Sådan tælles stemmerne op - forstå det danske valgsystem på fem minutter

Kredsmandat, tillægsmandat og spærregrænse er alt sammen afgørende for, hvem der ender med at sidde i Folketinget efter d. 18. juni. Her kan du blive klogere på det danske valgsystem.

Når stemmerne torsdag er afgivet, starter optællingen og fordelingen af mandater. Bliv klogere på, hvordan det foregår her. (Foto: Niels Ahlmann Olesen © Scanpix)

Før 179 mænd og kvinder kan indtage taburetterne i folketingssalen på Christiansborg, skal der regnes.Eller det vil sige, først skal der stemmes. Men når stemmerne er talt op, begynder et ret så indviklet regnestykke, der ender med at blive til et helt nyt folketing.Her forsøger vi at klæde dig på til at forstå, hvorfor nogle mandater er kredsmandater og andre er tillægs-, hvordan man fordeler de personlige stemmer - og hvorfor man egentlig ikke bare kan stemme på landets kommende statsminister i hele landet.

Hvorfor kan du ikke stemme på Lars Løkke i Nordjylland eller Helle Thorning på Fyn?Når vi stemmer til folketingsvalget d. 18. juni, får vi ikke alle sammen udleveret den samme stemmeseddel med de samme kandidatnavne i valglokalet.Det skyldes, at vi i Danmark har såkaldte opstillingskredse, og at de enkelte folketingskandidater derfor ikke kan stille op på landsplan, men kun i opstillingskredsene.Man kan derfor ikke stemme på Lars Løkke Rasmussen i Nordjylland eller på Helle Thorning-Schmidt på Fyn, hvor end man gerne ville. Det er forbeholdt sjællændere og københavnere, for de to statsministerkandidater stiller kun op i henholdsvis Køge-kredsen i Sjællands Storkreds og i Østerbro-kredsen i Københavns Storkreds.

Årsagen skal findes i det danske valgsystem. I Danmark har vi nemlig forholdstalsvalg med brug af opstillingskredse.Forholdstalsvalg vil sige, at hvert parti får de pladser i parlamentet, der svarer til deres stemmetal. Men for at sørge for, at hele landet bliver repræsenteret i Folketinget, benytter vi os også af opstillingskredse. Det vil sige, at hver enkelt kandidat stiller op i en bestemt del af landet, nemlig i en opstillingskreds - men man kan stemme på dem i hele den storkreds, opstillingskredsen tilhører - og derfor også kun kan vælges i en opstillingskreds.I Danmark er der således 92 opstillingskredse, 10 storkredse og tre landsdele.Hver kandidat bliver opstillet i en opstillingskreds, kan stemmes på i en storkreds og bliver herfra valgt til Folketinget.Hvad er forskellen på et kredsmandat og et tillægsmandat?I Folketinget sidder 179 medlemmer. De fire kommer fra Færøerne og Grønland, så dem kan vi ikke stemme på her i Danmark. Tilbage er 175. Og de er fordelt på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.Men hvorfor så to slags mandater? Jo, groft sagt kan man sige, at kredsmandaterne fordeles først, hvorefter man bruger tillægsmandaterne til at udligne, så alle partier får netop det antal mandater, der svarer til deres del af stemmerne.Små partier har typisk svært ved at opnå kredsmandater, men får via tillægsmandaterne alligevel det korrekte antal pladser i Folketinget.

Kredsmandaterne fordeles efter den såkaldte d'Hondts metode storkreds for storkreds. Den går ud på, at de optalte stemmer divideres med 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - osv. Det parti med det største stemmetal får derved det første kredsmandat, det parti med den næststørste kvotient giver ret til kredsmandat nummer 2 og så fremdeles.Når alle kredsmandater er fordelt i de ti storkredse, skal tillægsmandaterne fordeles. Det sker ved først at regne ud på landsplan, hvor mange mandater hvert parti er berettiget til. Hvis et lille parti for eksempel har fået to kredsmandater, men stemmerne fordeler sig, så det har ret til i alt fem pladser i folketinget, skal det have tildelt tre tillægsmandater.Der foregår så herefter en udregning, der bestemmer i hvilke storkredse, tillægsmandaterne skal falde. For det er nemlig afgørende, hvor i landet de enkelte kreds- og tillægsmandater kan vælges.

Hvordan bliver hele landet repræsenteret i Folketinget?Til at finde ud af, hvordan de 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater skal fordeles ud over landet, bliver der hver femte år lavet en udregning i Økonomi- og indenrigsministeriet.Den skal sikre, at hele landet bliver repræsenteret og tager højde for befolkningstæthed, indbyggertal og vælgertal, så fordelingen af mandater afspejler befolkningsudviklingen.Da udregningen sidst blev lavet i starten af 2015, fik Hovedstaden 50 mandater (39 kredsmandater og 11 tillægsmandater), Sjælland-Syddanmark fik 65 mandater (50 kredsmandater og 15 tillægsmandater) og Midtjylland-Nordjylland fik 60 mandater (46 kredsmandater og 14 tillægsmandater).

Hvad er spærregrænsen?I Danmark har vi besluttet, at man skal have enten mindst ét kredsmandat eller to procent af stemmerne ved valget, hvilket svarer til fire mandater, for at blive valgt ind i folketinget.Hvem kommer ind?Når vi på valgdagen står i stemmeboksen, kan vi enten sætte vores kryds ud for et parti, eller vi kan stemme personligt og sætte krydset ud for en enkelt kandidat.Det er de enkelte partier, der afgør, hvordan de personlige stemmer skal tælle i forhold til, hvem af partiets kandidater der bliver valgt ind. Partierne kan vælge mellem at opstille deres kandidater sideordnet eller kredsvis.Sideordnet opstilling, som alle partier på nær Enhedslisten bruger, betyder, at alle kandidater i opstillingskredsen er ligestillede. Kandidaterne får deres personlige stemmer samt en andel af de ikke-personlige stemmer. De ikke-personlige stemmer fordeles mellem kandidaterne i forhold til deres personlige stemmetal. Den kandidat, der samlet set får flest personlige stemmer og partistemmer, er den, der får mandatet.

Ved kredsvis opstilling har er der kun opstillet en kandidat i hver opstillingskreds. Kandidaten får alle de stemmer, der er givet i opstillingskredsen og alle de personlige stemmer, der er givet til ham/hende i de øvrige opstillingskredse i storkredsen.Kredsvis opstilling med partiliste, som Enhedslisten som eneste parti bruger, betyder, at partiet på forhånd har lavet en liste over, i hvilken rækkefølge deres kandidater skal vælges ind i folketinget, hvorfor de personlige stemmer ikke betyder noget. En kandidat kan dog sprænge listen, hvis han/hun får tilstrækkelig mange personlige stemmer, men det sker sjældent.Hvad med løsgængerne?Man kan også stille op til Folketinget uden for et parti. Det hedder at stille op som løsgænger eller at stå uden for parti. Det kræver mange personlige stemmer at blive valgt ind som løsgænger, da man skal tage et kredsmandat, men det er ikke umuligt. Det lykkedes for Jacob Haugaard at blive valgt som løsgænger i Aarhus Østkreds i 1994.Kilder: Økonomi- og indenrigsministeriet og Wikipedia

Facebook
Twitter