Pia Olsen Dyhr: Jeg vil kæmpe indædt mod et kontanthjælpsloft

SF's formand ville ikke love konkrete forbedringer for kontanthjælpmodtagerne - men vil kæmpe mod et loft.

'Dagpenge' er det vigtigste ord i valgkampen for SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

Det svarede hun ja til, da hun for kort tid siden var gæst i Mød Partierne på DR1. Men kontanthjælpmodtagerne er også vigtige for SF, lød det fra formanden.

- Jeg er helt opmærksom på, at når man er på kontanthjælp, så har man det hårdt, siger Pia Olsen Dyhr.

Men SF-formanden lover ingen konkrete forbedringer for kontanthjælpsmodtagerne i denne valgkamp.

- Jeg kommer ikke til at love dig her, at vi sætter kontanthjælpen op et bestemt antal kroner, siger SF-formanden.

Lover modstand mod kontanthjælpsloft

Hun lover til gengæld at stritte imod, når De Konservative og Venstre vil arbejde for et loft for kontanthjælpen, der vil betyde færre penge til nogle kontanthjælpmodtagere.

- Jeg kan love dig, at vi vil kæmpe indædt mod et kontanthjælpsloft, siger Pia Olsen Dyhr.

- Et kontanthjælpsloft vil gøre flere familier fattige.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk