Valgt som 20-årig og 'Komiske Inger': 6 afgørende nedslag i Støjbergs politiske liv

47-årige Inger Støjberg har været aktiv i politik, siden hun blev valgt første gang som 20-årig.

Inger Støjberg blev valgt til Viborg Amtsråd i 1993.

Inger Støjberg er fortid i Venstre. Og det er en af partiets største profiler gennem de seneste årtier, som nu siger farvel.

Vi tegner her et politisk portræt af Støjberg gennem nedslag og gensyn fra mere end 25 år som folkevalgt for Venstre.

Valgt som 20-årig

Inger Støjberg er født i Hjerk lidt nord fra Skive og blev student fra Morsø Gymnasium. Hun var blot 20 år, da hun blev valgt første gang. Hun blev på det tidspunkt en del af Viborg Amtsråd.

Før valget i 1997 deltog hun i en tv-debat om, hvordan man kan få unge til stemme. Her talte Støjberg blandt andet om vigtigheden af, at politikere kommer ud til at almindelige mennesker.

- Når man er politiker, går man lidt rundt i en osteklokke. Man møder de samme politikere, de samme embedsmænd, de samme organisationsfolk og de samme journalister. Så begynder man at tale et indforstået sprog. Men det er ude ved almindelige mennesker, man får almindelige spørgsmål, lød det.

Da hun i dag sagde farvel til Venstre, talte hun om, hvordan ledelsen i Venstre går mere op i, hvad der står på Twitter, end hvad den almindelige dansker er optaget af.

Kom på Borgen, da Fogh tog magten

Inger Støjberg blev valgt til Folketinget i 2001. Det var valget, hvor Anders Fogh Rasmussen fik magten og ledede landet de efterfølgende år i tæt parløb med Dansk Folkeparti.

På videoen herover kan du hende præsentere sig selv. Det sker lige efter, at en anden nyvalgt, Søren Gade, har præsenteret sig. De to har et tæt venskab. I forbindelse med Støjbergs exit fra Venstre i dag skriver Søren Gade på Facebook: 'Selvom jeg ikke længere kan kalde Inger for min nære partikollega, er jeg glad for, at jeg stadig kan kalde hende for min gode ven. Og det sætter jeg stor pris på.'

På videoen kan du også høre Inger Støjberg fortælle, at hun er journalist. Hun er uddannet fra Informations Akademiet på Viborg Handelsskole. Fra 1999 til 2001 var hun både redaktør for Viborg Bladet og havde sit eget kommunikationsfirma. Hun har også skrevet en bog om Sussi & Leo.

Forsvarede Fogh og blev til 'Komiske Inger'

Inger Støjberg avancerede hurtigt i det interne Venstre-hierarki. I 2007 blev hun politisk ordfører. Venstre sad på det tidspunkt i regering. I sådan en situation er den politiske ordfører en vigtig person, som ofte skal stå forrest og tage kuglerne for regeringen.

Det fik Inger Støjberg i den grad at føle, da Anders Fogh Rasmussen i 2009 begyndte at afsøge mulighederne for at få et internationalt topjob. Rygterne om, at Anders Fogh Rasmussen var på vej til at blive Natos generalsekretær var massive. Men Støjberg stod som den sidste og holdt stædigt fast i, at det ikke havde noget på sig. Det gav hende tilnavnet 'Komiske Inger', inspireret af den irakiske informationsminister 'Komiske Ali', som i 2003 afviste at Irak var ved at blive invaderet.

Støjberg fortalte efterfølgende i et interview med B.T., at hun faktisk selv fandt på tilnavnet.

- Jeg gav mig det selv. For en nat drømte jeg, at jeg stod ude i lufthavnen og sagde ' nej, han er ikke kandidat', og så kom Anders og Anne-Mette rullende med deres kufferter bag ved mig. Den drøm fortalte jeg til Søren Søndergaard næste dag og nævnte, at der var lidt ' komiske Inger' over mig. Og så rullede den.

Søren Søndergaard var Dansk Folkepartis pressechef på det tidspunkt.

Ligestilling med fokus på indvandrerkvinder

Forsvaret for Anders Fogh Rasmussen gav Inger Støjberg endnu et skub frem. For da Fogh tog til Nato, blev Lars Løkke Rasmussen ny statsminister.

Rokaden betød, at Inger Støjberg kom ind på ministerholdet som ny beskæftigelses- og ligestillingsminister.

Fra start slog Støjberg fast, at ligestilling for hende først og fremmest handlede om indvandrerkvinder.

- Kvinder og mænd er lige. Det er en grundpille i vores værdisæt, og jeg synes, at det sted hvor ligestillingen halter mest i Danmark, eller faktisk, kan man godt sige, det sted hvor ligestillingen halter, det er, når det gælder indvandrerkvinder. Derfor vil de få mit særlige fokus, sagde hun ved sin tiltrædelse.

Facebook-krigeren

Inger Støjberg er en af de politikere, der har været allerbedst til at udnytte Facebook. Hun har talrige gange formået at lave opslag, som deler folk i to lejre. Men det skaber interaktion, der får Facebooks algoritmer til at gløde, så hendes budskaber når ud til mange, mange danskeres Facebook-feeds.

Videoen herover handler om et opslag efter en biograftur, hvor Støjberg blev generet af nogle unge drenge. I 2017 lagde hun et billede af sig selv med lagkage på Facebook for at fejre, at hun havde lavet 50 udlændingestramninger.

For to uger siden undersøgte Politiken hendes måde at bruge Facebook på. Her sagde lektor Sander Andreas Schwartz, forsker i politisk kommunikation og sociale medier på Roskilde Universitet:

- Støjberg er et godt eksempel på, hvordan sociale medier giver den enkelte politiker en personlig platform og et direkte talerør til borgerne. Det gør, at de kan kommunikere som selvstændige politiske enheder i højere grad, end de kunne tidligere, hvor kommunikationen var centraliseret omkring partiet som politisk institution.

Sagen om adskillelse af de unge asylpar begyndte også med et opslag på Facebook, som Støjberg skrev fra en minibus i Belgien i 2016.

Rigsretten blev afskeden med Venstre

- Jeg har ingen kommentar - i dag.

Sådan lød fra Inger Støjberg, da hun tirsdag forlod Christiansborg. I timerne forinden havde et stort flertal i Folketinget besluttet, at Inger Støjberg skal stilles for en rigsret for hendes rolle i sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar.

Det er blot sjette gang i Danmarks-historien, at Rigsretten bliver aktiveret. Sidst det skete, var i 90'erne, da Tamil-sagen rullede.

Rigsretssagen udløste også det endelige opgør mellem Støjberg og Jakob Ellemann-Jensen. Jakob Ellemann-Jensen sagde i december, at Venstre var klar til at støtte en rigsretssag. Støjberg kaldte det for 'den ultimative mistillidserklæring' og derfra var det svært at se, hvordan de kunne fortsætte i samme parti.

I dag kom afskeden og Støjbergs afskedssalut mod Ellemann var hård.

- Han bliver aldrig statsminister, lød det.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter