Valgforsker forbløffet over ung valgrekord: 'Det er ret unikt og hidtil uset'

Ved EP-valget sidste år blev stemmerekorden for førstegangsvælgere smadret.

Stigningen for førstegangsvælgere var 20 procentpoint, og for de unge indvandrere og efterkommere var stigningen i stemmeprocent på hele 25 procentpoint. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Hvis du oplevede kø ved dit valgsted 26. maj sidste år, er du formentlig ikke alene.

For alle tidligere rekorder for deltagelsen i europaparlamentsvalget blev slået - og særligt førstegangsvælgere gjorde en ekstra indsats på EP-valgdagen, da krydset skulle kradses ned på den lange stemmeseddel.

Nye tal for Danmark viser nemlig, at stigningen i valgdeltagelsen i den gruppe var på knap 20 procentpoint.

- De unge har taget demokratiet til sig i et hidtil uset omfang, siger valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen overrasket.

Førstegangsvælgere ved dette valg er helt præcis aldersgruppen de 18-23-årige.

- Det er ret unikt, og vidner måske om, at vi har en dansk ungdom, som er meget mere politisk bevidste, end vi har gået og tænkt. Dermed har vi måske en generation, som gerne vil engagere sig politisk og tage stilling til de store, politiske spørgsmål, siger Kasper Møller Hansen.

De nye tal stammer fra en 356 sider lang undersøgelse lavet af netop Kasper Møller Hansen.

Den samlede valgdeltagelse var på 66 procent, hvilket er et godt stykke lavere end ved Folketingsvalget, der kom ti dage senere.

Men der var 60.000 flere unge vælgere, som valgte at stemme i forhold til EP-valget i 2014.

- Og jeg havde faktisk forventet, at Folketingsvalget ville fjerne al opmærksomhed fra Europa-Parlamentsvalget, siger Kasper Møller Hansen.

  • - Jeg er ikke overrasket over den store stigning i valgdeltagelse. Nu er jeg 28, men når jeg kigger på dem, der er et par år yngre, synes jeg tit de virker meget reflekteret og meget globalt orienteret, siger Mathies Stephensen.
  • Tevfik Gungordu (tv.) på 21 år interesserer sig ikke for politik, og valgte ikke at stemme. 27-årige Haci Dovi (th.) fortæller, at han først vil begynde at stemme senere hen i livet. Lige nu bruger han sin tid og energi på studiet.
  • Kamilla Jensen og Mathilde Skaaning mener det er en pligt at stemme til alle valg. Man kan ifølge dem ikke tillade sig at brokke sig, hvis ikke man stemmer.
  • Ayan Tahliin er blevet opdraget til at man skal stemme, men med Brexit som skræmmebillede stemte hun på et parti, der ønsker mere europæisk samarbejde.
1 / 4

Klima og Brexit fik stemmerne til at flyde

På pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole fylder folketingsvalget i hukommelsen, men EP-valget står også stærkt.

- Jeg synes ikke, man kan argumentere for en sag, hvis man samtidig lader sin stemme gå til spilde, siger 22-årige Mathilde Skaaning i dag.

Det var klimaspørgsmålet, der fik hende ned i stemmeboksen ved europaparlamentsvalget.

- Vi skal være bevidste om vores valg, og hvordan vi behandler vores jordklode. Derfor stemte jeg på baggrund af klimaet, siger hun.

På Campus Carlsberg, hvor pædagoguddannelsen ligger, fylder klimaet hos stort set alle DR Nyheder møder. Derudover er flere også optagede af den europæiske sammenhængskraft.

- Jeg stemte grundlæggende, fordi jeg mener, at Danmark skal blive i EU. Jeg bliver skræmt af situationen omkring brexit, siger 21-årige Ayan Tahliin.

Mathies Stephensen ved et andet bord erklærer sig enig:

- Der er mange af de europæiske konstruktioner, som vakler meget for tiden. Folk begynder at tvivle på konventioner og store aftaler, og jeg tvivler ikke særlig meget på dem, så derfor var det vigtigt for mig at komme ud og stemme.

Skolevalg og SMS'er har hjulpet

Kasper Møller Hansen tilskriver - ligesom de studerende - den store valgdeltagelse det generelle fokus på klima og brexit.

Samtidig peger han på, at det hjælper, hvis man stemmer i en tidlig alder.

Og siden 2015 er der blevet afholdt skolevalg i udskolingsklasserne. Konceptet er et tre ugers undervisningsforløb om politik og demokrati, der afsluttes med et autentisk afholdt valg på landets skoler.

- Når de 14-16-årige prøver at sætte et kryds bag forhænget ved skolevalget, så har det afmystificeret stemmen. De ser, at det ikke er sværere end som sådan, siger Kasper Møller Hansen.

I 2014 fik alle førstegangsvælgere en påmindelse over SMS om at stemme. Dengang fik det mange i stemmeboksen. Og ifølge undersøgelsen, der udkom i dag, kan effekten af det eksperiment fortsat ses. Vanen ved at stemme har sat sig fast.