Per Stig siger farvel efter 31 år: Det er vemodigt

Den tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) er en af de mest markante profiler, der ikke genopstiller ved folketingsvalget.

Efter folketingsvalget i 2001 blev Per Stig Møller udenrigsminister i regeringen, som Anders Fogh Rasmussen dannede. (© Scanpix)

Det er en af de helt store skikkelser i dansk politik, der nu endegyldigt kan se en ende på sin karriere med dagens valgudskrivelse.De Konservatives Per Stig Møller har for længst meddelt, at han ikke genopstiller ved det kommende folketingsvalg.

Alligevel var det vemodigt for den tidligere udenrigsminister i 00'ernes Fogh-regeringer at få det endegyldigt bekræftet her til formiddag.- Det er da klart, at det er vemodigt, når man sidder der på sit kontor. Det er 31 og et halvt år, som slutter. I 13 af dem har jeg været minister. Jeg har haft kæmpe oplevelser, både som menigt folketingsmedlem og som minister. Det er jeg taknemmelig for, siger Per Stig Møller.Masser af foredrag på programmetHan understreger dog, at han på ingen måde kommer til at kede sig i den kommende tid - der er masser af planer i kalenderen.- Nu åbner det store åbne rum som pensionist sig, hvor man skal fylde dagene. Jeg har et hav af foredrag liggende frem til sommeren 2016, men det er jo stadig noget andet end at drøne ind på Christianborg og deltage i det politiske liv, siger Per Stig Møller.

Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller på et EU-topmøde i Bruxelles. (Foto: Denis Closon © Scanpix)

Han tog allerede efter det seneste valg i 2011 beslutningen om ikke at genopstille ved valget. Og det kunne en frisk folketingsgruppe, der styrtede ned på Strøget i København for at føre valgkamp i formiddag, ikke ændre på.- Jeg har selv valgt at gå, og jeg vil gerne stoppe, mens jeg har kræfter til at gøre det. Der er slet ikke tale om, at jeg fortryder noget. Jeg besluttede mig ved sidste valg. Jeg vil ikke mere, og jeg vil lave noget andet, siger Per Stig Møller.K mister potentielt mange stemmerHan forlader De Konservative på et tidspunkt, hvor partiet står særdeles dårligt i meningsmålingerne, og hvor partiformand Søren Pape Poulsen ikke kan regne med at komme i Folketinget.Og Per Stig Møller er ikke den eneste K-profil, der ikke genopstiller ved folketingsvalget torsdag 18. juni.

Den tidligere minister og partiformand Lene Espersen, Tom Behnke og Charlotte Dyremose forlader også Folketinget - til sammen er der tale om 85 års folketingserfaring.De fire K-profiler fik 22.861 personlige stemmer ved folketingsvalget i 2011. Heraf fik Lene Espersen alene 10.561 stemmer.

Facebook
Twitter