Vælgerne vandrer på højeste niveau siden jordskredet i '73

Det bliver meget interessant at følge, om det kan holde helt frem til valget, siger en valgforsker.

Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup og Centrumdemokraterne med Erhard Jakobsen stormede i 1973 ind i Folketinget og udløste det famøse jordskredsvalg. (Foto: Henning Thempler Scanpix)

Hvis dagens Epinion-måling for DR Nyheder var identisk med det endelige valgresultat 18. juni, ville de såkaldte vælgervandringer være på sit højeste niveau siden det legendariske jordskredsvalg i 1973.

Det konstaterer valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Han peger på, at i alt 36,7 procent af de danske vælgere ifølge dagens Epinion-måling vil stemme på et andet parti end ved folketingsvalget i 2011. Det er noget højere end 'normalen', hvor omkring 33 procent typisk vil vandre fra et parti til et andet i løbet af en valgperiode.

Ved jordskredsvalget i 1973 var niveauet på cirka 41 procent, og valget endte med at blive den største omvæltning i partilandskabet siden 1849.

- Det bliver meget interessant at følge, om de målinger, der er lige nu, kan holde helt frem til valget. Det vil i givet fald vidne om, at vi har haft det mest bevægelige vælgerkorps siden 1973, siger Kasper Møller Hansen.

Vender ikke op og ned på alt

Kasper Møller Hansen understreger, at der er tale om et øjebliksbillede, og at der fortsat er en del tvivlere, som endnu ikke har bestemt sig for, hvor krydset skal sættes.

Ved folketingsvalget i 1973 stormede hele tre nystiftede partier ind i Folketinget. Mogens Glistrups Fremskridtspartiet blev med sine 28 mandater ligefrem Folketingets næststørste parti, mens Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti også opnåede flotte valgresultater.

Det gik i høj grad udover de etablerede partier som Socialdemokraterne, De Konservative og De Radikale, men så voldsomt vil det på ingen måde gå ved dette valg, fastslår valgforsker Kasper Møller Hansen.

- Det her valg kommer ikke på samme måde til at definere dansk politik på ny, og det vender heller ikke op og ned på rød og blå, eller hvem der skal være statsminister.

- Men det vidner om, at vælgerne i perioden mellem valget i 2011 og frem til i dag har flyttet sig mere end ved noget andet valg siden 1973, siger Kasper Møller Hansen.

Og hvorfor er det så interessant?

- Det viser, at vi både kan have stabilitet og kontinuitet på den ene side og faktisk også forandring på den anden side, hvor nye partier kan vinde frem.

- Så vi har et politisk system, der kan håndtere forandring, siger Kasper Møller Hansen.

Tre hovedårsager

Han peger på tre overordnede grunde til, at vi i øjeblikket ser så markante vælgervandringer, som vi gør:

Dels har Liberal Alliance ifølge Kasper Møller Hansen efterhånden etableret sig meget stabilt på den liberale højrefløj; Alternativet er kommet godt fra start; og Dansk Folkeparti er blevet meget større end ved sidste valg.

- Så du får nogle forandringer, der sætter rekorder på en masse parametre, siger Kasper Møller Hansen.

I DR Nyheders interaktive grafik over vælgervandringer kan du nærstudere, hvem de forskellige partier henter vælgere fra - og hvilke partier, vælgerne forlader dem til fordel for.

FacebookTwitter