Vermund bejler til De Radikale: Kom over i blå blok

Valget gik ikke helt som håbet i Nye Borgerlige, men Pernille Vermund håber alligevel at kunne danne et blåt flertal - med De Radikale.

Det ligger ikke lige til højrebenet, at regeringsforhandlingerne ender med en ren blå regering. Men Pernille Vermund håber alligevel. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

De har på mange måder været hinandens modsætninger i dansk politik, Nye Borgerlige og De Radikale.

For selvom partierne måske ser ens på nogle ting i den økonomiske politik, er de ofte fløjtende uenige på et område, der er afgørende for begge partier: udlændingepolitikken.

Men nu er netop De Radikale sammen med Lars Løkke Rasmussens Moderaterne genstand for stor opmærksomhed fra Nye Borgerlige. Opmærksomhed af den positive slags, vel at mærke.

For i et interview som optakt til partiets årsmøde i dag siger Vermund, at hun håber, man kan få "lokket" de to partier over i blå blok.

- Jeg håber, vi kan få lokket Lars Løkke Rasmussen og Radikale Venstre over i den borgerlige lejr, så vi kan få Mette Frederiksen ud af statsministeriet, siger hun.

Folketingsvalget gik som bekendt ikke, som Nye Borgerlige og andre partier i blå blok havde håbet, og et rent flertal bestående af partierne i blå blok var langt fra at blive til virkelighed.

- Jeg havde jo gerne set et rent borgerligt flertal, men som mandaterne er faldet, vil jeg da hellere have, at Moderaterne og De Radikale kommer over til os, end at Mette Frederiksen sætter sig med magten fire år mere.

Hun erkender, at det måske ikke er "super realistisk", og egentlig tror hun mest på, at Mette Frederiksen fortsætter som statsminister med udgangspunkt i et rent rødt flertal.

Men hun mener, man skal gøre, hvad man kan for at række ud til de andre partier og strække sig langt i forsøget på at undgå det røde flertal.

Udlændingepolitik i vejen

Et af de steder, hvor nogen vil skulle strække sig langt for at De Radikale skal ende i blå blok, er altså på udlændingepolitikken. Men det forhindrer ikke Pernille Vermund i at se for sig, at partierne kan arbejde sammen i et flertal.

For på et tidspunkt bliver De Radikale ifølge Vermund nødt til at indse, at de er i mindretal, når det gælder udlændingepolitikken.

- Og uanset om det er Mette Frederiksen eller en anden, der sætter sig i Statsministeriet, så tvivler jeg på, at De Radikales udlændingepolitik bliver styrende for landet, siger hun.

Så hvis de lagde noget af det på hylden, så kunne I arbejde sammen om den økonomiske politik eksempelvis?

- Præcis. Hvis de erkender, at det er dem, der har for få stemmer, når vi snakker udlændingepolitik, men at vi sammen kan rykke Danmark på den borgerlige dagsorden og sikre, at politikerne bestemmer mindre, og at borgerne bestemmer mere selv, også over deres egne penge, så ville det være rigtig godt for Danmark.

De Radikale med den nye politiske leder, Martin Lidegaard, i spidsen deltager i øjeblikket i forhandlingerne om en ny regering med Mette Frederiksen. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

Ville I selv være klar til at give jer på noget af udlændingepolitikken for at få De Radikale og Moderaterne med over i et flertal?

- Hvis vi ellers sikrer et nyt asylsystem, at vi stiller krav til udlændinge om at de forsørger sig selv, og vi sikrer, at kriminelle udlændinge bliver udvist, så kunne vi nok blive enige om at gøre det lettere for danske virksomheder at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, under danske løn- og arbejdsvilkår. Det er et af de steder, jeg tror, vi kan blive enige og forbedre udlændingepolitikken.

DR har forsøgt at få et interview med De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, om tilnærmelserne fra Nye Borgerlige, men det er ikke lykkedes.

Da han i torsdags havde været til forhandlinger med Mette Frederiksen blev han dog spurgt, om han også har mødtes eller talt med andre partiledere.

- Jamen jeg har mødtes med alle partiledere – ej, med enkelte undtagelser – der deltager aktivt herinde. Og det vil jeg fortsætte med at gøre, sagde han.

En drømmesituation

I øjeblikket er det Mette Frederiksen, der sidder for bordenden i forhandlingerne om at danne en ny regering. Det gør hun med udgangspunkt i at ville danne en regering hen over den politiske midte, som både De Radikale og Moderaterne også har ønsket sig.

