Når landets kommuner skal udpege, hvilke flygtninge de helst vil tage imod, står særligt én nationalitet øverst på ønskesedlen: Syrere.

Mere end hver anden af de 46 kommuner, der i 2015 har sendt ønsker til Udlændingestyrelsen om deres flygtninge-sammensætning, har specifikt bedt om at modtage syriske flygtninge.

Det er over dobbelt så mange som de næstmest populære flygtninge fra Iran.

Syrere vil være en del af Danmark

Et af de steder, hvor syriske flygtninge er efterspurgte, er i Middelfart Kommune. Her har de kun gode erfaringer med de syriske gæster.

- Vores oplevelse er, at folk fra Syrien har en anden arbejdsmoral, end man ellers ser. De ønsker ikke at leve af offentlig forsørgelse, men vil meget gerne kunne forsørge sig selv, deres børn og hustru, siger Morten Weiss-Pedersen (K), formand for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i Middelfart Kommune.

Samtidig er syrerne meget veluddannede.

- Det er ingeniører, læger, smede og andre erhverv, som vi efterspørger herhjemme, siger han.

Samme oplevelse har man i Struer Kommune, der specifikt har bedt om at få flere syriske flygtninge i år.

- De er meget motiverede for at komme i gang. Samtidig har de gode IT- og engelskkundskaber og kan meget lettere byde ind til vores arbejdsmarked, siger Kjeld Berthelsen, der er direktør for Social og Sundhed i Struer Kommune.

Forsker: Syrere er drømme-flygtninge

At syrere klarer sig godt kommer ikke bag på lektor Anna Piil Damm fra Aarhus Universitet, som forsker i flygtninge og arbejdsmarked.

De syriske flygtninge er på mange måder særlige, når det kommer til befolkningssammensætningen, da de opfylder en masse kriterier for at integrere sig hurtigere.

- Vi kan se i vores forskning, at nogle typer flygtninge lettere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er de yngre, veluddannede folk med gode sprogkundskaber - både dansk og engelsk - som klarer sig bedst. Men det hjælper også, hvis de ikke har siddet flere år i en flygtningelejr, før de kommer til Danmark, siger Anna Piil Damm.

Kommer med uddannelser i lommerne

Alle disse karakteristika passer på de syriske flygtninge, forklarer Mette Blauenfeldt, der er leder af Center for Udsatte Flygtninge hos Dansk Flygtningehjælp.

- Syrien var indtil for få år siden et velfungerende land. De havde et uddannelsessystem, der mindede meget om vores eget, og det lykkedes dem i stor grad at få bugt med analfabetismen. Det betyder, at de fleste voksne kan læse og skrive og har en uddannelse, og mange har også brugbar erhvervserfaring med sig, siger hun.

Det er samme oplevelse, de har i Struer Kommune. Her har de tidligere modtaget flygtninge fra en række lande, men få, der er så omstillingsparate, som de syriske flygtninge.

- Syrerne har ikke siddet i asylcentre i årevis, som for eksempel kvoteflygtningene fra Burma. Det er for det meste unge mænd, der kommer direkte til os efter en måned i et asylcenter, og det kan vi mærke i adfærden, siger Kjeld Berthelsen.

Vil gerne beholde syrerne i Danmark

I månedsvis har debatten på Christiansborg og blandt landets borgmestre været præget af, at antallet af netop syriske flygtninge er steget markant i de seneste år.

De mange flygtninge har været med til at presse kommunerne på både pengepungen og gøre det svært at finde boliger til alle flygtningene.

Af de 12.000 nye flygtninge, der bliver placeret i landets kommuner i år, forventes langt størstedelen af dem at komme fra netop Syrien. I årets første tre måneder har over 2.000 af de 3.500 flygtninge, der er kommet til Danmark, været syrere, viser tal fra Udlændingestyrelsen, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har fået aktindsigt i.

Nyder stor velvilje

Alligevel ser både Stuer og Middelfart Kommune med stor velvilje på, at de syriske flygtninge bliver i netop deres lokalområde.

- I Middelfart er vi ramt af, at befolkningen bliver ældre. Skal vi stadig have skatteindtægter, så vi kan beholde gode skoler og en ordentlig ældreomsorg, så kræver det, at vi har nogle skatteydere.

- For mig at se, er der ingen problemer i, at syrerne bliver. Mange vil sikkert vende hjem, når rædselsregimet i deres hjemland er ovre, men hvis der er nogen, der gerne vil blive i Middelfart og bidrage her, så er de hjertelig velkomne, siger Morten Weiss-Pedersen fra Middelfart Kommune.

Samme budskab lyder fra Struer.

- Hvis de ikke kan vende hjem eller bliver så integrerede, at de får job eller begynder uddannelse her, så ser vi gerne, at de bliver, siger Kjeld Berthelsen.

Det er ikke kun i år, at der forventes at komme mange syriske flygtninge. Udlændingestyrelsen har allerede nu vurderet, at der skal fordeles 12.000 nye flygtninge blandt landets kommuner i 2016 - størstedelen fra Syrien.