Topchefer: Tal pænt om vores udenlandske arbejdskraft

Store virksomheder som Arla, ISS og Carlsberg advarer mod at tale dårligt om udlændinge.

Det er lederne af fremtrædende virksomheder, der advarer mod konsekvenserne, når udlændige bliver omtalt negativt i valgkampen. (Foto: Barbara Christensen)

Carlsberg, Microsoft, Grundfos, ISS og Arla - erhvervsledere i en stribe af de absolut mest fremtrædende virksomheder er gået sammen om at slå fast, at udenlandsk

arbejdskraft
er en central del af hele deres forretning - og at politikerne derfor også skal tale ordentligt om udlændinge. Det skriver Politiken.

I ISS Danmark er Martin Gaarn Thomsen administrerende direktør, og han er ikke i tvivl om, at tonen overfor udlændige i

valgkampen
er for negativ.

- Jeg synes, at den er for skinger. Vi kommer til at mangle udenlandsk

arbejdskraft
i fremtiden. Og så gælder det altså om at skabe et miljø, hvor vi er åbne og velkomne over for udenlandsk
arbejdskraft
, siger den administrerende direktør.

Ingen er finere end andre

Hos ISS Danmark, der blandt andet arbejder med rengøring og catering, er der ansat omkring 7500 medarbejdere - og omkring halvdelen af dem har en anden baggrund end dansk.

- Det ligger mig meget på sinde, at vi ikke gør forskel på udlændinge og siger, at nogle er finere end andre. Jeg synes, at vi skal have så åbent et samfund som muligt for folk, som vil arbejde og bidrage til vores velfærdssamfund, siger den administrerende direktør.

Den er kun fem dage side, at Dansk Folkeparti kom med

udspil
, der har til formål at
begrænse
de udenlandske hænder og hoveder i danske virksomheder. 

Partiet ønsker, at virksomheder fremover skal kunne dokumentere, at de ikke vil kunne få besat deres stillinger med danske

lønmodtagere
, før de får lov at benytte ordninger, der giver mulighed for at importere
arbejdskraft
fra lande uden for EU-området.

Pas på tonen

Men argumentationen bør ifølge ISS-direktøren og andre ledere være anderledes, for Danmark er afhængige af

arbejdskraft
fra udlandet.

- Hvis det lykkes at få gang i

opsvinget
for alvor, vil vi som samfund komme til at mangle
arbejdskraft
og blive totalt afhængige af at skaffe medarbejdere fra udlandet. Derfor gælder det også om at passe på den tone, vi har, når det handler om udenlandsk
arbejdskraft
. For Danmark konkurrerer jo altså med andre lande om arbejdskraften, påpeger Martin Gaarn Thomsen.

Afhængig af udlændinge

Også fra en af landets andre store virksomheder, Arla Foods, understreger koncerndirektør Jais Valeur vigtigheden af, at vi taler om udlændinge i en god tone.

- Det er klart, at al den politiske snak om udlændinge ikke er positiv i den sammenhæng. Som virksomhed er vi afhængige af, at vi kan tiltrække de her mennesker. Både i dag og i morgen. Og hvis ikke vi kan det, rykker de her

arbejdspladser
ud af Danmark, siger Jais Valeur til Politiken.