Vestager gik efter finansministerposten i Det Sorte Tårn

Punkt for punkt faldt løfterne til vælgerne fra S og SF fra hinanden under benhårde forhandlinger om magten.

Helle Thorning-Schmidt skulle være statsminister, Villy Søvndal udenrigsminister og så måtte De Radikale have Finansministeriet, mente Vestager ifølge en ny bog. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

I over et døgn udeblev De Radikale fra regeringsforhandlingerne i 2011.

De Radikale ville have finansministerposten, men Helle Thorning-Schmidt (S) var ubøjelig. Den post var Socialdemokraternes. Det blev dråben, der fik den radikale leder Margrethe Vestager til med sit følge at forlade forhandlingerne på Hotel Crowne Plaza i Ørestad.

Helle Thorning-Schmidt skulle være statsminister, Villy Søvndal udenrigsminister og så måtte De Radikale have Finansministeriet, mente Vestager.

Stærkt økonomiministerium

Det skriver journalist Hans Mortensen i en opdateret og udvidet udgave af Den røde tråd - SF og vejen til magten fra 2011. Et uddrag af bogen bliver bragt i Weekendavisen fredag.

Thorning-Schmidt indledte derfor ifølge Mortensen en diplomatisk operation, der skulle få Vestager tilbage til forhandlingsbordet på hotellet, der i folkemunde fik navnet Det Sorte Tårn.

Resultatet blev et stærkt Økonomiministerium, der fik tilført centrale ressortområder fra Erhvervs- og Vækstministerium.

Klar til regering

Med den løsning meddelte Margrethe Vestager, at hun var kar til at gå i regering, hvor hun fik posten som vicestatsminister og indenrigs- og økonomiminister.

Ifølge Hans Mortensen viser episoden styrkeforholdet og grundvilkåret for Socialdemokraterne og SF. I modsætning til de to partier havde De Radikale andre muligheder end at være med i regeringen.

Styrkeforholdet var vendt efter valget, hvor De Radikale fik et langt bedre valg end forventet, og derfor gjorde Margrethe Vestager det fra første dag klart, at hun ikke havde gjort sin stilling op, skriver Hans Mortensen.

Røde mærkesager

Hun ville afvente forhandlingerne og se, om grundlaget og regeringssammensætningen var noget for hende. Ellers kunne S og SF selv danne regering. Alternativet var ikke tiltrækkende. Det var trods alt bedre at have Vestager indenfor end udenfor.

Denne styrkeposition udnyttede De Radikale til det yderste, skriver Hans Mortensen, og det betød, at løfterne fra de to røde partiers planer Fair forandring og Fair løsning punkt for punkt faldt sammen.

Væk var millionærskat, bankskat, to-lærer-ordning i de mindste klasser og loft over folkeskolens elevtal.

/ritzau/

Facebook
Twitter