Regeringsgrundlag: V-regering lover topskattelettelser allerede i første leveår

Liberal Alliance jubler over skattelettelser i toppen, mens DF allerede afviser at stemme for. Også på dagpengene kan der være skuffelser på vej til DF.

Lars Løkke Rasmussen (V) kommer til at danne den smalleste regering målt på mandater i 40 år. Her præsenterer han sine planer om en ren V-regering. (Foto: David Leth Williams © Scanpix)

Den kommende Venstre-regering vil åbne folketingsåret med topskattelettelser på programmet.

Og det skal ifølge DR Nyheders oplysninger allerede ske i den første folketingssamling, som er fra oktober til juni.

Her skal en skattereform, der blandt andet indeholder en sænkelse af topskatten på fem procentpoint, slå takten an.

Topskatteprocenten ligger i dag på 15 procent, som skal betales af indkomster over 459.200 kroner.

Ændringerne skal formentlig forhandles på plads efter årsskiftet, hvor man skal forhandle under Venstres valgslogan 'Hvordan det skal kunne betale sig at arbejde'.

Det betyder, at man vil kigge skatten og samtidig på de samlede ydelser til kontanthjælpsmodtagere.

Uenighed i blokken

I valgkampen har Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, ellers bebudet, at han vil prioritere at give skattelettelser i bunden, mens de Konservative og Liberal Alliance har insisteret på topskattelettelser.

LA-leder Anders Samuelsen var derfor allerede i går aftes svært tilfreds. Her fortalte han flere medier, at topskatten ville være en del af et kommende V-regeringsgrundlag.

Dansk Folkeparti var derimod langt fra tilfredse.

Og dermed er der allerede i den kommende V-regerings første levetid lagt op til en række svære forhandlinger for Lars Løkke Rasmussen.

Hvilket Venstre-nestor Bertel Haarder formulerer således på sin Facebookprofil:

Dagpenge til debat - igen

I regeringsgrundlaget bliver det ifølge DR Nyheders oplysninger også cementeret, at den dagpengereform, som skal laves udmiddelbart efter sommerferien, ikke imødekommer Dansk Folkepartis ønske om brug af flere penge.

I stedet skulle formuleringen i grundlaget lyde, at ændringerne af dagpengene skal ske indenfor dagpengekommissionens kommisorium.

DF krævede i valgkampen, at genoptjeningperioden til dagpenge blev halveret, hvilket ifølge beregninger vil komme til at koste omkring 500 millioner kroner.