#DRdinstemme: Hvordan får vi flere flygtninge i arbejde?

I år kommer 12.000 nye flygtninge til Danmark. Hvordan får vi dem i arbejde? Skriv din mening via #DRdinstemme eller herunder.

Hvordan får vi flygninge i arbejde? Billedet er fra en flygtningelejr nær Cyperns hovedstad, Nicosia. (Foto: ANDREW CABALLERO-REYNOLDS © Scanpix)

12.000 flygtninge. Så mange skal i år indsluses i det danske samfund. De skal have et sted at bo, lære dansk og, ikke mindst finde et arbejde.

Det har længe været en del af den politiske dagsorden, at flygtninge skal hurtigt i arbejde, når de kommer til Danmark.

Ofte er sandheden, at de flygtninge, der bliver sendt ud i kommunerne, ikke er klar til at tage et dansk arbejde. Enten fordi de ikke har kvalifikationerne, eller fordi de bliver placeret i en kommune, hvor deres evner og kunnen ikke matcher de ledige job.

Deltag i debatten

Forskellige politiske partier har foreslået forskellige løsninger til at få flere flygtninge i arbejde. Fra virksomhedspraktik over nyttejob som opryddere på landets strande til at skære ned i den økonomiske understøttelse, som flygtningene får, når de først ankommer.

Men hvordan mener du, at vi får de mange flygtninge til at blive en del af det danske samfund og indtage deres plads på jobmarkedet?

#DRdinstemme vil gerne høre din mening. Optag en video med dig selv og send den til os på drdinstemme@dr.dk. Du kan også lægge din video på DR Nyheders Facebookside, bruge hashtagget #DRdinstemme eller skrive i kommentarfeltet nedenfor.

Facebook
Twitter