stadigvæk.

Det betyder, at 135.000 danske statsborgere ikke kan stemme til Folketingsvalget i næste uge, fordi de bor uden for rigets grænser. Det viser et skøn, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har lavet på baggrund af tal fra Danmark Statistik.

EU-kommisionen har flere gange kritiseret Danmark, fordi Grundloven gør, at danskere, der bruger EU's fri bevægelighed risikerer at miste deres stemmeret. Vores valgretsregler adskiller sig, også fra de andre nordiske lande.

Både i Sverige, Norge og Finland beholder statsborgere deres stemmeret hele livet, selvom man bosætter sig udlandet, mens islændinge, der flytter fra vulkanøen beholder stemmeretten i ti år.

Undtagelser gav 5.590 danske stemmer fra udlandet

Grundloven altså slår fast, man skal bo ingen for rigets grænser, men der findes en række undtagelser, som blev vedtaget i 2004, efter en valgretskommission havde set på området. 

Undtagelserne betyder at danske statsborgere i udlandet kan stemme, hvis de agter at vende tilbage til riget inden for to år, eller hvis de bor i udlandet som studerende eller af helbredsmæssige årsager.

Desuden er der en undtagelse for danske statsborgere, der er udsendt af den danske stat, internationale organisationer eller nødhjælpsorganisationer, der betyder, at de kan stemme.

Ved sidste Folketingsvalg i 2011 betød undtagelserne, at 5.590 danskere, der boede i udlandet stemte. Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Partier vil revidere loven

Dansk Folkeparti mener dog, at flere danske statsborgere i udlandet skal kunne stemme.

- Når man har et dansk pas i hånden, dansk indfødsret og ret til at flytte tilbage til landet, så synes jeg også det er rimeligt, at man kan komme til at stemme, siger partiets grundlovsordfører, Søren Espersen.

Han vil derfor også se på, om undtagelserne kan udvides.

- Vores forslag er, at man inden for Grundlovens rammer skal finde nogle juridiske muligheder for, at hvis man er udlandet i f.eks. 8-10 år, at man så får mulighed for at kunne stemme. Jeg tror, at mulighederne for den udvidelse er der, og det vil vi undersøge efter folketingsvalget, siger Søren Espersen.

Radikale Venstre vil have grundlovsændring

Hos Radikale Venstre er grundlovsordfører Zenia Stampe enig med Dansk Folkeparti, at danske statsborgere i udlandet bør kunne deltage i Folketingsvalg.

- Jeg synes grundlæggende, at det er et problem, at rigtig mange danskere mister deres demokratiske ret, for det er jo ikke sådan, at de får stemmeret i det land de så bosætter sig i, siger hun.

Zenia Stampe mener derfor, at Grundloven bør revideres.

- Vi har strukket undtagelserne så langt vi kan, så der skal en grundlovsændring til. Grunden til, at der ikke er sket noget på området, er at det kræver en grundlovsændring, og det er rigtig svært at overbevise de andre partier om at det er nødvendigt. Dansk Folkeparti har sagt, de vil være venlig stemt over for det her, men de vil ikke åbne for en større grundlovsrevision. Og det er desværre der, vi strander hver gang, siger hun.

Undtagelser kan være i strid med Grundloven

Men flere eksperter mener ikke, man kan udvide undtagelserne uden at komme i strid med Grundloven.

- Det er jo et spørgsmål om fortolkning, og det er lidt en elastik, men valgretskommissionen kom frem til to år, og man kan ikke udvande det fuldstændigt, siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Palle Svensson.

Grundloven er da heller ikke sådan at ændre på, og den er kun blevet revideret fire gange siden den blev nedfældet i 1849, senest  i 1953. Hvis man ønsker at ændre Grundloven, så kræver det et flertal i Folketinget - og så et flertal på den anden side af et nyvalg.

Derefter skal forslaget til folkeafstemning, hvor 40 % af alle stemmeberettigede stemmer skal være for ændringen. Ifølge professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Palle Svensson er det tvivlsomt, at spørgsmålet om valgret til udlandsdanskere vil være nok til det.

- Hvis man finder frem til, at vi skal ændre Grundloven af andre årsager, så vil man nok også se på det her, men det er nok ikke stort nok, til at man vil køre hele maskineriet igennem for det her ene punkt, siger han.

Facebook
Twitter