Venstre støtter dobbelt statsborgerskab

Oppositionspartiet vil nu hjælpe udlandsdanskere til at have tilknytning ude og hjemme.

Venstre går nu ind for dobbelt statsborgerskab, siger indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen. Partiet vil ikke tvinge udlandsdanskere, der vil integrere sig, til at kappe båndene hjemtil.

Det skal være muligt for udlandsdanskere at blive statsborgere, hvor de bor, uden at de tvinges til at kappe båndene hjemtil. Det er der nu bred politisk

opbakning
til.

Venstres folketingsgruppe har nemlig besluttet, at partiet går ind for dobbelt

statsborgerskab
.

- Det er en rejse, vi har været på, siger Venstres indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen til

DR
Nyheder.

Foghs søn blev amerikaner

Venstres manglende

opbakning
til dobbelt
statsborgerskab
blev udstillet, da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens søn Henrik Fogh Rasmussen i 2010 blev amerikansk statsborger, men samtidig måtte opgive sit danske
statsborgerskab
.

Partiet har længe været splittet, men i takt med globaliseringen har flere peget på, at det er problematisk at tvinge udlandsdanskere til at vælge mellem Danmark og landet, hvor de bor:

- Det er der rigtigt mange af dem, der har rigtigt svært ved. For de føler sig som danske, samtidig med at de er amerikanere, australiere, eller hvad de nu er blevet, siger Jan E. Jørgensen.

Med i regeringsgrundlag

Socialdemokraterne, Radikale og SF har med i deres regeringsgrundlag, at Danmark skal tilllade dobbelt

statsborgerskab
. Og justitsminister Morten Bødskov glæder sig over muligheden for at få bredt flertal bag den beslutning:

- Det er klart, at jo bredere det er, jo længere tid holder det selvfølgelig også, siger Morten Bødskov til

DR
Nyheder.

Ser på juridiske problemer

Regeringen er dog først klar med en lov til efteråret. For en

arbejdsgruppe
af
embedsmænd
er i gang med at se på juridiske problemer.

- Når det handler om

statsborgerskab
, så er det jo reguleret efter Danmarks grundlov. Så det er forholdene til den og forholdene til Danmarks internationale
forpligtelser
, som det er nødvendigt at få belyst, forklarer justitsministeren.

20 ud af de 27

EU-lande
tillader i øjeblikket dobbelt
statsborgerskab
- fuldt ud eller med nogle
restriktioner
. Så problemerne kan løses, mener Jan E. Jørgensen, der kommer med denne
opfordring
til regeringen:

- Få lidt fremdrift i det her, så vi kan få et

lovforslag
igennem Folketinget.

Der er mere om dobbelt

statsborgerskab
og Venstres udlændingepolitik i Politisk debat på P1 lørdag 16.03. Her er Jan E. Jørgensen ugens gæst.

Facebook
Twitter