Vennen, væbneren og spindoktoren: Løkkes stædighed var både hans styrke og svaghed

Lars Løkke Rasmussen var det politiske talent, der nægtede at tabe. Indtil han tabte.

Vennerne er ikke i tvivl: Lars Løkke Rasmussen har været sin generations største politiske talent. Han har sat markante aftryk på Danmarkshistorien. Og så har han oplevet - og overlevet - flere kriser, end de fleste toppolitikere.

Tre af de personer, der har været tættest på Venstres formand gennem de seneste årtier, tegner her – på godt og ondt - deres personlige portræt af Lars Løkke Rasmussen som partiformand, statsminister og menneske.

Væbneren: Vi var aldrig i tvivl om, at han ville blive statsminister

I Venstres Ungdom har det været tradition siden engang i mellemkrigstiden, at landsformanden har siddet i mindst to år. Men da ungdomspartiet i sommeren 1986 mødtes til landsstævne i Helsinge i Nordsjælland, fik den 22-årige Lars Løkke Rasmussen fra Græsted held til at bryde dén tradition.

Fra

Bornholm
var det
nyvalgte
medlem af VU's landsstyrelse, Søren Pind, taget til Helsingehallen, hvor han første gang mødte Lars Løkke Rasmussen:

- Jeg deltager i mit første landsstævne, hvor en ung, frisk kandidat har besluttet sig for at stille op imod den siddende landsformand. Det er ellers ikke noget, man gør, men det valgte Lars Løkke altså at gøre, og han vandt, hvilket var et chok, siger Søren Pind og fortsætter:

- Han havde en enorm energi, livsglæde og sult. Man kunne allerede dengang mærke, at vi havde med et

exceptionelt
politisk talent at gøre. Vi var aldrig i tvivl om, at han ville blive statsminister. Det kan synes absurd, men det var vi simpelthen ikke. Han havde talent, flid og en god tilpasningsevne. Han kunne få tingene til at løse sig og var altid foran alle andre – og så nægtede han at tabe.

Landsformand for Venstres Ungdom, Lars Løkke Rasmussen, taler med statsminister Poul Schlüter (K) i 1987. (Foto: Scanpix / Ernst van Norde © Scanpix)

'Løkke bærer sine følelser uden på tøjet'

Og det blev som bekendt, som Søren Pind og de andre VU'ere allerede i 80'erne forudså: Lars Løkke Rasmussen blev i 2009 statsminister - og Søren Pind kom til at bestride flere forskellige ministerposter i Løkkes regeringer.

Både som menneske og som politiker hænger Løkkes største styrke og største svaghed uløseligt sammen, mener Søren Pind:

- Løkke bærer sine følelser uden på tøjet, og han har i sig en indædt stædighed, som jo har reddet ham ud af

utallige
situationer, men som også har skabt nogle af de komplikationer, han har oplevet undervejs.

- Han har en ærekærhed, hvor han for eksempel ikke mener, at det omkringliggende samfund skal diktere ham i det personlige liv. Det har jo ført ham ud i frygtelige situationer, som har martret hans politiske liv, og som ultimativt har udløst den her situation, fordi nogen brugte de her sager til at prøve at vælte ham.

Løkke og Jensens kamp forgiftede klimaet i partiet

De "nogen", Søren Pind henviser til, er den nu tidligere næstformand i partiet, Kristian Jensen, der i 2014 var på nippet til at vælte Lars Løkke Rasmussen som formand i kølvandet på afsløringen af, at Løkke havde fået tøj for 152.000 kroner af partiet.

- Den illoyalitet, som Kristian Jensen udviste ved at angribe Lars Løkke og ikke evnede at kunne gennemføre det - det første var en illoyalitet over for Lars Løkke, det andet var en illoyalitet over for partiet, som blev føjet til, at han ikke engang gik sin vej. Det forgiftede i stigende grad klimaet internt i partiet, siger Søren Pind.

Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen efter det dramatiske hovedbestyrelsesmøde i Odense i sommeren 2014. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Formand og næstformand blev "symbiotiske på en usund måde, der blev skæbnesvanger for dem begge", fortsætter Søren Pind:

- Det er ultimativt klart, at det, at Lars Løkke Rasmussen - enten fordi han ikke bærer nag eller fordi han ikke var stærk nok - ikke fik taget konsekvensen af Kristian Jensens illoyalitet, det endte med at ramme ham.

Lige siden det mislykkede "kupforsøg" i 2014 har Venstre haft fløje, der i Søren Pinds optik har "skabt nogle frygtelige forhold" i partiet.

- Man kan bebrejde Lars Løkke, at han ikke var stærk nok til at fjerne Kristian Jensen fra den næstformandspost, og at han absolut skulle sikre Kristian Jensen og nogle af hans folk ting. Det betød, at vi lige pludselig havde fløje. Så skulle Kristian Jensen være udenrigsminister, selv om han aldrig havde beskæftiget sig med det.

