Valgforsker: På papiret er Fremad det modsatte af Dansk Folkeparti

Partiet Fremad tilbyder en politisk vare, som der kan være plads til i dansk politik, siger valgforsker.

Simon Emil Ammitzbøll fotograferet omkring sit hjem i forbindelse med interview omkring selvransagelse i Liberal Alliance. (Foto: Oscar Scott Carl © Scanpix)

Med partiet Fremads indtog i dansk politik er der nu seks partier i Folketinget, der betegner sig selv som en del af blå blok.

For Simon Emil Ammitzbøll-Bille bliver trods sit farvel fra Liberal Alliance i dansk politik og i Folketinget.

Det store spørgsmål er så, om han kan få held til at blive på Christiansborg med sit nye parti efter næste valg.

Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, tror, der kan være en plads til Fremad i dansk politik, hvis man ser på, hvad de eksisterende partier har af politiske varer på hylden.

I statskundskaben ser man ofte på partierne ud fra to dimensioner.

Dels hvor de placerer sig på de værdipolitiske spørgsmål som udlændingepolitik og retspolitik. Dels hvor de ligger på den økonomiske politik, som for eksempel handler om, hvor høje skatter og afgifter skal være.

Her er der ingen af de andre borgerlige partier, der i dag dækker det synspunkt, hvor man - som det er tilfældet med Fremad - dels hælder til en venstreorienteret værdipolitik og samtidig har en borgerlig økonomisk politik, siger han.

- Det, som partiet forsøger at slå sig op på, er netop til dels en venstreorienteret værdipolitik og en klar, liberal, økonomisk politik. Så det er rigtig set, at der kan være et hul. Spørgsmålet er bare, hvor mange vælgere der er, siger han.

20.000 underskrifter og et monopol

En af Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelunds største udfordringer - altså foruden at indsamle godt 20.000 vælgererklæringer - bliver at positionere sig på en række sager, der tager en dagsorden på Christiansborg.

Partiet skal forsøge at få såkaldt "issue ownership" - eller emneejerskab på dansk - på en række sager. Det vil sige, at vælgerne automatisk vil tænke på partiet, når de tænker på en sag, der er vigtig for dem. Det var blandt andet det, der lykkedes for Alternativet, da partiet strøg ind i Folketinget med et krav om at opprioritere den grønne dagsorden.

- Jeg tror, det vigtigste for et nyt parti er, at man har nogle ret klare mærkesager, der adskiller sig fra de eksisterende partier. Det tror jeg egentlig kan blive en udfordring med de mange partier, vi allerede har i dansk politik, siger Kasper Møller Hansen.

Læren fra Alternativet er imidlertid også, at en ting er at tage ejerskab over et emne. Noget andet er at fastholde et monopol på det. Særligt i en situation, hvor partierne i blå blok står i kø for at positionere sig, siger Kasper Møller Hansen.

- Udfordringen er at finde det emneejerskab, hvor de har monopol og er ekstreme, men samtidig ikke ende i en situation, hvor konsekvensen er en masse blåt stemmespild.

Tankerne fra Ny Alliance

På papiret kan det dog lykkes. Fremad er nemlig, både hvad angår den økonomiske og på værdipolitikken, fuldstændig modsat Dansk Folkeparti på de to akser.

- Det er måske nok netop den nemmeste måde at forklare det på. Det minder meget om de tanker, der også blev lavet, da Ny Alliance blev skabt. Et parti, der siger, ’nok er nok’, samtidig med at de også placerer sig til højre på den økonomiske politik.