Ved årsskiftet blev flere beskyttet mod hadforbrydelser: 'Jeg føler mig tryg ved at anmelde det nu'

Ny lovændring skal beskytte flere minoriteter mod hadforbrydelser.

Fra 1. januar trådte en lov i kraft, som beskytter flere mod hadforbrydelser. Grafik: Sandra Bertelsen.

Det er sommeren 2019. Frederik Friis sidder med en spytklat i hovedet i en bus på Københavns Hovedbanegård.

En gruppe mænd, der har hvisket om ham, er netop steget ud af bussen. På vejen ud kvitterer den ene med et 'homo!' og den snotter, der nu sidder i Frederiks ansigt.

- Det er jo enormt ydmygende. Det findes ikke mere ydmygende end at sidde der med en andens spyt i hovedet, siger Frederik Friis.

Han er 22 år gammel, læser til pædagog og er opvokset i Sæby i Nordjylland. Han flyttede til København i 2017, da han fyldte 18 år. Det kunne kun gå for langsomt.

Frederik Friis flyttede til København som 18-årig og færdiggjorde sin HF. (Foto: PRIVATFOTO)

Her mener han nemlig, man kan være mere anonym, når man er homoseksuel til hverdag og leger med kønsudtryk og drag i sin fritid.

Men alligevel oplever han jævnligt at blive udsat for uønskede tilnærmelser og tilråb, der udspringer af hans seksualitet eller drag queen-interesse.

- Jeg oplever det måske én til to gange om måneden – men nogle oplever det jo til hverdag. Jeg tænker meget på de mennesker, der udtrykker sig endnu mere end mig, og som mødes med modstand. Det må være så hårdt for dem, siger han.

Lovændring i ly af Støjberg-afstemning

Men nu er der i Folketinget vedtaget en ændring i straffeloven, der gør, at ‘kønsidentitet, kønskarakteristika og kønsudtryk’ er tilføjet som motivgrupper til paragraf 81 nr. 6 om hadforbrydelser som strafskærpende omstændighed og paragraf 266b - bedre kendt som racismeparagraffen - som dækker over hadtale.

Lovforslaget var fremsat af regeringen, og helt konkret betyder det, at man nu også kan straffes for hadforbrydelse eller hadtale, hvis motivet drejer sig om en persons kønsidentitet, kønskarakteristika eller kønsudtryk.

Før var der kun motiver som seksuel orientering, etnisk oprindelse, tro og handicap.

Sådan fordelte stemmerne sig om lovforslaget. For stemte 85 (S, V, SF, RV, EL, KF, FG og ALT), imod stemte 15 (DF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0. Foto: Screenshot fra Folketingets hjemmeside.

Lovændringen kom samme dag, som Inger Støjberg blev stemt uværdig som medlem af Folketinget den 21. december. Af samme årsag fik den ikke meget opmærksomhed.

Men den lille lovændring har stor betydning for nogle helt særlige grupper i befolkningen. De er fra 1. januar 2022 beskyttet ved lov på en måde, som de ikke før har prøvet.

- Pointen med lovændringen er, at hvor der før kunne være tvivl om, hvorvidt lgbt-personer kunne omfattes af paragrafferne, der omfattes de nu, siger Socialdemokratiets retsordfører, Kasper Sand Kjær.

Aldrig anmeldt det

Inden episoden i bussen på Hovedbanegården havde Frederik Friis besluttet sig for at undgå al offentlig transport. Siden har han kun taget det, hvis det var højst nødvendigt, og når han 'bare er Frederik' med sin holografiske rygsæk og lidt glimmer på øjnene.

Han tager det aldrig, når han rigtig skiller sig ud i drag med høje hæle, paryk og makeup, der kan ses på lang afstand. Det gør han ikke på grund af en anden episode i metroen mod Amager.

Allerede i vinteren 2018 havde han nemlig haft en oplevelse, der var så ubehagelig, at han traf en beslutning om ingen offentlig transport. Oftest bliver han kørt og hentet af sin kæreste, og hvis ikke så tager han en taxa.

Hele vejen fra Nørreport til Femøren metrostation, der ligger et godt stykke ude på Amager, fulgte en gruppe på seks mænd efter ham. Han var iklædt drag den aften.

- Jeg overvejede flere gange at hoppe af metroen tidligere, fordi jeg synes, det var så ubehageligt.

Da metroen nåede Femøren station, hvor han skulle af, stod gruppen af mænd af med ham. De fulgte ifølge Frederik efter ham ned ad trappen fra stationen, hvorefter den ene råbte ´hey´ efter ham.

