Røde partier i oprør over lukning af krigskommission: Det er en skandale

Det lugter langt væk af, at Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller skal beskyttes, mener SF's formand.

Danske soldater i Irak. (Foto: Niels Ole Qvist © Scanpix)

Til november skal den første afhøring i Irak- og Afghanistan-kommissionen finde sted, men det må anses for at være særdeles usikkert, om den plan holder.Den nye Venstre-regering har i sit netop fremlagte regeringsgrundlag meddelt, at man agter at nedlægge kommissionen, der blandt andet har til opgave at 'undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak'.Den varslede lukning vækker harme i rød blok.- Det er helt uhørt, at Løkke vil lukke Irak-kommissionen. Det lugter langt væk af, at han er bange for, at Fogh og Gade skulle komme i klemme, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

'Fuldstændig skandaløst'Hun henviser til tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K), der stod i spidsen for beslutningen om at sende Danmark i krig i Irak.De to tidligere partiformænd er allerede indkaldt som vidner i Irak-kommissionen. Afhøringerne af Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller skal efter planen finde sted til februar næste år, men det kan en nedlæggelse af kommissionen i sagens natur sætte en stopper for.Hos Enhedslisten kalder forsvarsordfører Nikolaj Villumsen regeringens planer om at lukke Irak-kommissionen for 'en skandale'.- Det er jo fuldstændig skandaløst, og det tyder jo på, at Venstre har noget at skjule, når de nedlægger den netop nu, hvor kommissionen har indkaldt vidner, siger Nikolaj Villumsen.

Alternativet: En skamRegeringen begrunder ønsket om lukke kommissionen med, 'at grundlaget for den danske deltagelse i Irak-krigen og forhold omkring danske soldaters tilbageholdelse af personer under den danske krigsdeltagelse i henholdsvis Irak og Afghanistan allerede er tilstrækkeligt belyst'.Den køber Enhedslisten imidlertid ikke.- Det er tåbeligt, at Løkke påstår, at det er belyst og gennemarbejdet. Vi ved jo fortsat ikke, om det var ulovligt, at gå i med i Irak-krigen, og den afklaring ønsker Venstre åbenbart ikke, siger Nikolaj Villumsen.Også i det nyvalgte parti, Alternativet, ærgrer man sig over planerne om at lukke Irak-kommissionen.Udenrigsordfører Rasmus Nordqvist kaldet det 'en skam'.https://twitter.com/rasmusnordqvist/status/615102323581431808Ramt af problemerIrak-kommissionen har det seneste års tid primært været i mediernes søgelys, fordi der har været samarbejdsvanskeligheder mellem den nu tidligere kommissionsformand, Michael B. Elmer, og de to øvrige kommissionsmedlemmer, professor Jørgen Albæk Jensen og advokat Jeppe Skadhauge.I løbet af foråret kom der dog skred i kommissionens arbejde, da den med sin nye formand, Michael Kistrup, i spidsen fik indkaldt de første vidner.Venstre har siden Irak-kommissionen blev nedsat af den afgående regering kritiseret den for at have et for smalt kommissorium.Tilbage i februar kaldte partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) Irak-kommissionen for en farce, og ved samme lejlighed opfordrede Troels Lund Poulsen (V) regeringen til at lukke kommissionen.Nu slår den netop tiltrådte Venstre-regering dog fast, at den nu også vil arbejde for at lukke kommissionen.Irak-kommissionens formand, landsdommer Michael Kistrup, har ingen kommentarer til regeringens planer om at lukke kommissionen ned.

Facebook
Twitter