Valgresultat tæt på resultatet i 2001

Mens rygterne om folketingsvalg i januar fylder snakken på gangene på Christiansborg, tyder meningsmålingerne på et resultat, der ligner valget fra 2001. Men kun få mandater skal flyttes, før billedet vender.

Selv om meningsmålingerne er gysere for Kristendemokraterne ogEnhedslisten, er de overordnet set meget stabile og peger entydigtpå et resultat, der ligner folketingsvalget i 2001.

Dermed kan statsminister Anders Fogh Rasmussen fortsætte i en nyperiode med fast støtte fra Dansk Folkeparti.

Men kun få mandater skal flyttes, før billedet vender.

En meningsmåling fra Rambøll Management for Jyllands-Postengiver regeringspartierne og Dansk Folkeparti 92 mandater og 83tilsammen til resten af Folketinget inclusive Kristendemokraterne,der lige akkurat klarer spærregrænsen med 2,1 procent.

Catinets meningsmåling for Ritzau giver regeringen og DF 93mandater mod 82 til resten, og her er Enhedslisten med kun 1,8procent ude af Folketinget.

Da Kristendemokraterne peger borgerligt, selv om partiet ikkevil sætte navn på, er begge resultater sikre genvalg af Anders FoghRasmussen som statsminster.

Billedet vender, hvis KD ryger ud i stedet for EL

Men får Socialdemokratiet i valgkampen en større fremgang og er detKristendemokraterne, der ryger ud i stedet for Enhedslisten, venderbilledet.

Og det er et muligt resultat i begge meningsmålinger, hvis mantager hensyn til usikkerheden og lader den give fuldt udslag tiloppositionen. Men så skal valgkampen give en helt anden tendens,end den man har set gennem efteråret.

Det hævdes ofte, at Socialdemokratiet er god til af skabefremgang i løbet af en valgkamp, men det er ikke en naturlov.

Således lykkedes det ikke ved valget i 2001 for partiet at henteet nævneværdigt antal vælgere i valgkampen.

Rygter om valg i januar

Folketinget tog på juleferie i fredags, men i ugen op til løbrygterne om et valg i januar stadigt stærkere.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udskriver ikke valg i sinnytårstale den 1. januar, men han kan gøre det i de første tre ugeraf januar, uden at komme i konflikt med vinterferien.

Det Konservative Folkepartis politiske ordfører Pia ChristmasMøller sagde lørdag aften til TV-AVISEN, at hun regner med et valgi slutningen af januar eller i begyndelsen af februar.

Og Venstres kommunalordfører Marianne Pedersen har sagt, at detvil være godt med et valg, inden Folketinget tager fat på arbejdetmed kommunalreformen.

Facebook
Twitter