Se kortet: Danmark delt i tre

Dansk Folkeparti har sat sig tungt på det, der plejer at være kerne-venstreland, siger politisk redaktør.

Danmarkskortet viser, hvor i landet Socialdemokraterne (rød), Dansk Folkeparti (gul) og Venstre (blå) er blevet størst ved Folketingsvalget 2015.

Efter aftenens valgresultat, står det klart, at Dansk Folkeparti har sat sig tungt på det sønderjyske område og Sjælland.

Venstre er stort set kun blevet størst i det midt- og vestjyske.

Socialdemokraterne er blevet størst i resten af landet.

Det fremgår af kortet ovenfor, som viser, hvor de tre partier er blevet størst.

- Man må sige, at Dansk Folkeparti har givet klø til Venstre rundt om i landdistrikterne, siger DR's politiske redaktør, Uffe Tang.

Han peger på, at det er svært at konkludere andet, end at Løkkes tøjsag fra sidste år har givet Venstre massive problemer i det, der plejer at være kerne-venstreland.

- Det er tid til selvransagelse i Venstre, siger han.

De går både ud som valgets sejrherre, men samtidig også som valgets taber, lidt ligesom Socialdemokraterne ved sidste valg, tilføjer Uffe Tang. 

Facebook
Twitter