Var der virkelig slet ingen, der undrede sig? Få overblik over 5 centrale spørgsmål i minksagen

DR's politiske korrespondent Christine Cordsen giver dig overblik over sagen, der lige nu ryster Christiansborg.

Fødevareminister Mogens Jensen forventer at få en redegørelse onsdag. (Foto: © Olafur Steinar Gestsson, Scanpix)

Regeringen har bebudet en redegørelse. Folketinget vil have en uvildig undersøgelse. Både fødevareminister Mogens Jensen og statsminister Mette Frederiksen er kaldt i samråd, og der er sat en hasteforespørgsel på dagsordenen i Folketingssalen.

Her et overblik over de fem vigtigste spørgsmål, der vil blive boret i, i sagen om regeringens ulovlige ordre til alle landets minkavlere om at aflive alle deres mink. Helst inden på mandag.

Hvad vidste fødevareminister Mogens Jensen hvornår?

Et helt afgørende spørgsmål er, om fødevareminister Mogens Jensen var klar over, at lovgrundlaget ikke var på plads, da regeringstoppen tirsdag aften i sidste uge besluttede, at alle mink i Danmark skal aflives.

Mistanken om, at Mogens Jensen handlede i ond tro, har han selv styrket med en skriftlig udtalelse til medierne sent søndag aften.

Søndag havde Mogens Jensen været nødt til at orientere Folketingets partier om, at mink-ordren var ulovlig, og at regeringen havde brug for at få en hastelov igennem, så den kunne blive lovlig.

Da den historie nåede medierne søndag aften, sendte Mogens Jensen en skriftlig kommentar, hvor han forklarede, at mink-indgrebet hastede, så derfor kunne man ikke ”afvente ny lovgivning”.

Tirsdag morgen ændrede Mogens Jensen så forklaring. Han vidste ikke, at der ikke var lovhjemmel til mink-ordren.

- Vi har begået en beklagelig fejl, lød det nu.

Samme forklaring kom fra statsminister Mette Frederiksen i Folketingets spørgetime tirsdag eftermiddag.

Burde Mogens Jensen vide, at lovgrundlaget mangler?

Her samler interessen sig bl.a. om en bekendtgørelse, som Fødevarestyrelsen udsendte den 8. oktober. Bekendtgørelsen skulle sikre det lovmæssige grundlag for at aflive raske mink i en sikkerhedszone på 7,8 km fra minkfarme med mink smittet med corona.

Den bekendtgørelse skrev Mogens Jensen under, og flere partier mener, at det derfor burde være åbenlyst for ministeren – eller i hvert fald for hans embedsmænd - at når det krævede en ny bekendtgørelse at påbyde aflivning af mink i sikkerhedszonen, så ville det nok også kræve ny lovgivning at beordre et så drastisk indgreb som aflivning af alle mink og dermed formentlig en permanent nedlæggelse af hele mink-erhvervet i Danmark.

Med bekendtgørelsen fra oktober og lov om hold af dyr er der lovgrundlag for at kræve aflivning af mink på smittede farme og i sikkerhedszonen omkring smittede farme. Det er grundlaget for at beordre aflivning af raske mink i resten af landet, der ikke er på plads. Derfor var regeringens ordre ulovlig.

Var der virkelig slet ingen, der undrede sig?

Beslutningen om at beordre aflivning af alle mink i Danmark blev truffet på et møde i regeringens koordinationsudvalg tirsdag den 3. november om aftenen.

Koordinationsudvalget er der, hvor alle vigtige beslutninger i regeringen bliver truffet. Her sidder statsministeren selv for bordenden.

Mette Frederiksen er tidligere justitsminister. Hendes departementschef Barbara Bertelsen er tidligere departementschef i Justitsministeriet. Også derfor undrer det, at ingen ifølge ministrenes forklaringer har tænkt over, om der mon var lovgrundlag for mink-ordren.