Og skulle planerne om at lokke De Radikale og Moderaterne over i blå blok mislykkes, og Mette Frederiksen danner en ny regering, så håber hun, at et parti som Venstre ender med at gå med i den.

Faktisk kalder hun det "en drømmesituation" for Nye Borgerlige. For i dag er der så mange borgerlige partier, at det vil være svært at komme til orde i opposition til en rød regering.

- Hvis man laver en regering hen over midten med Moderaterne og Venstre, så vil de borgerlige partier, der ikke er en del af det, få en meget stærkere stemme, og de vil også vokse.

- Til gengæld vil de partier, der cirkler rundt om Mette Frederiksen, formentlig stille og roligt blive ædt af hendes magtfuldkommenhed, siger hun og håber, at det også ville betyde, at Jakob Ellemann-Jensen trods alt ville kunne trække sådan en regering i en lidt mere borgerlig retning.

Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne, Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige taler videre efter den afsluttende partilederdebat i Folketingssalen på valgnatten. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Hårdt blåt valg

Ligesom den samlede blå blok ikke fik det valg, de havde håbet på, gik det heller ikke strygende for Nye Borgerlige.

Partiet gik med 3,7 procent af stemmerne en smule frem i forhold til valget i 2019, men undervejs har meningsmålingerne vist opbakning på både 8 og 9 procent. Derfor ville Vermund da også gerne have haft et bedre resultat end det, der tikkede ind på valgnatten.

Hun mener, at en del af det skyldes de nye partier, der er skudt frem de seneste år med velkendte politiske skikkelser i spidsen som Lars Løkke Rasmussen hos Moderaterne og Inger Støjberg hos Danmarksdemokraterne.

Og så begik partiet selv nogle fejl undevejs, mener hun, og fremhæver blandt andet en historie fra mediet Frihedsbrevet, hvor det nu tidligere partimedlem Mette Thiesen vejledte en potentiel donor i at omgå reglerne om partistøtte.

Til gengæld mener hun, at blå blok som samlet enhed håndterede valgkampen rigtigt.

Det var rigtigt af De Konservatives Søren Pape Poulsen at melde sig som statsministerkandidat, hvis han mente, han kunne gøre det godt, og det var rigtigt at signalere stor enighed i blokken ved blandt andet at holde flere fælles pressemøder.

I stedet skyldtes valgnederlaget, at nogle partier havde "nogle rigtig trælse sager" i valgkampen, og at statsministeren var "kynisk dygtig" til at føre valgkamp.

Bliver hun på posten?

Pernille Vermund har nu stået i spidsen for Nye Borgerlige ved to folketingsvalg.

I 2019 var partiet opstillet for første gang og klarede sig lige over spærregrænsen, og denne gang fik de med 3,7 procent af stemmerne seks mandater i Folketinget.

Det ene, Mette Thiesen, forlod dog partiet mindre end en uge efter valget efter flere sager i partiet med hende og hendes kæreste som omdrejningspunkt, der kulminerede i, at kæresten ifølge Nye Borgerlige overfaldt en ansat i partiet på valgaftenen.

Men med to valg bag sig begynder tidligere udtalelser at indhente hende. For i Nye Borgerliges spæde start udtalte Pernille Vermund, at hun kun regnede med at skulle sidde som formand i én valgperiode.

Så skulle partiet nemlig være ordentligt etableret og kunne køre videre uden hende. Hun ville nemlig ikke risikere at "gro fast" og miste forbindelsen til verden uden for Christiansborg.

Men lige nu har hun ingen planer om at forlade skuden.

- Jeg synes stadig, man skal lade være med at sidde her så længe, at man mister forbindelsen til omverdenen. Jeg har besluttet, at jeg i første omgang slet ikke skal have ordførerskaber på Christiansborg, så jeg kan være mere ude i landet, både hos medlemmer og hos erhvervslivet, siger hun.

Så dine medlemmer skal ikke forvente et formandsskift lige foreløbig?

- Nej, det skal de i hvert fald ikke. De skal forvente en meget entusiastisk formand, der er fyldt med energi til årsmødet.

Er du også formand ved næste valg, selv hvis det først kommer om fire år?

- Det er ikke mig, der bestemmer det. Jeg er på valg hvert år, for man skal altid vurderes som formand på, om man er værdig og har medlemmernes opbakning. Så længe jeg har det, fortsætter jeg som formand, medmindre jeg en dag tænker, at en anden kan gøre det bedre, eller at jeg er kommet for langt væk fra virkeligheden, lyder det.

Nye Borgerliges holder årsmøde i dag, og du kan se Pernille Vermunds tale fra klokken 10 her på dr.dk og på DRTV.