Eksperten giver svar: Dødt løb, meningsmålinger og sociale medier i valgkampen

Hvilken effekt har meningsmålinger og sociale medier i valgkampen? Og hvis effekten af dem ikke bonger ud og vi ender i dødt løb mellem blokkene, hvad sker der så?

Bent Stuckert, Henning Olsson og Kaare R. Skou svarer på dit spørgsmål om folketingsvalget på dr.dk. (Foto: Lars E Andreasen © Type 1)

Der er ikke så lidt at hitte rede i, når kampagneslogans kommer flyvende fra højre og venstre og fylder i vores tidslinjer på de sociale medier. Men ændrer politikernes brug af sociale medier på noget? Og gør meningsmålinger? Og hvis nu det ender med dødt løb mellem to blokke, hvad sker der så?

Det er nogle af de spørgsmål, der er kommet fra dr.dks brugere til de tre politiske eksperter Bent Stuckert, Henning Olsson og Kaare R. Skou. De sidder hver dag klar til at svare dr.dks brugere på alt det, som du ikke forstår eller undrer dig over i forbindelse med valget, der står for døren.

Hovsa-målinger og pletskud

Annasofie Lysbeck Olsen vil gerne vide, hvor meget lid man som vælger skal sætte til meningsmålingerne.

- Har de meningsmålinger der kommer løbende i valgkampen historisk set svinget meget, eller har de været stabile? Og har de formået at forudsige valgresultaterne ved tidligere valg?

 

Kære Annasofie Lysbeck Olsen

Ved folketingsvalg i årene løb har der da været hovsa-målinger, der ikke overlevede sammenstødet med virkeligheden. Men generelt har målingerne ramt inden for skiven. Ja, vi har set målinger, der var så tæt på valgresultatet, at det var lige før, at man kunne have aflyst valget og sparet de mange millioner kroner et valg koster. Men sådan forholder det sig ikke altid.

Jeg har i mit svar til en anden spørger peget på meningsmålingernes fallit ved valget i Storbritannien. Her er et andet eksempel: Ved 1998-valget var målingerne i TV 2 og DR i lang tid stærkt uenige om, hvem der skulle have nøglerne til Statsministeriet. På nettet kan du finde flere forskningsbaserede undersøgelser om sagen.

Med venlig hilsenBent Stuckert

Sociale medier

Der er ingen tvivl om, at politikerne investerer tid i de sociale medier, hvor de kan møde deres (potentielle) vælgere uden nyhedsmediernes filter. Adam Debois vil gerne vide, hvor meget de sociale medier egentlig rykker.

- Hvor stor en indflydelse ville de sociale medier få nu i dansk politik, da der er valg ikke om længe?

 

Kære Adam Debois.

Her betræder vi jomfrueligt land. Brugen af sociale medier er et relativt ny fænomen i dansk politik, men det er en mulighed for  kommunikation, som er under stærk udvikling.

Vi kan bare skele til udviklingen i USA, hvor de sociale medier har spillet en betydelig rolle i præsident Barack Obamas valg til præsident og genvalg. Jeg tror, at de sociale medier får en pæn indvirkning på den igangværende valgkamp.

Men som en ældre måske lidt teknologi-fodslæbende politisk iagttager (gæt på hvem) er det interessant at se, at sociale mediers nyheder og meldinger først bliver rigtigt debatskabende, når de reproduceres i de trykte medier eller ætermedierne. Derfor sidder en hærskare af redaktionelle medarbejdere i mediehusene i timevis med blikket stift fæstnet på skærmen. Nettet bliver en del af nyhedernes fødekæde.

Med venlig hilsenBent Stuckert

Dødt løb

Men hvad så, hvis hele valgkampen ender i et valg, hvor der er dødt løb og ingen står som vinder af valget? Det vil Frederik Ferguson gerne have svar på.

- Hvad hvis det ender med et fuldstændigt dødt løb. har hørt at det meget vel kan være mandaterne fra grønland og færreøerne der afgør hvem der får posten, men hvad hvis det ender med at både Thorning og Løkke får to af de fire mandater, og det samtidig står lige i meningsmålinger. Hvad sker der så?

 

Kære Frederik Ferguson.

Ja, hvad sker der så?

Nu er vi så heldige, at det ikke er meningsmålingerne, men mandaterne der afgør sagen. Og kloge folk har sørget for, at Folketinget har 179 medlemmer. Altså et ulige tal. Det vil sige, at det tættest mulige opgør – f.eks. mellem rød og blå blok vil være 90 mandater over for 89 mandater. Derfor taler man også meget i dansk politik om, at det gælder om at kunne tælle til 90.

Men i  øvrigt er det vigtigste for en regering, at den ikke har et flertal imod sig. I 1975 forsøgte Venstres Poul Hartling sig med en regering bestående af fire partier, men selv om de mandlige ministre allerede var krøbet i det mørke tøj for at gå til Dronningen, faldt den endnu ikke udnævnte regering til gulvet med et brag, fordi Fremskridtspartiets Mogens Glistrup ikke ville garantere, at regeringen ikke ville  blive mødt  med mistillidsvotum fra et flertal. 

Med venlig hilsenBent Stuckert

Stil selv spørgsmål til eksperterne

Du kan stille dine spørgsmål til eksperterne på vores LIVE-side, som du finder her.

Facebook
Twitter