Både tidligere ministre og jura-eksperter vurderer, at det er et rimelig grundlæggende spørgsmål, når man som regering er på vej med en så vidtgående beslutning.

Samtidig undrer det, at statsministeren efter eget udsagn var opmærksom på, at der manglede lovhjemmel til at sikre minkejerne økonomisk kompensation og en særlig bonus for at aflive deres dyr hurtigt. Når regeringstoppen vidste det, er det så sandsynligt, at de ikke tænkte over, om der var lovhjemmel til overhovedet at kræve aflivning, lyder et af de centrale spørgsmål.

Der er naturligt et stort fokus på, hvad statsministeren vidste. Men også på, hvad hun burde vide, og om hun som regeringschef burde havde sikret sig, at ordren ikke var ulovlig. Også selv om ingen måske advarede hende.

Hvad vidste Fødevarestyrelsen?

En uge efter pressemødet kunne Berlingske berette, at Fødevarestyrelsen hele tiden var klar over, at ordren om aflivning af alle mink var ulovlig. Det fremgik af en skriftlig udtalelse til avisen fra veterinærdirektør Hanne Larsen.

”På de indre linjer har kommunikationen været helt klar, og Fødevarestyrelsen har hele tiden ageret efter, at det ville kræve en hjemmel at påbyde aflivning af raske mink længere væk end 7,8 kilometer fra en smittet besætning”, sagde hun.

Alligevel sendte styrelsen fredag den 6. november om aftenen en mail til landets minkavlere med klar besked om, at ”alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden”.

Ordet ”skal” optræder 31 gange i mailen. Fuldstændig på linje med budskabet fra statsminister Mette Frederiksen og fødevareminister Mogens Jensen på pressemødet om onsdagen. I den slags offentlige beskeder betyder ordet ”skal” normalt, at der er tale om et påbud.

Blandt de ubesvarede spørgsmål er:

  • Hvorfor reagerede Fødevarestyrelsen tilsyneladende ikke, hvis man godt vidste, at regeringen havde udstukket en ulovlig ordre?

  • Hvorfor sendte Fødevarestyrelsen bare ordren til minkavlerne, hvis man godt vidste, at den var ulovlig? I den situation har embedsmænd pligt til at trække i nødbremsen.

  • Og hvorfor gik der to døgn fra pressemødet til Fødevarestyrelsen sendte den formelle ordre til minkavlerne? Når det nu hastede så meget, at alle mink helst skal være aflivet inden mandag den 16. november.

Hvad foretog regeringen sig i weekenden?

Mogens Jensen har forklaret, at han i weekenden fik at vide, at mink-ordren var ulovlig. Præcis hvornår og af hvem vil han ikke oplyse, før han kommer med en samlet redegørelse på onsdag.

Mette Frederiksen har oplyst, at Statsministeriet fik besked ”i løbet af weekenden”. Selv blev hun orienteret om søndagen. Altså 8. november.

Mogens Jensen kontaktede Folketingets partier søndag for at anmode om hjælp til en hastelov, der kunne lovliggøre den ulovlige ordre. Men hvad regeringen ellers foretog sig er uklart.

En naturlig reaktion på viden om en ulovlig ordre ville være at stoppe det ulovlige og altså meddele minkavlerne, at når det handler om raske dyr uden for sikkerhedszonerne, så er der alene tale om en opfordring til at slå mink ned. Ikke et påbud.

Men det er først tirsdag, at Fødevarestyrelsen korrigerer sin første mail til minkavlerne. Nu skriver styrelsen, at den ”beklager meget, at det i brevet ikke fremgik, at der for raske minkfarme, der befinder sig længere væk end 7,8 km fra en smittet besætning, var tale om en opfordring til aflivning hurtigst muligt”.

Mogens Jensen har forklaret, at den præcision skulle være sendt ud mandag, men blev forsinket af ”tekniske problemer”.

Spørgsmålet er, om regeringen har forsømt sin handlepligt ved ikke at reagere med det samme, da det søndag står klart, at aflivningsordren er ulovlig.