#DRdinstemme: Skal man tvinges til samtaler for at få en abort?

KristenDemokraternes formand Stig Grenov er valgkampens første gæst i Mød Partierne på DR1.

I Mød Partierne kommer du tæt på de partier, der står på stemmesedlerne den 18. juni. KristenDemokraternes formand Stig Grenov er den første gæst hos vært Kåre Quist, der har forberedt et program med tre hovedpunkter:

  • Abort

  • Lukkelov

  • Kristne flygtninge

Før Mød Partierne ruller over skærmen klokken 22:10 har du mulighed for at stille spørgsmål til eller kommentere KristenDemokraternes holdninger. I programmet vil Kåre Quist sende spørgsmål og holdninger direkte videre til Stig Grenov.

Vi bliver især glade, hvis du stiller dit spørgsmål i en lille video. Vedhæft den blot i en mail til drdinstemme@dr.dk.

Aftenens hovedemnerSom nævnt kommer torsdagens program især til at handle om abort, lukkelov og kristne flygtninge.

Her får du en lille beskrivelse af de tre emner, så du er klædt på til enten at stille et spørgsmål eller sende en kommentar til partiets holdninger.

AbortKristenDemokraterne vil have, at de, der ønsker at få foretaget en abort, skal til to obligatoriske samtaler. Den ene tvungne samtale er med en lægefaglig person, mens den anden samtale skal være med en socialrådgiver.

Er det en god idé? Eller bør andre blande sig uden om et ønske om at abortere?

Stil dit spørgsmål eller send din kommentar til drdinstemme@dr.dk - gerne i en lille video. Alternativt kan du også deltage i debatten i kommentarfeltet herunder.

Varm op på dr.dk

Inden hvert afsnit af Mød Partierne kan du varme op til partimødet på dr.dk. Her sender Mette Frisk direkte fra klokken 21:40 til 22:10, og igen efter programmet.

Mød Partierne sendes på DR1 fra klokken 22:10 til 22:35 mandag til torsdag i hele valgperioden.