Dansk magtelite er resultat af den danske model

Fagbevægelsen sidder sammen med de store virksomheder og udstikker retningen, men udfordrer sjældent hinanden, lyder det fra forskerne. Dansk Metal er uenig og mener, kernen arbejder til gavn for flertallet.

Blandt de 15 øverst placerede er der ingen folkevalgte, men til gengæld en blanding af topdirektører fra store virksomheder, fagbevægelsen og spidser fra store private såvel som offentlige institutioner. (© DR)

Når to ph.d.-forskere har kunnet kortlægge den danske magtelite, bestående af 423 personer, handler det især om, at én bestemt gruppe mennesker ses meget regelmæssigt og klapper tingene af.

Forskerne påpeger derpå, at gruppen er fælles om at have denne her magt og dermed også et fælles projekt om at beholde magten.

- De er med et fint ord gensidigt afhængige af hinanden. Vi plejer at sige, de kan godt være modstandere, men de er aldrig modspillere, lyder det fra den ene af de to forskere, Christoph Houmann Ellersgaard.

Ingen folkevalgte iblandt

Blandt de 15 øverst placerede er der ingen folkevalgte, men til gengæld en blanding af topdirektører fra store virksomheder, fagbevægelsen og spidser fra store private såvel som offentlige institutioner.

Forskerne mener, det udgør et demokratisk problem, fordi kernen for det første er svær at komme ind i og for det andet på ingen måde er repræsentativ for det danske samfund.

- De 423 repræsenterer dem, som dominerer vores samfund, eller som der næsten altid bliver taget hensyn til, når der bliver truffet politiske beslutninger. Og derfor kalder vi dem for den danske magtelite, siger Christoph Houmann Ellersgaard.

Top15, der blandt andet rummer Dansk Metals formand Claus Jensen, DI-direktør Tine Roed og Karsten Dybvad samt Danfoss’ topchef Niels Bjørn Christiansen rammer temmelig plet på den såkaldt danske model. En model, der tilsiger, at arbejdsgivere og arbejdstagere sammen finder vejen, identificerer problemerne og bliver enige om løsningerne.

Manden i toppen

Manden helt i toppen af magteliten, altså den absolut bedst forbundne mand i Danmark, vurderes af de to forskere at være Claus Jensen, formanden for landets femte største LO-forbund, Dansk Metal. Han er ikke overrasket over analysen.

- Dansk Metal har altid søgt indflydelsen og prøvet at påvirke, der, hvor vi kan påvirke. Det har jeg arvet fra mine forgængere og deres forgængeres forgængere, så på den måde er det ikke nyt for Metal, at vi søger indflydelsen. Det har vi sådan set lovet vores medlemmer, siger Claus Jensen, da han præsenteres for konklusionen. Og han afviser, at kernen skulle være udtryk for en uheldig udvikling.

- Det er jo substansen i den danske model. Det er jo derfor, at vi aldrig har haft revolution i Danmark. Vi analyserer nogle problemer, så bliver vi enige om, at de skal løses til glæde for samfundet, siger Metals formand Claus Jensen og fortsætter:

- Jeg går meget ind for, den måde Danmark har været bygget op på gennem mange, mange år. Og jeg mener, vi har ret gode beviser for at det er det, der tilgodeser langt de fleste danskeres behov.

Danmark er et fredeligt land

Forskerne anerkender, at Danmark er et fredeligt land, netop fordi den såkaldte kerne består af en elite, der taler godt sammen, men mener dog diskussionen bør tages. Også politisk.

- Det er dejligt, at eliten snakker sammen. Hvis eliten ikke snakkede sammen, ville det være forfærdeligt. Så ville der jo sandsynligvis være borgerkrig eller lignende. Men når eliten samler sig som en lille gruppe, så risikerer man, at de mister kontakten til resten af befolkningen.

Og man risikerer også, at erfaringer fra  almindelige mennesker ikke bliver hørt, fordi det er den samme slags mennesker, der lever den samme slags liv, som træffer beslutningerne i vores samfund, siger Christoph Houmann Ellersgaard og fortsætter:

- Vi nødt til at snakke om, at magten ikke er ligeligt fordelt i vores samfund. Og vi skal også passe på med at lulle os i søvn og forestille os, at hvis man bare går ned og stemmer hvert fjerde år, så bliver folk hørt nok.

De 423 personer er resultatet af et stort analysearbejde, hvor blandt andet officielle og formelle netværk, bestyrelser og kommissorier, i øvrigt koblet med, hvem der deltager i kongehusets arrangementer, er lagt ind i en database. Kernen på de 423 personer er mindst forbundet til 199 af de andre.

 

Facebook
Twitter