Her er Socialdemokraternes nye folk

En lang række af de nyvalgte socialdemokrater har tidligere udtalt sig stærkt kritisk om partilinjen.

Med Socialdemokratiets fremgang ved denne uges folketingsvalg, vil der komme en række nye ansigter i Folketinget. Her har du overblikket. (© Socialdemokraterne)

Med Socialdemokratiets fremgang ved denne uges folketingsvalg kommer en række nye ansigter i Folketinget for partiet.Mød dem her:Lea WermelinEr 30 år og ansat som politisk konsulent hos Socialdemokraterne.Hun måtte inden folketingsvalget ud i et opgør med Bornholms anden kandidat om øens spidskandidatur. Mens topsocialdemokrater som Henrik Sass Larsen støttede modkandidaten, blev Lea Wermelin støttet af Bornholms borgmester, Winnie Grosbøl.Lea Wermelins mærkesager er ifølge DR’s kandidatside en stærkere regionalpolitik, bekæmpelse af social dumping og trafikal ligestilling.

(© Socialdemokraterne)

Pernille SchnoorEr 48 år og offentligt ansat.Pernille Schnoor er lige nu formand for Børne- og Skoleudvalget i Hørsholm Kommune, hvor hun sidder i kommunalbestyrelsen. Den post skal hun ifølge Socialdemokraternes regler opgive, da partiet principielt er imod dobbeltmandater.Men Pernille Schnoor overvejer nu ifølge Gribskov Lokalavis at søge om dispensation fra den regel:- Altså, nu begynder folketingsåret jo først i oktober, så indtil da sker der ikke så meget. Men for at overdrage mit kommunalpolitiske arbejde ordentligt, overvejer jeg en periode at være begge steder. Pernille Schnoors mærkesager er ifølge DR’s kandidatside en værdig alderdom, forbud mod giftstoffer i maden og – stik mod partiets officielle politik – minimumsnormeringer i dagtilbuddene.

(© Socialdemokraterne)

Kaare DybvadEr 30 år og selvstændig.Han kastede tidligere på året benzin på bålet i striden om håndværkerfradraget mellem sit eget parti og Venstre. For mens S afskaffede fradraget og revsede Venstre for at ville genindføre det, opfordrede Kaare Dybvad SR-regeringen til at genindføre det.- Syd- og Vestsjælland har rigtig mange små håndværksmestre. Jeg frygter, de nu bliver nødt til at fyre folk. Mange steder på Sjælland er byggeriet faktisk den største branche. Jeg mener ikke, fradraget er for dyrt for statskassen, sagde Kaare Dybvad.Tidligere har Kaare Dybvad også kritiseret den nu afgående SR-regering for at ’fjerne sig for meget fra kernevælgernes hverdag’.Kaare Dybvads mærkesager er ifølge DR’s kandidatside lige muligheder, bedre arbejdsforhold og et stop af centraliseringen.

(© Socialdemokraterne)

Christian Rabjerg MadsenEr 29 år og offentligt ansat.Han har blandt andet langet ud efter den nu afgående regering og dermed den socialdemokratiske top, da han sammen med partiets kommunalordfører kort før sidste års S-kongres leverede en bredside til sin partitop.Socialdemokraterne gik i 2011 til valg på luftkasteller og overbudspolitik med planen ’Fair Løsning’, mente Rabjerg Madsen. Det havde skabt en så stor tillidskløft til vælgerne, at det næsten var umuligt at komme igennem med politiske budskaber:- Når vi står i denne her tillidskrise, er løsningen ikke at begå den samme fejl igen og lave ’Fair Løsning II’. Løsningen er at være ærlig omkring vores prioriteringer og pege helt konkret på, hvad vi skal have mindre af – før vi kan få mere af noget andet, lød det fra Christian Rabjerg Madsen.Christian Rabjerg Madsens mærkesager er ifølge DR’s kandidatside lighed i sundhed, kamp mod social dumping og bedre lånemuligeheder i hele landet.

(© Socialdemokraterne)

Daniel Toft JakobsenEr 37 år og offentligt ansat.Han sidder i dag allerede i Hedensted Byråd for partiet og har bebudet, at han vil overlade posten til førstesuppleanten, hvis han skulle blive valgt til Folketinget.Daniel Toft Jakobsens mærkesager er ifølge DR’s kandidatside tid til hinanden, bekæmpe fattigdom og værne om livet i de mindre byer.

(© Socialdemokraterne)

Erik ChristensenEr 57 år og offentligt ansat.Han blev for alvor kendt i den brede offentlighed under kommunalvalget i 2013, hvor et lokalt partihopperi fra S til V kostede Erik Christensen borgmesterposten. Dengang udtalte han, at han fandt hele affæren udemokratisk, og at han ikke havde tænkt sig at afgive borgmesterkæden til V-kandidaten uden kamp.Erik Christensens mærkesager er ifølge DR’s kandidatside flere jobs, ophævelse af retsforbeholdet og øget vækst på Fyn.

(© Socialdemokraterne)

Mattias TesfayeEr 34 år og ansat i det private, hvor han arbejder som murer.Udover sine utallige debatindlæg og optrædener i debatprogrammer som repræsentant for venstrefløjen er han også kendt for sit partihop fra SF til S for godt to år siden. En måned forinden skiftet trak han sig fra posten som næstformand i SF, fordi han var uenig i SF's politiske linje, som partiets nye ledelse i form af Annette Vilhelmsen stod for.For år tilbage satte Tesfaye og S-kometen Peter Hummelgaard Thomsen politisk dagsorden, da de i et debatindlæg i Politiken opfordrede S til at samarbejde med DF.Mattias Tesfayes mærkesager er ifølge DR’s kandidatside dansk løn i Danmark, mindre magt til EU og tryghed til Vestegnen.

(Foto: Morten Holtum © Gyldendal)

Peter Hummelgaard ThomsenEr 32 år og selvstændig.Han er ligesom Tesfaye især kendt fra debatmiljøet på centrum-venstrefløjen og var medforfatter til det indlæg, der opfordrede S til at samarbejde mere med DF.- Aftalen i Hvidovre bør - sammen med en række budgetaftaler og konstitueringer i andre kommuner - indvarsle en stadig mere åbenlys parlamentarisk ambition i Danmark: Nemlig at Socialdemokraterne sammen med Dansk Folkeparti kan udgøre rygraden i et alternativt bredt flertal, skrev Tesfaye og Hummelgaard.Peter Hummelgaard Thomsens mærkesager er ifølge DR’s kandidatside flere jobs, en europæiske finansskat og at bekæmpe Ryanairs metoder.

Christian Gundtoft, DR2 Peter Hummelgaard Thomsen, FOLKETINGSKANDIDAT, SOCIALDEMOKRATERNE

Også Yildiz Akdogan er ny på Tinge for Socialdemokraterne. Hun har dog i den sidste del af valgperioden været inde som suppleant.

Facebook
Twitter