Venstre om nedskæring i skoleydelse: Vi gør det også for at spare

Med nyt lovforslag kan det bedre betale sig at være på kontanthjælp end gå på produktionsskole.

Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen (i midten) siger, at regeringen skærer i skoleydelsen for at spare penge og for at sikre, at eleverne ikke bliver unødvendigt længe på produktionsskolerne. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

På Christiansborg skal politikerne i dag behandle regeringens forslag om at skære i skoleydelsen til landets produktionsskoleelever.

For hjemmeboende elever over 18 år vil skoleydelsen blive skåret fra 3.854 kroner om måneden til 1.516 kroner, hvis de nye regler bliver gennemført. For udeboende bliver den skåret ned fra 7.154 kroner om måneden til 5.416 kroner om måneden.

Det fik vrede studerende til at demonstrere foran Christiansborg:

Forslaget betyder, at det fremover bedre kan betale sig at være på kontanthjælp end at gå på produktionsskole. Vi har stillet Venstres børne- og undervisningssordfører, Anni Matthiesen, en række spørgsmål til det nye lovforslag og spurgt, hvordan forslaget harmonerer med Venstres sætning om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Hvorfor har I valgt at spare?

- Vi forsøger at gøre det mere ens i forhold til de forskellige ungdomsuddannelser. Der er tilbud, der ligner produktionsskolernes, som i dag er SU-støttet. For eksempel på den kombinerede ungdomsuddannelse, hvor elever under 18 år ikke får noget, og dem over 18 år får SU. Så her har vi et sted, hvor produktionsskoleeleverne får væsentlig mere i statstilskud end andre unge.

Du har også tidligere sagt, at I gør det for at spare penge?

- Ja, det gør vi også. Der er flere ting i det. Man finder selvfølgelig nogle penge, men samtidig skaber man mere harmoni i, hvad det er unge mennesker får udbetalt fra staten i tilskud, når de går på en eller anden form for skole.

Kontanthjælpen bliver højere end skoleydelse

Vi har talt med en 19-årig udeboende elev, der med de nye regler ikke længere ville kunne betale sin husleje. Hvis han derimod valgte produktionsskolen fra og i stedet gik på uddannelseshjælp, som er kontanthjælp for unge under 30 år, ville han få 7.069 i stedet for 5.416 kroner. Han siger selv, at han ville have valgt kontanthjælpen for at kunne blive i sin bolig. Hvordan harmonerer det med Venstre-sætningen om, at det skal kunne betale sig at arbejde?

- Man skal holde fast i, at når man vælger at sige ja til at starte på en produktionsskole, så er det et springbræt til at komme videre på en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Det, vi hører, er, at de unge er maksimalt syv måneder på en produktionsskole, hvor de får afklaret, i hvilken retning de nu vil. Det er et springbræt, et afklaringsforløb, man anvender på produktionsskolerne.

Jeg synes ikke rigtig, at du svarede på spørgsmålet om, at det fremover bedre vil kunne betale sig at være få uddannelseshjælp end gå på produktionsskole?

- Jeg vil ikke gå ned i en enkeltsag. Vi kan jo finde foreskellige typer af satser forskellige steder. På den kombinerede ungdomsuddannelse, som har tilbud til unge mennesker a la dem på produktionsskolerne, får man SU, og vi vil gerne harmonisere de to skoler. Man kan altid finde nogle enkelteksempler. Også på unge mennesker, der er dårligere stillet eller bedre stillet. Men jeg er ikke enig i, at man siger, at det er rent forfærdeligt.

Men den her elev er ikke bare et enkelt tilfælde, for det gælder for alle, at de ville kunne få mere i uddannelseshjælp end ved at gå på produktionsskole. Så er du ikke enig i, at I nu giver et økonomisk incitament til at vælge uddannelseshjælp frem for at gå på produktionsskole?

- Jeg kan sagtens forstå, at man prøver at finde nogle enkelte eksempler, hvor det ser forfærdeligt ud. Men årsagen til beslutningen er at sikre, at der ikke er en barriere for de unge mennesker, der går på en produktionsskole, til at komme videre efter nogle få måneder, når de er blevet afklaret. For hvis vi fastholdt ydelsen, ville man risikere, at det for nogle blev årsagen til, at man blev endnu flere måneder på produktionsskolen, fordi man fik en højere ydelse her end på en anden form for ungdomsuddannelse. Så hele intentionen har været at lave mere harmoni.

Men vil Venstre hellere have, at unge får uddannelseshjælp end går på produktionsskole?

- Det vil jeg ikke kommentere. Jeg har stor tillid til, at de unge mennesker siger ja til en produktionsskole, fordi de kan se, at de her bliver afklaret i forhold til fremtiden. Men tanken er jo, at de forholdsvis hurtigt skal videre. At de ikke skal fastholdes unødvendig lang tid på en produktionsskole.

Der er i jo i forvejen en regel, der siger, at man maksimalt kan gå på produktionsskole et år. Er der så ikke allerede sat en grænse?

- Jo, det er da. Men jeg kan da sige, at der er steder, hvor unge mennesker er der mere end et år. Man kan dispensere fra den regel.

Der er ikke kun sårbare på produktionsskolerne

Du har tidligere foreslået, at de her unge kunne tage et lån. Mener du stadig det?

- Nej, det var fordi jeg var lidt vred den dag, så der talte jeg over mig.

I kalder det en harmonisering, så skoleydelsen kommer på niveau med SU. Men lærere og elever på produktionsskolerne synes ikke, at man kan sammenligne skoleydelse og SU. Blandt andet fordi man på en produktionsskole endnu ikke er i gang med en uddannelse, der kan føre til et job. Og at man ikke har mulighed for at tage SU-lån eller tage et fritidsjob, da det ofte er sårbare unge, der går på produktionsskole Hvad tænker du om de argumenter?

- Jeg synes, at de falder til jorden, for der er jo også sårbare unge på den kombinerede ungdomsuddannelse. Jeg synes, at man skal holde fast i, at det man får med i rygsækken - som produktionsskolerne også selv siger - netop er en afklaring af, hvad man kunne tænke sig fremadrettet. Jeg er ikke enig i, at man siger, at der kun er sårbare unge på produktionsskolerne. Der findes mange forskellige unge mennesker, og det gør der også andre steder blandt andet på den kombinerede ungdomsuddannelse.

Facebook
Twitter