Pernille Vermund er ikke den Pernille Vermund, hun var en gang, må vi forstå.
Titlen som formand for det ramponerede parti Nye Borgerlige er skiftet ud med en plads som erhvervsordfører hos det formstærke Liberal Alliance.
Og i den forbindelse har en lang række af den tidligere partileders holdninger altså også fået en overhaling.
Blandt andet er rollen som en af Folketingets absolutte hardliners i udlændingedebatten endegyldigt pakket væk.
Her lyder det, at Vermund fortryder sin rolle og sin kommunikation i udlændingedebatten, og at hun er træt af at tale om udlændingepolitik på en "unuanceret måde".
- Når jeg så tilbage på, hvordan jeg havde kommunikeret og udtrykt mig, så var det ikke bare, fordi medierne havde skarpvinklet. Jeg havde også selv skarpvinklet, siger Vermund til Berlingske. Hun har ikke ønsket at stille op til interview med DR.
Nye toner, der i den grad skurrer i ørerne på flere af Vermunds gamle åndsfæller.
Blandt andet skriver Pernille Vermunds tidligere partikollega, samt både efterfølger og forgænger som partiformand i Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen:
- Jeg forlader hellere dansk politik, end at skulle blive til sådan en politiker som det her, der er ligeglad med, hvad de skal sige og mene, så længe de får mulighed for at sige noget, og beholde deres taburet, skriver han på X.
Under overskriften "Var det bare en leg, Pernille Vermund?" revser Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, Vermunds holdningsskift.
- Pernille Vermund kunne man ikke stole på. Hun satte ikke bare sig selv før Danmark. Hun satte tilliden til det danske folkestyre på spil for at fremme sine egne interesser, afsluttes DF-formandens opslag på X.
Men hvad er det helt præcis, Pernille Vermund fortryder? Vi har fundet fire meget markante udmeldinger fra Liberal Alliances nye erhversvsordfører.
Lod 'Perker'-kommentar falde
Et af de absolut mest kontroversielle eksempler på Vermunds kommunikation, finder man i DR-dokumentaren "Vermund og kampen om højrefløjen" fra 2019, hvor Vermund siger sådan her, efter en limousine er kørt forbi:
- Det var en perker.
En kommentar, der affødte massiv kritik, men Vermund forsvarede længe kommentaren.
- Jeg fortryder det ikke. Lad os nu kalde tingene, hvad de er, hvis man er neger, så er man neger, hvis man er perker, så er man perker, hvis man er indvandrer, så er man indvandrer, lød det.
Nazi-sammenligning i DR-program
I DR-programmet "Abdel mellem fjender" fra 2019 mødes Pernille Vermund med sin barndomsveninde, Sherin Khankan, der er Danmarks første kvindelige imam.
Her bliver Vermund i programmet spurgt, om hun kunne forestille sig, at de kunne blive venner igen. Her lyder det:
- Det har jeg svært ved at forestille mig. I virkeligheden er det lidt som, hvis jeg møder en nazist, siger Pernille Vermund, der uddyber:
- Hvis jeg møder en nazist, der siger "Hitler var ikke så slem", og det kan godt være, at man kan finde en lille flig af noget positivt i nazismen, men jeg forstår ikke, at man kan forsvare det, siger hun.
Sherin Khankan kalder i programmet også Pernille Vermunds omtale af muslimer "en slags nynazisme".
En sjov lille detalje er, at Pernille Vermund faktisk bliver konfronteret med en påstand om, at hendes syn på udlændinge dybest set ikke er hendes holdning, men noget hun har påtaget sig for at skabe succes for Nye Borgerlige.
Det afviser Vermund blankt i programmet.
- Det er jo ikke rare ting at sige, og jeg tror efterhånden, at de fleste partier anerkender, at vi har et problem. Det undrer mig egentlig lidt, at man kalder det rabiat at sige, at udlændinge skal forsørge sig selv og overholde vores lovgivning.
Ukrudtet skulle luges ud
I kølvandet på terrorangrebet i Nice i 2016, hvor en gerningsmand dræbte 86 mennesker ved at køre en lastbil ind i en menneskemængde, bragte Ekstra Bladet et debatindlæg fra Pernille Vermund.
Her angriber hun daværende justitsminister Søren Pind (V) for at sige "Vi er i krig med en dødskult. Ikke islam”.
- Den islamiske vækkelse spreder død og ødelæggelse, hvor man tillader den at slå rod. Derfor handler det simpelthen om at luge ukrudtet ud, hvor det findes og sikre, at det ikke kan få fat igen.
'Det er jo ikke en dansk værdi at gå med muslimsk tørklæde'
Tilbage i 2016 var Nye Borgerlige netop blevet opstillingsberettiget. I den forbindelse præsenterede Vermund og resten af partiet et ønske om, at forbyde religiøse symboler på offentligt finansierede institutioner - dette skulle dog kun gælde "muslimske tørklæder", lød det.
Dengang lød det også fra Pernille Vermund, at alene dét at bære et tørklæde var i direkte opposition til danske værdier.
Er alle, der bærer et muslimsk tørklæde,i opposition til danske værdier?
- Ja, det er man, fordi man med sit tørklæde fortæller, at man har et andet værdigrundlag end det danske. Det er jo ikke en dansk værdi at gå med muslimsk tørklæde – gudskelov for det, sagde Vermund dengang til DR Nyheder.
Senere samme år lød det i "Ses hos Clement", at forslaget ville betyde, at folkeskolepiger i tørklæde, skulle sendes hjem af deres lærer og finde alternativer til folkeskoleundervisningen.