Efter dronningerunde: Løkke får friere hænder til at danne regering

Lars Løkke Rasmussen (V) kan formentlig snart begynde at forhandle om dannelsen af en mindretalsregering.

Hvor det i første omgang blev pålagt Løkke at gå efter en borgerlig flertalsregering bestående af Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, er der nu mulighed for at forhandle om en mindretalsregering. (Foto: Søren Bidstrup © Scanpix)

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, vil med al sandsynlighed blive udpeget som kongelig undersøger af dronningen senere i dag.

Og denne gang vil hans mandat til at forhandle en ny regering på plads være anderledes frit.

Hvor det i første omgang blev pålagt Løkke at gå efter en borgerlig flertalsregering bestående af Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, er der nu mulighed for at forhandle om en mindretalsregering.

Det store spørgsmål er lige nu, hvordan en sådan regering skal se ud. For at den skal være stabil, er opfattelsen at Dansk Folkeparti skal med.

DF åbner mere op

Det åbnede DF-formand Kristian Thulesen Dahl da også lidt mere op for i dag.

- Vores ønske er en mindretalsregering, og vi indtræder i sådan en regering, hvis grundlaget er i orden, sagde han.

Se interviewet med Kristian Thulesen Dahl herunder:

Så sent som for to dage siden sagde Kristian Thulesen Dahl følgende:

- Jeg tror stadig, at det mest sandsynlige er, at vi er uden for regering.

Valgresultatet gjorde dog Dansk Folkeparti til det største parti i blå blok, og siden er presset vokset i forhold til regeringsdeltagelse.

Men uenighederne mellem Venstre og DF er ganske store. De største knaster mellem de to partier vil være, hvor mange penge der skal bruges på den offentlige sektor, hvor stram udlændingepolitikken skal være, og hvordan Dansk Folkepartis EU-skeptiske linje skal håndteres.

Derfor ventes det også, at forhandlingerne om en ny regering kan trække ud.

1988: Fire dronningerunder

Det er set før, at man skulle igennem flere dronningerunder, før det var muligt at pege på en statsminister.

Efter valget i 1988 måtte der hele fire dronningerunder til, før en regering kunne dannes.

I første runde var Folketingets formand, Svend Jakobsen, forhandlingsleder. Han blev efterfulgt af de radikales leder, Niels Helveg Petersen.

Dernæst blev de konservatives leder, Poul Schlüter, forhandlingsleder. Til sidst kunne dronningen - efter en fjerde dronningerunde - bede Poul Schlüter om at danne regering.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5587d73ca11f9f129452cad6

DF-formanden har tidligere været langt mere mådeholden med at stille sit parti og sine vælgere ministerposter i udsigt. Thulesen Dahl har igen og igen lagt vægt på, at hans parti ville få størst indflydelse ved at stå uden for regering.

Så sent som for to dage siden sagde Kristian Thulesen Dahl følgende:

- Jeg tror stadig, at det mest sandsynlige er, at vi er uden for regering.

Valgresultatet gjorde dog Dansk Folkeparti til det største parti i blå blok, og siden er presset vokset i forhold til regeringsdeltagelse.

Men uenighederne mellem Venstre og DF er ganske store. De største knaster mellem de to partier vil være, hvor mange penge der skal bruges på den offentlige sektor, hvor stram udlændingepolitikken skal være, og hvordan Dansk Folkepartis EU-skeptiske linje skal håndteres.

Derfor ventes det også, at forhandlingerne om en ny regering kan trække ud.

1988: Fire dronningerunder

Det er set før, at man skulle igennem flere dronningerunder, før det var muligt at pege på en statsminister.

Efter valget i 1988 måtte der hele fire dronningerunder til, før en regering kunne dannes.

I første runde var Folketingets formand, Svend Jakobsen, forhandlingsleder. Han blev efterfulgt af de radikales leder, Niels Helveg Petersen.

Dernæst blev de konservatives leder, Poul Schlüter, forhandlingsleder. Til sidst kunne dronningen - efter en fjerde dronningerunde - bede Poul Schlüter om at danne regering.

Facebook
Twitter