Da han kiggede tilbage, så han efter eget udsagn, at en af mændene havde trukket en kniv, og så satte han i løb for at komme væk.

Han væltede på vejen, og da han nåede frem til den ven, han skulle sove hos, opdagede han, at han havde hul i hovedet under sin paryk.

Frederik Friis i drag. Hans figur hedder Adriana La'creme. (Foto: Theis Nybo)

Frederik Friis har aldrig anmeldt nogle af de oplevelser, han har haft, til politiet.

- Jeg tror, at den største grund til, at jeg ikke har anmeldt det, er, fordi min metode har været at pakke det væk, siger han.

Men efter paragrafferne i straffeloven er blevet ændret, er han ikke i tvivl om, at han ville anmelde det, hvis noget lignende skete i dag.

- Når man får de her kønsbegreber med, så bliver det bredere. Og jeg føler mig tryg ved at anmelde det nu, hvis jeg udsættes for noget i drag.

'Du får mig ikke til at juble over denne her ændring'

På Københavns Universitets Juridiske Fakultet sidder Kirsten Ketscher, der er professor i diskriminerings- og ligestillingsret. Hun mener, at paragraffen har 'et hul af de store', som hun kalder det.

- Du får mig ikke til at juble over denne her ændring. Jeg mener, den har et helt grundlæggende diskriminationsretligt problem, siger hun.

Ifølge hende havde det slet ikke været nødvendigt med udtrykkene 'kønsidentitet', 'kønskarakteristika' og 'kønsudtryk', hvis vi allerede for mange år siden havde indsat 'køn' som retsgrundlag for hadforbrydelser, hvilket vil sige, at det bliver en strafskærpende omstændighed.

At vi har undladt at gøre det har ifølge Kirsten Ketscher i høj grad fungeret som en beskyttelse af mænd.

- Det er en meget lille gruppe, der nu beskyttes mod hadforbrydelser. Havde man i stedet indsat 'køn' som retsgrundlag, så havde vi også inkluderet den store gruppe af først og fremmest kvinder, der udsættes for hadforbrydelser - altså fysiske, psykiske og verbale overgreb fra mænd. Men dem vælger man vedblivende at overse, siger hun.

Kasper Sand Kjær (S) er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og blandt andet retsordfører. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

'Det har jo ikke været intentionen'

Kasper Sand Kjær (S) er villig til at lytte, 'når det kommer fra en ekspert', men understreger, at det absolut ikke har været intentionen ikke at omfatte alle køn.

- Jeg vil bare sige meget klart, at det har jo ikke været intentionen med lovforslaget. Og det synes jeg heller ikke er måden at fortolke kønsidentitet. Det, synes jeg, jo både omfatter andre køn end de to biologiske - men også omfatter de to biologiske køn, siger han.

Kirsten Ketscher mener, at når man insisterer på ikke bare at bruge 'køn', men retter bestemmelsen mod særlige kendetegn, så risikerer man at diskriminere for eksempel kønsskiftede kvinder eller mænd. De accepteres ikke som fuldgyldige medlemmer af det køn, de betragter sig som en del af, påpeger hun.

Men igen kan Kasper Sand Kjær ikke genkende kritikken. Tværtimod.

- Min frygt er, at hvis vi kun havde skrevet køn, så ville det kunne blive fortolket for snævert. For os at se er det de her definitioner, som ligesom indkapsler, og som breder nettet ud for, hvem det er, der kan omfattes af paragrafferne, siger han.

Derudover understreger Kirsten Ketscher, at når man begår hadforbrydelser, der bunder i køn, så handler det om, hvilke forventninger man har til kønnene, og at 'køn' alene dermed kunne beskytte de grupper, man ønsker at beskytte med lovændringen - men så også kvinder.

- Men der vil jeg sige meget klart, at det er intentionen at omfatte dem med den ændring, vi har lavet, siger Kasper Sand Kjær.

Han understreger, at de kommer til at følge virkningen af ændringen meget tæt.

- Det er klart, at hvis det viser sig, at der er tvivl om det, så må vi se på, om det skal ændres. Men det er nu min meget klare forventning, at denne her ændring vil virke.

Det er ikke kun i paragraffen om hadforbrydelser, der er vedtaget en ændring. Man har også tilføjet handicap som motiv til §266 b - bedre kendt som racismeparagraffen.

Derudover har man i Ligestillingsloven, hvis formelle navn er 'Lov om ligestilling af kvinder og mænd', helt generelt tilføjet grupperne 'seksuel orientering, kønsidentitet, kønskarakteristika og kønsudtryk', så de også indgår som grupper, der skal ligestilles.

FacebookTwitter