Der blev trukket på smilebåndet fra venstre til højre, da den forholdsvis ukendte formand for Kristendemokraterne, Stig Grenov, tog ordet i partilederrunden 'Det sidste ord' på TV 2.
Emnet var størrelsen på den offentlige sektor, og her kom Stig Grenov med et svar, man ikke hører for ofte: At man skal gøre langt mere for, at danskerne får lyst til at få flere børn.
- Vi skal sørge for, at danskerne får lov til at få de børn, de regulært ønsker sig. Hver dansker vil gerne have mellem to og tre børn, begyndte Stig Grenov.
Det var, da hans forslag til en løsning kom, at partilederne grinede. Hans sætning kunne nemlig opfattes som en smule intimiderende:
- Kristendemokraterne vil gerne være med til - politisk set - at arbejde for, at folk kan få de børn, de har lyst til, lød det smilende fra Stig Grenov.
https://twitter.com/TroelsMylenberg/status/603655114348453888
- Vi skal have arbejdsliv og familielivet til at fungere. Flere halvtidsstillinger og mulighed for at passe sine egne børn.
Se klip fra debatten i videoen over artiklen.
https://www.facebook.com/video.php?v=974313865952471