Her er de MF´ere, der fik færrest personlige stemmer

Enhedslistens Rune Lund er den politiker på Christiansborg, der har fået det mindste antal personlige stemmer.

Her er top tre over de politikere på tinge, der har fået færrest antal personlige stemmer.

De ti medlemmer af Folketinget, der har opnået det færreste antal personlige stemmer, deler under 10.000 af slagsen.

I alt har de ti fået 9.861 personlige krydser. Færrest har Rune Lund fra Enhedslisten med 530 personlige stemmer.

Det er også hans parti - der sammen med Alternativet - dominerer top ti listen over politikere, der har fået færrest personlige stemmer.

Opstillingsformen kan være afgørende

Enhedslisten benytter sig dog også af en anden opstillingsform end alle andre partier.

Enhedslisten arbejder med kredsvis opstilling med partiliste, hvilket betyder, at partiet på forhånd har lavet en liste over, i hvilken rækkefølge deres kandidater skal vælges ind i Folketinget.

En kandidat kan dog sprænge listen, hvis vedkommende får tilstrækkelig mange personlige stemmer, men det sker sjældent. Derfor er det ofte mindre afgørende for partiets kandidater at jagte de personlige stemmer.

I denne opgørelse kan du læse, hvor mange personlige stemmer, der er gået til de ti folketingspolitikere, der har fået færrest personlige stemmer.

Der er ikke taget højde for, at nogle valgkredse giver mulighed for at få et højere antal stemmer end andre - fordi vælgergrundlaget er større.

Her kan du se top ti over de politikere, der fik færrest stemmer

  • Rune Lund, Enhedsliten, 530 stemmer

  • May-Britt BuchKattrup, Liberal Alliance, 639

  • Jakob Sølvhøj, Enhedslisten, 753

  • Finn Sørensen, Enhedslisten 998

  • Carolina Magdalene Maier, Alternativet, 1.073

  • Roger Matthisen, Alternativet 1.081

  • René Gade, Alternativet, 1.112

  • Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, 1.124

  • Ulla Sandbæk, Alternativet, 1.233

  • Rasmus Nordqvist, Alternativet, 1.328

  • Thyra Frank har været medlem af Folketinget for Liberal Alliance siden 2011. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)
  • Brandærgerlig Carsten Hansen: Vores løftebrud kostede troværdighed og mig en plads i Folketinget. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)
  • Den konservative Mike Legarth har været folketingsmedlem siden 2007. (Foto: Scanpix © Jens Nørgaard Larsen)
  • Lars Barfoed har været folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Nordsjællands Storkreds siden 2007. (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)
  • Annette Vilhelmsen har været folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Fyns Storkreds siden 2011. (Foto: Torkil Adsersen © Scanpix)
  • Rasmus Helveg Petersen har været folketingsmedlem for Radikale Venstre siden 2011. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)
  • Peter Christensen, der har været finansordfører for Venstre indtil nu, formåede heller ikke at skrabe nok stemmer sammen. (Foto: Niels Ahlmann Olesen © Scanpix Denmark)
  • De Radikales Manu Sareen, der var minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i Helle Thorning-Scmidts regering, må se sig slået i kampen om en plads i Folketinget. (Foto: Torkil Adsersen © Scanpix)
  • Enhedslistens undervisningsordfører Rosa Lund ser ikke ud til at blive genvalgt. (Foto: Katrine Emilie Andersen © Scanpix)
  • Mads Holger (th) kom Konservative i forkøbet og meldte sig selv ud af partiet, og får derfor ikke en plads i Folketinget. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)
  • Özlem Cekic fra SFer en af de helt store profiler, der skal pakke sit kontor på Borgen sammen efter gårsdagens Folketingsvalg. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)
  • Også Venstres Martin Geertsen har måtte sande sit nederlag og siger farvel til Folketinget. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)
  • Før valget var der to gange Hækkerup i Folketinget, nu er der kun en. Ole Hækkerup fra Socialdemokratiet siger farvel til Borgen, men lader sin bror Nick Hækkerup føre navnet videre i dansk politik. (© Folketinget)
1 / 13