Økonomer: Regeringen eller Venstre er hip som hap

Regeringen og Venstre gør et stort nummer ud af forskellen på deres økonomiske politik. Men hvad betyder forskellen på tre milliarder kroner egentlig i den store samfundsøkonomi? Intet, mener flere økonomer.

Regeringen og Venstre gør et stort nummer ud af forskellen på deres økonomiske politik. Men hvad betyder forskellen på tre mia. kr. egentlig i den store samfundsøkonomi? Intet, mener flere økonomer. (© DR)

Tre milliarder kroner årligt. Så stor er forskellen på Venstres nulvækst i den offentlige sektor og regeringens løfter om større offentlige udgifter.

Til sammenligning udgør de samlede offentlige udgifter 1.092 milliarder kroner alene i 2015 ifølge Danmarks Statistik.

Der er med andre ord næppe gennemgribende forandringer af den danske samfundsøkonomi på spil ved det kommende folketingsvalg, vurderer en række økonomer over for DR Nyheder.

- Umiddelbart ligger den reelle forskel mellem de tos økonomiske politik i prioritering af det økonomiske råderum på 15 milliarder kroner frem mod 2020. Helle Thorning-Schmidt (S) vil bruge det til at øge det offentlige forbrug med 0,6 procent om året, mens Lars Løkke Rasmussen (V) umiddelbart vil bruge pengene til skattelettelser. Hvad end det bliver den ene eller den anden, er det ikke min vurdering, at det ville ændre fundamentalt på sundhedstilstanden i dansk økonomi, siger Sydbanks makroøkonom, Peter Bojsen Jakobsen.

Betyder ikke særligt meget

Samme melding komme fra Tore Stramer, chefanalytiker i Nykredit.

- De uenigheder, man har, har i hvert fald ikke fra min stol stor indvirkning for den måde, som økonomien kommer til at se ud - sådan helt oppe fra helikopteren - de kommende år. Fra min side af bordet betyder det faktisk ikke særligt meget, hvem der sidder for bordenden efter et folketingsvalg, siger han.

De tre milliarder kroner i årlig vækst over de næste fem år vil ende med samlet at udgøre 39 milliarder kroner, når man akkumulerer de årlige stigninger.

Til sammenligning ventes væksten i bruttonationalproduktet (BNP) - altså værdien af samfundets samlede produktion af varer og tjenester - at stige med to procent i år, svarende til 40 milliarder kroner årligt. BNP udgør næsten 2.000 milliarder kroner.

Dansk økonomi styret af omverdenen

Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, ser heller ikke de store forskelle på Venstre og regeringen. Samfundsøkonomien herhjemme er i langt højere grad styret af udviklingen ude i verden, påpeger han.

- Valget af regering påvirker ikke konjunkturerne voldsomt meget. De er internationalt styrede, og de finansielle markeder er også ret upåvirkede, siger han, mens Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, istemmer:

- På de store linjer forventer jeg ikke den store forskel. Det skal huskes, at Danmark i vid udstrækning må indrette den økonomiske politik efter de krav, der udstikkes af EU. Endvidere er der bredt over midten i dansk politik en forståelse af nødvendigheden af at fortsætte den reformkurs, som skiftende regeringer har stået for over de seneste årtier, siger han, men uddyber dog:

- Det er dog klart, at der vil være mærkesager på blandt andet det skattepolitiske og velfærdsmæssige område, hvor der vil være forskelle.

Selv om de tre milliarder kan synes som småpenge i den store samfundsøkonomi, er beløbet ikke peanuts, når man sammenligner med, hvad der traditionelt er på spil under de årlige finanslovforhandlinger.

Selv om budgettet er gigantisk - omkring 700 milliarder kroner - er det reelle beløb, politikerne kan forhandle om, blot cirka to procent, svarende til omkring 14 milliarder kroner. Resten er bundet i "faste udgifter" på statens husholdningsbudget, som finansloven populært kaldes.

"Hvad får dig til at stå op om morgenen og gå på arbejde?

Tag et billede af det, der driver værket for dig - og del det med os på DR Nyheders side på FAcebook, på email drdinstemme@dr.dk eller #DRDinStemme på instagram og twitter."

Facebook
Twitter