- Og hans folk skulle placeres. Det betød, at det ikke gik efter kvalifikationer, det gik efter andre ting. Det skabte en enorm vrede.

- Efter min bedste opfattelse skulle Løkke, så snart det havde været muligt, selvfølgelig have ryddet op og udpeget en ny nummer to. For bag sig havde han et menneske, der gang på gang på gang trak gummisværdet og dunkede ham på maven, siger Søren Pind.

Vennen: Jo mere Lars er presset op ad muren, jo bedre er han

Lars Christian Lilleholt er kendt som Lars Løkke Rasmussens måske tætteste politiske ven i Venstre. Ham, der altid har været loyal over for Lars Løkke Rasmussen, og været med til at rage kastanjerne ud af ilden, når det – som det var tilfældet under tøjsagen i 2014 – brænder på for Løkke, og oprørte

partifæller
vil have ham skiftet ud.

Lars Christian Lilleholts politiske og personlige venskab med Lars Løkke Rasmussen går 35 år tilbage, hvor de mødte hinanden i Venstres Ungdom.

- Det, at blive Danmarks statsminister, var noget, Lars havde drømt om helt fra ungdomsårene af. Fra jeg mødte Lars første gang på landsstævnet i Venstres Ungdom i 1985, var der ingen tvivl om, at her var en person, som havde en plan og vision om at blive Danmarks statsminister, siger Lars Christian Lilleholt, der indtil valget i juni var energi- forsynings- og klimaminister i Lars Løkke Rasmussens regering.

Netop statsministerposten fik Lars Løkke Rasmussens i 2009. Det skete, da Anders Fogh Rasmussen fik job i

Nato
og overlod formandsposten og ledelsen af landet til 'Lille-Lars fra Græsted', som Lars Løkke Rasmussen selv kaldte sig, den dag han første gang fik overdraget de så berømte nøgler til Statsministeriet.

Deres tætte forhold afspejles i de rosende ord, som han giver Lars Løkke Rasmussen med på vejen ud af Venstres ledelse. Sat på helt kort formel lyder vennens opsummering af Lars Løkkes politiske karriere sådan her:

- Lars har sat sig massive fodaftryk som indenrigs- og sundhedsminister, som finansminister, statsminister af to omgange og senest med et

folketingsvalg
, hvor han sikrede, at Venstre gik frem med ni
mandater
. Hans største bedrift er nok, at han formåede at genvinde regeringsmagten. Der er jo ikke mange tidligere statsministre, som er kommet tilbage igen efter at have tabt et
folketingsvalg
.

Cigaretter og kasino

Men lige som Søren Pind er Lars Christian Lilleholt ikke blind for de skyggesider, som

utallige
gange har sendt den nu detroniserede Venstre-formand til tælling. I 2009 med cigaretter og kasinobesøg på statens regning. I 2013 med fly på første klasse for blandt andet danske bistandskroner. Og mest stormfuldt i 2014, hvor Venstres partikasse havde betalt tøj til Lars Løkke Rasmussen for tusindvis af kroner.

- Der har været mange sager, konstaterer Lars Christian Lilleholt og sammenfatter:

- Det er klart, at de gav nogle ridser i lakken for Lars. Der er ingen tvivl om, at tøjsagen var med til at slide på Lars Løkke og tilliden til ham i Venstres bagland. Jeg synes, baglandet overreagerede, men det er klart, at når man er Venstres formand, så skal man være ren som sne.

- Men for mig skyggede det ikke over, at Lars var en enormt stærk politiker. Og en overlever. Og hver eneste gang han har været i et stormvejr – og det er sket nogle gange hen over årene – så har han fået viklet sig ud af det.

Vennen kalder Løkkes afgang som partiformand i lørdags for direkte 'uværdigt' og 'en af de sorteste dage i Venstre overhovedet':

- Jeg blev meget, meget ked af det. Det var ellers min klare fornemmelse, at han ville komme igennem de møder i forretningsudvalget og hovedbestyrelsen. Jeg kender ikke nogen, der er en større fighter end ham. Jo mere, Lars er presset op ad muren, jo bedre er han til at finde udveje, siger Lars Christian Lilleholt, og konstaterer, at modstanden dog var så massiv i Venstre-baglandet denne gang, at der ikke var flere udveje tilbage.

Lars Løkke Rasmussen tog vejen ud af terassedøren midt under hovedbestyrelsesmødet på hotellet lidt uden for Vejle, satte sig ind i en ventende bil og kørte væk. Efter 10 år som Venstre-formand.

- Jeg kommer til at savne ham rigtig meget som formand. Men han vil stadig være min ven.

