DF'eren Tilde Bork kan skrive 'Folketingets yngste medlem' på cv'et

Familien interesserer sig ikke for politik, men det gør 21-årige Tilde Bork, der lige er blevet valgt til Folketinget.

Med sine 21 år er Tilde Bork (DF) nu landets yngste medlem af Folketinget.Noget der også selv kom bag på hende, da resultaterne rullede ind.- Det er stadig lidt svært at tro på, så jeg glæder mig bare til at få min plads inde i Folketingssalen, sådan at det går rigtigt op for mig, siger hun.

DR Nyheder møder den unge finansøkonom foran Sørup Herregård i dag, hvor alle de nyvalgte folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti er til møde.Faldt for DF som 15-årigFamilien har aldrig interesseret sig synderligt fra politik.- Jeg kommer fra en familie, som ikke går vildt meget op i politik, så der stikker jeg udenfor, men de blev meget, meget glade for resultatet, fortæller hun.

Men sådan har det ikke været for Tilde Bork.- Jeg har været medlem af Dansk Folkeparti siden jeg var 15 år. Dengang begyndte jeg at interessere mig meget for politik og læste alle partiernes principprogrammer igennem og fandt ud af, at det var Dansk Folkeparti jeg hørte til, især på grund af EU-politikken, fortæller hun.Grænsen, vækst og SU-loft vigtigstGrænsekontrollen er vigtig. Det skaber tryghed, siger hun.Vækst i den offentlige sektor er vigtig. Det har hun selv erfaret fra sit arbejde i Regionsrådet, hvor politikerne har stået over for at skulle skære ned.

Og selvom Dansk Folkeparti slår sig op på at ville gøre meget for ældre, så vil Tilde Bork kæmpe for de studerende.- Jeg vil gerne have gjort noget ved SU-loftet. Jeg vil gerne have det hævet eller fjernet, for jeg synes, det er vigtigt, at man som studerende har mulighed for at få noget erhvervserfaring ved siden af studiet, uden at man får frataget sin SU, siger hun.Se hvor overrasket Tilde Bork (DF) blev over at være valgt ind, og hør hvad hun vil i dansk politik - tryk play øverst i artiklen.Se de yngste medlemmer af Folketinget gennem årene herKarina Sørensen (DF) valgt i 2001, da hun var 19 år 7 månederPernille Forchhammer (S) valgt i 1987, da hun var 19 år 11 månederJeppe Mikkelsen (RV) valgt i 2011, da han var 20 år 6 månederMia Falkenberg (DF) valgt i 2005, da hun var 21 år 4 månederJuliane Henningsen (IA) valgt i 2007, da hun var 23 år 3 månederConnie Hedegaard (KF) valgt i 1984, da hun var 23 år 3 månederNanna Westerby Jensen (SF) valgt i 2007, da hun var 23 år 4 månederJulie Rademacher (S) valgt i 2007, da hun var 23 år 6 månederJohanne Schmidt-Nielsen (EL) valgt i 2007, da hun var 23 år 8 månederPernille Blach Hansen (S) valgt i 1998, da hun var 23 år 11 månederKilde: Folketinget.dk

Facebook
Twitter