Detektor må give fortabt i Thorning og Løkkes store jobskænderi

Venstre refererer til job-statistikker, som ikke kan sammenlignes i diskussion med regeringen.

Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt er ikke enige om, hvor mange nye job, der er skabt under Thornings regeringsperiode. Hvem, der har ret, viser sig at være noget vanskeligt at svare på, viser Detektors gennemgang af de faktuelle tal. (Foto: Asger Ladefoged © Scanpix)

Hvor mange nye jobs er der egentlig skabt til danskere under Helle Thorning-Schmidt (S)?Det spørgsmål er svært at svare på, når man ser på fakta, viser Detektors gennemgang her i første omgang.I aftes mødtes de to statsministerkandidater til duel på TV 2. Et af emnerne var, hvor mange job der er blevet skabt under Helle Thorning-Schmidt - og hvor mange af dem, der er gået til udlændinge.Der er mellem Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt vidt forskellige opfattelser af, hvor mange job det reelt drejer sig om.Socialdemokraterne mener, at de har skabt 40.000 nye job - og modsat skriver Venstre at det ikke er 40.000 - men kun 700.Nye job bliver omregnet til fuldtidFor at finde frem til svaret er man først nødt til at regne på, hvor mange fuldtidsstillinger, der er skabt med Thorning som statsminister.Tallene på de 40.000 nye jobs stammer fra Danmarks Statistik.I løbet af Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode - fra fjerde kvartal 2011 til fjerde kvartal 2014 - er antallet af personer i beskæftigelse i den private sektor faktisk steget med 41.416.

Det betyder, at der er 41.416 flere personer, som har fået et arbejde.  Men ifølge Danmarks Statistik er det ikke 41.416 private fuldtidsjob.- Det er 40.000 job, men nogle af dem er på deltid.  Og hvis man skal have et mål for hvor stort et arbejdsomfang, der ligger i de her nye eller flere jobs, så skal man omregne til fuldtid. Det gør vi ved at se på de betalte timer, man som lønmodtager får betaling for og omregner dem til fuldtid, forklarer Sven Egemose, der er kontorchef hos Danmarks Statistik til Detektor.

Over 20.000 nye fuldtidsstillingerDanmarks Statistik tæller således op, hvor mange timer hver af de lidt over 40.000 personer har arbejdet og dividerer det med 37 timer.Det betyder, at der reelt set er skabt 20.717 nye fuldtidsstillinger.

Det er altså rigtig nok, at mere end 40.000 flere er kommet i beskæftigelse, men det svarer til de 20.717 private fuldtidsstillinger.Men Danmarks Statistik opgør ikke, hvor mange af de ny job der er gået til udlændinge.Udlændinge i jobEn stor del af Venstres kritik af regeringens beskæftigelsesindsats går netop på, at de nye job ifølge Venstre mest er gået til udlændinge.- Hvis man ser på den samlede danske beskæftigelse, så er det altså sådan, at der totalt set er en øget beskæftigelse, men det dækker over, at der er kommet så mange udlændinge ind, at danskerne reelt er mindre i beskæftigelse, end de var, sagde Lars Løkke under søndagens tv-duel med Thorning på TV2.

Venstres påstand, om at kun 700 af de 40.000 job er gået til danskere, stammer fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).DA's beregning omregnet til fuldtidsstillinger svarer til, at der er kommet 20.000 flere udlændinge i private jobs i Danmark under Thorning.Og hvis man trækker de 20.000 udlændinge fra de 20.717 private fuldtidsbeskæftigede - så kommer DA frem til, at det altså kun er 700 af de private fuldtidsstillinger, der er gået til danskere.Kan ikke sammenlignesDetektor har ikke haft mulighed for at efterprøve Dansk Arbejdsgiverforenings metode.DA har brugt tal fra Danmarks Statistik, der tæller hvor mange, der er i beskæftigelse og også tal fra Jobindsats som tæller, hvor mange udlændinge der arbejder i Danmark.Og de to statistikker er ikke i sig selv sammenlignelige.

For hos Danmarks Statistik opgør man beskæftigelsen i sektorer - altså privat og offentlig. Mens Jobindsats opgør i brancher.Derfor har på Detektor ikke kunnet koble de to statistikker sammen, hvilket betyder, at Detektor ikke kan komme nærmere et svar på, om Thorning eller Løkke har ret.Det har nemlig ikke været muligt for Detektor at få de detaljerede rådata, som DA har regnet på.Og Detektors undersøgelse viser således, det kan være svært at konkludere, hvem af statsministerkandidaterne der har ret.I praksis er flere i arbejdeI praksis er der dog kommet flere danskere i arbejde. DA's undersøgelse tager nemlig ikke højde for naturlige jobskift på det danske arbejdsmarked.Når  for eksempel en person går på pension eller får job i udlandet, bliver denne erstattet af en ny medarbejder, uden der i statistikken kommer flere stillinger.Du kan se tidligere afsnit af Detektor -  Valg 2015 her.Desuden viser undersøgelsen heller ikke, om der er tale om udlændinge, der i forvejen bor i Danmark. Ellers om det er udlændinge, som kun kommer til Danmark for at få et arbejde.Detektor har dog langfra opgivet at finde ud af, hvem der har ret - om nogen. Vi fortsætter derfor ufortrødent arbejdet med at gå tallene igennem og få adgang til de statistikker, der kan afgøre, hvor mange nye jobs, der er blevet etableret. Fortsættelse følger...Hver dag sender Detektor en særudgave efter Deadline på DR2, hvor programmets valghold faktatjekker påstande fra politikere, meningsdannere og medier.Du kan være med til at bestemme, hvad Detektor skal kigge nærmere på. Send en mail til detektor@dr.dk eller skriv en besked til redaktionen på Facebook.Du kan også ved at bruge DR's hashtag under valgkampen #DRdinstemme give dit besyv med på de sociale medier.Dr.dk følger folketingsvalget live minut for minut. Få seneste nyt fra valgkampen lige her.

Facebook
Twitter