Spindoktoren: Løkke kan løse problemer, der synes uløselige

I flere år har Jacob Bruun været ham, der har fulgt Lars Løkke Rasmussen land og rige rundt, rådgivet ham, afskærmet ham, forsvaret ham og været i konstant kontakt med ham -

døgnet
rundt. I de sidste fire år - frem til valget i juni - har det været som særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet.

- Der er ikke nogen tvivl om, at Løkke har en vedholdenhed, en robusthed og en stædighed, som har tjent ham - på lange strækninger – godt. Det er grundlæggende karaktertræk, der har været med til at bringe ham enormt langt i politik. Det har også været med til at bringe ham hen over nogle af de vanskelige situationer, som for mange politikere havde betydet, at de havde sagt 'ah, jeg overvejer, om det er det her værd', siger Jacob Bruun.

- Hans største styrke er først og fremmest, at han er enormt godt inde i rigtig, rigtig mange ting – og det er meget sjældent, at man oplever et lokale fuld af ministre, hvor det ikke er Løkke, der har været bedst inde i sagerne, også selvom det ikke er hans eget område.

Statsministerens nytårstale indeholder sjældent egentlige nyheder, men Lars Løkke Rasmussen gjorde i 2011 en undtagelse, da han i sin nytårstale annoncerede, at regeringen gradvist ville afskaffe efterlønnen. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

'Rørt brik skal flyttes'

Med under et år til der skulle udskrives

folketingsvalg
brugte Lars Løkke Rasmussen i 2011 sin nytårstale til at foreslå, at efterlønnen gradvist skulle afskaffes.

- Det var et voldsomt kompliceret og svært projekt. Jeg tror også, det tog Løkke noget tid at samle mod til at gøre det, siger Jacob Bruun.

- Henover efteråret havde vi i en ret lille kreds af mennesker snakket om, om vi turde nærme os efterlønsspørgsmålet. Turde vi nu det? Ville der være vilje til det på Christiansborg? Løkke siger altid, at "rørt brik skal flyttes". Hvis først man som statsminister bringer efterlønnen i spil, så bliver man også nødt til at tro på, at man kan komme i mål med det.

- Noget af det, jeg har størst respekt for, det er, at han som politiker vælger at tage det, han mener er den rigtige beslutning, selvom det efter enhver gængs sagkundskab ikke er så klogt at tage lige op til et valg, fordi det er at forringe en masse menneskers vilkår, siger Jacob Bruun.

'Han kan komme gående og ligne en tordensky'

Anden gang, Lars Løkke Rasmussen kunne indtage Statsministeriet, så det parlamentariske landskab helt anderledes ud. Fra 2015 til 2019 har det med Jacob Bruuns ord været 'meget, meget kompliceret parlamentarisk arbejde at holde sammen på det hele'.

Med et Dansk Folkeparti, der var blå bloks største, men ikke kom med i regeringen, med De Konservative, der trak tæppet væk under Eva Kjer Hansen (V) som miljø- og fødevareminister - og ikke mindst med Liberal Alliances ultimative topskattekrav.

I slutningen af 2016 kunne Lars Løkke Rasmussen præsentere sin trekløverregering flankeret af LA-leder Anders Samuelsen og K-formand Søren Pape Poulsen. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Det var ikke altid lige let, husker Jacob Bruun tilbage.

- Løkke er jo en person, der har sine følelser meget i spil, og man kan tit se på ham, hvordan han har det. Om han kommer fløjtende ned ad gangen eller kommer gående og ligner en tordensky.

I november 2016 løste Lars Løkke Rasmussen den fastlåste situation i blå blok ved at invitere Liberal Alliance og De Konservative med i regeringen. Men året efter slog det igen gnister, da LA truede med ikke at stemme for

finansloven
. Blå blok stod ved "en skillevej", lod Løkke forstå.

- Der var ikke mange af de andre, der havde lyst til at tale med hinanden, så Løkke måtte tale med dem mere eller mindre enkeltvis og prøve loyalt at formidle en eller anden form for forståelse mellem de borgerlige partier. Det stod og tippede mellem, om man ønskede at samarbejde eller lade det hele falde på gulvet. Det var en reel overvejelse, man gjorde sig, husker Jacob Bruun og tilføjer:

- Løkke er enormt stærk til at finde løsninger på problemer, som forekommer mere eller mindre uløselige. I en kombination af en vedholdenhed og en evne til at

gennemskue
situationer og se handlerum. Det er ikke altid kønt at se på.

Få hele historien om Lars Løkke Rasmussens dramatiske politiske karriere - fortalt af både Søren Pind, Lars Chr. Lilleholt, Jacob Bruun og flere andre i dokumentaren 'Løkke' på DR TV.