Inger Støjberg er født i Hjerk lidt nord fra Skive og blev student fra Morsø Gymnasium. Hun var blot 20 år, da hun blev valgt første gang. Hun blev på det tidspunkt en del af Viborg Amtsråd.

Før valget i 1997 deltog hun i en tv-debat om, hvordan man kan få unge til stemme. Her talte Støjberg blandt andet om vigtigheden af, at politikere kommer ud til helt almindelige mennesker.

- Når man er politiker, går man lidt rundt i en osteklokke. Man møder de samme politikere, de samme embedsmænd, de samme organisationsfolk og de samme journalister. Så begynder man at tale et indforstået sprog. Men det er ude ved almindelige mennesker, man får almindelige spørgsmål, lød det.

Da hun i februar 2021 sagde farvel til Venstre, talte hun om, hvordan ledelsen i Venstre går mere op i, hvad der står på Twitter, end hvad den almindelige dansker er optaget af.

Inger Støjberg blev valgt til Folketinget i 2001. Det var valget, hvor Anders Fogh Rasmussen fik magten og ledede landet de efterfølgende år i tæt parløb med Dansk Folkeparti.

På videoen herover kan du se hende præsentere sig selv. Det sker lige efter, at en anden nyvalgt, Søren Gade, har præsenteret sig. De to har et tæt venskab. I forbindelse med Støjbergs exit fra Venstre skrev Søren Gade på Facebook: 'Selvom jeg ikke længere kan kalde Inger for min nære partikollega, er jeg glad for, at jeg stadig kan kalde hende for min gode ven. Og det sætter jeg stor pris på.'

På videoen kan du også høre Inger Støjberg fortælle, at hun er journalist. Hun er uddannet fra Informations Akademiet på Viborg Handelsskole. Fra 1999 til 2001 var hun både redaktør for Viborg Bladet og havde sit eget kommunikationsfirma. Hun har også skrevet en bog om Sussi & Leo.

Inger Støjberg avancerede hurtigt i det interne Venstre-hierarki. I 2007 blev hun politisk ordfører. Venstre sad på det tidspunkt i regering. I sådan en situation er den politiske ordfører en vigtig person, som ofte skal stå forrest og tage kuglerne for regeringen.

Det fik Inger Støjberg i den grad at føle, da Anders Fogh Rasmussen i 2009 begyndte at afsøge mulighederne for at få et internationalt topjob. Rygterne om, at Anders Fogh Rasmussen var på vej til at blive Natos generalsekretær var massive. Men Støjberg stod som den sidste og holdt stædigt fast i, at det ikke havde noget på sig. Det gav hende tilnavnet 'Komiske Inger', inspireret af den irakiske informationsminister 'Komiske Ali', som i 2003 afviste at Irak var ved at blive invaderet.

Støjberg fortalte efterfølgende i et interview med B.T., at hun faktisk selv fandt på tilnavnet.

- Jeg gav mig det selv. For en nat drømte jeg, at jeg stod ude i lufthavnen og sagde ' nej, han er ikke kandidat', og så kom Anders og Anne-Mette rullende med deres kufferter bag ved mig. Den drøm fortalte jeg til Søren Søndergaard næste dag og nævnte, at der var lidt ' komiske Inger' over mig. Og så rullede den.

Søren Søndergaard var Dansk Folkepartis pressechef på det tidspunkt.

Forsvaret for Anders Fogh Rasmussen gav Inger Støjberg endnu et skub frem. For da Fogh tog til Nato, blev Lars Løkke Rasmussen ny statsminister.

Rokaden betød, at Inger Støjberg kom ind på ministerholdet som ny beskæftigelses- og ligestillingsminister.

Fra start slog Støjberg fast, at ligestilling for hende først og fremmest handlede om indvandrerkvinder.

- Kvinder og mænd er lige. Det er en grundpille i vores værdisæt, og jeg synes, at det sted hvor ligestillingen halter mest i Danmark, eller faktisk, kan man godt sige, det sted hvor ligestillingen halter, det er, når det gælder indvandrerkvinder. Derfor vil de få mit særlige fokus, sagde hun ved sin tiltrædelse.

Inger Støjberg er en af de politikere, der har været allerbedst til at udnytte Facebook. Hun har talrige gange formået at lave opslag, som deler folk i to lejre. Men det skaber interaktion, der får Facebooks algoritmer til at gløde, så hendes budskaber når ud til mange, mange danskeres Facebook-feeds.

