Her er aftenens første valgresultater

Står det til øboerne på Christiansø, hedder landets næste statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Beboerne på Drejø vil derimod have hendes konkurrent.

De første resultater fra valgstederne er begyndt at rulle ind. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

De første resultater fra landets valgkredse er nu begyndt at rulle ind.

Og hvis det stod til de 59 vælgere, der bor på Christiansø ud for Bornholm, ville rød blok vinde folketingsvalget stort.

Samlet set får de røde partier få 67,3 procent af stemmerne, mens de blå partier får de resterende 32,7 procent.

Socialdemokraterne er med 40 procent af stemmerne det mest populære parti på den lille ø. Dernæst kommer Dansk Folkeparti med 23,6 procent af stemmerne, mens SF kommer ind på en tredjeplads med 9,1 procent af stemmerne.

Venstre ville dog kun få 7,3 procent af stemmerne, hvis det stod til øboerne ved Bornholm.

Blå blok størst på Drejø

Sætter man kursen mod en anden ø – Drejø ved Svendborg – er det omvendt blå blok, der får et klart flertal.

De borgerlige får 54,7 procent af stemmerne mod 45,3 til de røde partier.

Socialdemokraterne er dog også blevet det største parti på Drejø, mens Venstre må tage sig til takke med en andenplads.

Dansk Folkeparti bliver det tredjestørste parti på den lille sydfynske ø, som i alt har 98 vælgere.

Ifølge en exit poll, som Epinion har lavet for DR Nyheder, står valget fortsat til at blive en sand gyser.

Blå blok står til at få 50,8 procent af stemmerne, hvilket svarer til 89 mandater, mens rød blok står til at få 49,2 procent af stemmerne – 86 procent af mandaterne.

Facebook
Twitter