Professor kritiserer Alternativet for mindfulness-behandling af depression

Alternativets politiske program foreslår partiet, at blandt andet depression skal behandles med mindfulness. Men det forslag er "uigennemtænkt" siger professor i depression.

Alternativet vil bruge mindfulness-træning til behandling af depression. Det står i partiprogrammet.

- Vi mener, det er et supplement til medicin, men træningen kan også erstatte medicin i visse tilfælde, siger sundhedsordfører Niko Grunfeld, der selv har undervist i mindfulness og gennemgået en to-årig uddannelse i coaching, inden han i 2013 stiftede Alternativet sammen med Uffe Elbæk.

Professor i klinisk psykiatri Poul Videbech fra Glostrup hospital og en af Danmarks førende depressionsforskere, stiller sig dog forbeholden overfor behandling af depression med mindfulness.

- Tiden er ikke moden til omlægning af behandlingen udelukkende til mindfulness, udtaler Videbech.

Kognitiv terapi kan hjælpe

Han afviser ikke, at mindfulness kan have en effekt, men mener, der er gennemført for få studier til at konkludere, at mindfulness kan bruges til egentlig behandling af depression.

- Derimod er der rigtig mange undersøgelser, der viser, at kognitive terapi kan bruges i behandlingen, tilføjes Videbech.

En terapiform, der allerede bruges, og som ifølge Videbech er bedre dokumenteret end mindfulness.

Niko Grunfeld afviser imidlertidigt kritikken fra Videbech.

- Det er jeg uenig i, og måske Poul Videbech ikke har den seneste viden på feltet, siger Grunfeld, der blandt andet har en fortid som pr-medarbejder for fodboldklubber AGF, og tidligere har udtalt, at han gerne så sig som minister for livskvalitet, nærvær og sundhed efter valget.

Videbech, der er medlem af en arbejdsgruppe under Sundhedstyrelsen, der laver nationale kliniske retningslinier for psykoterapeutiske behandling af depression, mener derimod, at behandlig er så komplekst, at det kræver specialister at forstå og bedømme undersøgelser.

- Det kan en politiker selvfølgelig ikke sætte sig ind i eller tage ansvar for, siger Videbech og tilføjer:

- Psykisk sygdom regnes ikke for noget, man behøver en særlig viden og ekspertise for at have en afgørende mening om. Det er ironisk, at alle og enhver mener at vide, hvad man skal gøre på dette område. I modsætning hertil vil de fleste dog godt indrømme, at når det kommer til hjernekirurgi, overlader de det til eksperterne.

Er du stadig i tvivl, hvad du skal stemme? Tag kandidat-testen her, og se hvilke kandidater, du er mest eller mindt enig med.

Facebook
Twitter