Konservative og Alternativet kæmper om at undgå sidsteplads ved valget

Ny Epinion-måling bekræfter de seneste dages tendens om dødt løb mellem rød og blå blok.

De konservative ligger nogenlunde stabilt, mens Alternativet oplever fremgang. (© DR)

Hvilket parti bliver det mindste i Folketinget, når danskerne 18. juni skal til stemmeurnerne?Den kamp står ifølge dagens Epinion-måling foretaget for DR Nyheder mellem De Konservative og Alternativet, som i målingen ligger helt tæt og står til syv mandater hver.Kigger man nærmere på målingen, har Alternativet faktisk overhalet De Konservative en smule, da liste Å står til 4,0 procent af stemmerne, mens Konservative står til 3,7 procent. Begge tal ligger dog inden for den statistiske usikkerhed på 0,9 procentpoint for de to partier.

Alternativet fortsætter dermed fremgangen fra i fredags, som var første dag, hvor det nye parti ifølge Epinions målinger stod til at komme over spærregrænsen på to procent.

(© DR Nyheder)

Til gengæld ligger De Konservative nogenlunde stabilt omkring de fire procent i de seneste Epinion-målinger.

Dødt løb mellem blokkeneDagens Epinion-måling bekræfter ligeledes de seneste dages tendenser til, at det kan blive et dødt løb mellem rød og blå blok.Rød blok står i dag til 49,8 procent af stemmerne, mens blå blok står til 50,2 procent, hvilket giver en mandatfordeling på henholdsvis 87 til rød og 88 til blå. Præcis sådan så gårsdagens måling også ud.

Socialdemokraterne står fortsat til at blive landets klart største parti med 45 mandater, mens Venstre står til 35 mandater og Dansk Folkeparti til 33.Samtidig ser De Radikale fortsat ud til at skulle tage imod en markant vælgerlussing: Partiet, der har fået ny leder i form af Morten Østergaard, står lige nu til at blive halvt så stort som ved folketingsvalget i 2011.Epinion-målingen viser følgende fordeling af stemmer til Folketingets partier (i parentes resultaterne fra gårsdagens måling):Socialdemokraterne 25,8 procent (26,4)Radikale 4,8 (4,9)Konservative 3,7 (3,8)SF 5,5 (5,6)Liberal Alliance 7,4 (6,7)Kristendemokraterne 0,4 (0,3)Dansk Folkeparti 18,9 (19,1)Venstre 20,0 (20,5)Enhedslisten 9,5 (9,1)Alternativet 4,0 (3,7)Du kan læse meget mere om meningsmålinger på DR Nyheders meningsmålingssite.

Facebook
Twitter