Venstre opfordrer regeringen til at lukke Irak-kommissionen

Når Irak-kommissionen i mere end to år ikke har lavet det store, så kan regeringen lige så godt lukke den, lyder det nu fra Venstre, der får opbakning fra DF.

Man kan ligeså godt sige det, som det er: Luk den kommission, siger Venstres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen.

Venstre kommer nu med en klar opfordring til regeringen: Irak-kommissionen har spildt mere end to år, og nu kan vi lige så godt lukke den omstridte kommission.Det slår Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, nu fast for første gang.- Indtil videre har kommissionen siddet i to år uden at komme nogen vegne. Derfor kan man vel ligeså godt sige det, som det er: Luk den, siger Venstres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen.Den udmelding får opbakning fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.- Det har jo vist sig, at Irak-kommissionen slet ikke er nået nogle vegne af betydning. Man skulle hellere droppe den kommission i stedet for at bruge millioner af skatteborgernes penge på det, siger Peter Skaarup.Indtil videre har kommissionen kostet staten 7,4 millioner kroner, og står det til Troels Lund Poulsen skal der ikke bruges en krone mere.- Det her ender med at koste op mod 100 millioner kroner, og de kommer ingen vegne, og så er der altså ingen grund til at bruge syv-otte år mere på det her, siger han.

Forhandling efter valgetTroels Lund Poulsen vil ikke lægge sig fast på, om Venstre vil lukke kommissionen, hvis det skulle blive til en borgerlig sejr ved det kommende Folketingsvalg, men siger, at kommissionen 'hænger i en tynd tråd'.Irak- og Afghanistan-kommissionen blev nedsat i november 2012 med det formål at finkæmme dokumenter fra Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Denne gennemgang skulle sikre, at eventuelle krigsforbrydelser begået af danske soldater kom frem i lyset, og at lovovertrædere kom for en dommer.Troels Lund Poulsen siger, at hvis kommissionen skal undgå en lukning, så skal kommisoriet som minimum udvides, så det også kommer til at omhandle Danmarks deltagelse i krigene i 90'erne, hvor Socialdemokraterne og De Radikale var ved magtenSF og EL vil have fart på arbejdetMen en lukning af kommissionen, der skal gennemgå Danmarks krigsdeltagelse, kan på ingen måde komme på tale og vækker minder om totalitære regimer, siger Nikolaj Villumsen (EL).- Venstre vil jo mørklægge den krig og spørgsmålet om, hvorfor vi overhovedet gik i krig. De har en klar dagsorden ved at lukke den, og det er at beskytte sig selv og den VK-regering, der tog beslutningen om at gå med i Irak-krigen, siger han.

Holger K. Nielsen er heller ikke meget for at tale om en lukning. Han ser hellere, at de tre kommissionsmedlemmer får lagt deres stridigheder til side og kommer igang med arbejdet.- Jeg ved ikke, hvad baggrunden er for at Justitsministeriet nedprioriterer det her. Det var en del af regeringsgrundlaget, at vi skulle have den krig undersøgt og så gå. Nu er de nødt til at tage sagen i den anden hånd, og når der tilsyneladende er nogle samarbejdsproblemer, så bliver de nødt til at få dem løst.Justitsminister: Jeg er også utålmodigI Justitsministeriet undrer Mette Frederiksen sig også over, at der tilsyneladende ikke sker noget i Irak-kommissionen. Hun skriver i en mail til DR Nyheder:Lad mig starte med at sige, at jeg deler utålmodigheden. Jeg er bekendt med, at der er problemer med samarbejdet internt i kommissionen. Justitsministeriet er i færd med at afklare, hvilke skridt Justitsministeriet kan tage for at sikre den nødvendige fremdrift i kommissionen, der jo skal løse en væsentlig opgave.DR har forsøgt at få en kommentar fra leder af kommissionen, Michael B. Elmer. Det er ikke lykkedes.

Facebook
Twitter