Videoen herover handler om et opslag efter en biograftur, hvor Støjberg blev generet af nogle unge drenge. I 2017 lagde hun et billede af sig selv med lagkage på Facebook for at fejre, at hun havde lavet 50 udlændingestramninger.

I starten af 2021 undersøgte Politiken hendes måde at bruge Facebook på. Her sagde lektor Sander Andreas Schwartz, forsker i politisk kommunikation og sociale medier på Roskilde Universitet:

- Støjberg er et godt eksempel på, hvordan sociale medier giver den enkelte politiker en personlig platform og et direkte talerør til borgerne. Det gør, at de kan kommunikere som selvstændige politiske enheder i højere grad, end de kunne tidligere, hvor kommunikationen var centraliseret omkring partiet som politisk institution.

Sagen om adskillelse af de unge asylpar begyndte også med et opslag på Facebook, som Støjberg skrev fra en minibus i Belgien i 2016.

- Jeg har ingen kommentar - i dag.

Sådan lød fra Inger Støjberg, da hun forlod Christiansborg 2. februar 2021. I timerne forinden havde et stort flertal i Folketinget besluttet, at Inger Støjberg skal stilles for en rigsret for hendes rolle i sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar.

Det er blot sjette gang i Danmarks-historien, at Rigsretten bliver aktiveret. Sidst det skete, var i 90'erne, da Tamil-sagen rullede.

Rigsretssagen udløste også det endelige opgør mellem Støjberg og Jakob Ellemann-Jensen. Jakob Ellemann-Jensen sagde i december, at Venstre var klar til at støtte en rigsretssag. Støjberg kaldte det for 'den ultimative mistillidserklæring' og derfra var det svært at se, hvordan de kunne fortsætte i samme parti.

4. februar kom afskeden og Støjbergs afskedssalut mod Ellemann var hård.

- Han bliver aldrig statsminister, lød det.

60 dages ubetinget fængsel. Det blev udfaldet af Rigsretten, der 13. december 2021 dømte hende skyldig i at give en ulovlig instruks, da hun den 10. februar 2016 sendte den pressemeddelelse ud, som endte med at stå centralt i sagen.

Støjberg har selv set den som "politisk kommunikation" og ikke som en juridisk instruks til Udlændingestyrelsen, men Rigsretten havde altså en anden vurdering.

Selv sagde hun efterfølgende, at hun var overrasket over dommen.

- Jeg kan bare sige, at jeg er meget meget overrasket over den her dom. Det er det eneste scenarie, som jeg ikke havde forberedt mig på, fordi jeg mente det var fuldstændigt urealistisk. Men det er der, vi er, og jeg tager min straf, og det gør jeg uden at bøje nakken, og så er det videre, sagde Inger Støjberg.

21. december 2021 blev Inger Støjberg så fortid i Folketinget. Hendes kollegaer i Folketinget vedtog nemlig ved flertal, at hun var uværdig som medlem, efter dommen i Rigsretten.

Men i dag viste Inger Støjberg, at hun ikke selv regner med at være fortid i dansk politik.

Tidlig morgen udkom Skive Folkeblad med en artikel, hvori hun præsenterede sit nye parti Danmarksdemokraterne.

- Borgerlig snusfornuft bliver omdrejningspunktet for det nye parti. Og Danmarksdemokraterne er ikke et protestparti. Tværtimod. Og hvis vi vælges ind i Folketinget, vil vi indgå i forhandlinger og forlig, siger Inger Støjberg til Skive Folkeblad og tilføjer:

- Jeg har gjort op med mig selv, at hvis jeg skal tilbage til Christiansborg, så skal jeg også være klar til - og egnet til - at sidde og forhandle med nogle af de mennesker, der både sendte mig i Rigsretten og smed mig ud af Folketinget, siger hun til avisen.

Ved en presseseance på det historiske Hvidsten Kro i Jylland, stillede hun op for at svare på pressens spørgsmål.

Den konkrete politik, som partiet vil byde på, er ikke helt til at blev klog på endnu. Men om linjerne i politikken, siger hun, at udlændingepolitik og fokus på, at "Danmark er andet end bare København" er hendes førsteprioritet.

Artiklen er opdateret 23. juni 2022 med de to sidste punkter.