Venstre afviser at fremlægge Irak-papirer: Det vil give fejlkonklusioner

LA foreslår af frigive dokumenter, som den lukkede Irak-kommission nåede at indsamle. Venstre og DF er lodret i mod.

De mange tusinde dokumenter vedrørende grundlaget for Irak-krigen, som Irak-kommissionen frem til sin nedlæggelse har gennemgået, skal nu opmagasineres i Rigsarkivet under særlige forhold. Arkivfoto fra 2007 af danske soldater i Irak (Foto: Niels Ole Qvist © Scanpix)

Hvis den nu lukkede Irak-kommissions tusindvis af dokumenter offentliggøres, vil det skabe grundlag for en lang række fejlkonklusioner.

Det mener Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, der i dag står på mål for V-regeringens justitsminister Søren Pind, der er på ferie og derfor ikke har mulighed for at svare på spørgsmål:

- Det er i bund og grund en dårlig idé. Dets svarer til, at man stopper en retssag, når man har fået fremlagt en tilfældig del af papirerne og så offentliggør dem. Det kan efter min opfattelse kun føre til fejlkonklusioner, siger Preben Bang Henriksen.

Og det er ellers netop, hvad Liberal Alliance foreslår.

Flertal uden om regeringen

LA udgør sammen med samtlige af Folketingets røde partier ifølge dagens Information et flertal uden om regeringen, der ønsker åbenhed omkring det arbejde, som Irak- og Afghanistankommissionen nåede at udføre, før V-regeringen nedlagde den med støtte fra blå blok.

Selv om Liberal Alliance fortsat støtter, at kommissionen nedlægges, ønsker partiet åbenhed om det arbejde, der indtil nu er udført.

Blandt andet ved at kommission istedet for at henlægge de mange tusindvis af dokumenter, som har indgået i den nu nedlagte kommissions arbejde, så istedet lægger dem frem for offentligheden.

- Jeg kan ikke se, hvorfor der ikke skulle være åbenhed omkring det, siger Liberal Alliances udenrigsordfører Mette Bock til P1 Morgen.

Det kan Preben Bang Henriksen til gengæld godt:

- Det, der åbenbart lægges op til, er, at nogle mere eller mindre tilfældigt fremlagte papirer nu skal offentliggøres uden nogen vurdering fra kommissionens side. Det er jo ikke uden grund, at der i kommissionen både sidder en landretsdommer, en juraprofessor og en advokat. Det er jo fordi, at de skal vurdere om beviserne overhovedet kan tillægges nogen vægt, siger han og fortsætter:

- Ved at offentliggøre det hele mener jeg simpelthen, at man giver adgang til åbenlyse fejlkonklusioner på det spinkle grundlag.

Han bakkes op af Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann, der samtidig fortæller, at han efter sommerferien vil indkalde Folketingets partier til en drøftelse om forslaget.

DF: Dårlig idé

Også V-regeringens andet støtteparti - Dansk Folkeparti - finder idéen fra LA dårlig:

Liberal Alliance kan ikke både lukke og åbne Irak-kommissionen, mener partiets udenrigsordfører, Søren Espersen, der blankt afviser LA-forslaget overfor Ritzau, fordi han mener, at dokumenterne ikke vil give det 'fulde billede', når ingen vidner endnu har været afhørt, og en række påstande derfor vil stå uimodsagt:

- Det er en fortvivlende ide. Man vil offentliggøre en hel masse, som så står uimodsagt. Kommissionen havde planlagt afhøringer af 10-12 personer, som måske kunne sætte dokumenterne i et andet lys, siger Søren Espersen til Ritzau.

I vidneskranken havde kommissionen blandt andre indkaldt forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) og Statsministeriets tidligere departementschef, Nils Bernstein

Ender i Rigsarkivet i 20 år

Efter sommerferien vil der 'sammen med Rigsarkivet blive iværksat en proces med henblik på at overføre det bevaringsværdige materiale hos Irak- og Afghanistankommissionen til Statens Arkiver', oplyser Justitsministeriet til Information.

Her skal det ifølge arkivlovgivningen opbevares i 20 år, inden de bliver tilgængelige.

Men chefkonsulent i Rigsarkivet Poul Olsen siger til Berlingske, at det dog ikke er sikkert, at man om 20 år, vil få indsigt i samtlige dokumenter:

- Indeholder arkivalierne oplysninger, som af hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar med videre ikke kan gøres umiddelbart tilgængelige efter 20 år, kan der fastsættes en længere frist. Skal der fastsættes frister længere end 60 år, kræver det drøftelse mellem kulturministeren og den pågældende minister, siger Poul Olsen.

Blandt dokumenterne er kommissionens egen sammenfatning af de papirer, den har gennemgået, og et skriftligt grundlag for de afhøringer der senere på året skulle have været af blandt andet Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller.