Vestager i spil til tunge EU-poster: Her er hendes mest markante aftryk

Bøde på bøde er blevet uddelt i Vestagers tid som konkurrencekommissær.

Margrethe Vestager har været EU's konkurrencekommissær siden 2014. Nu kan hun være på vej videre mod en mere magtfuld post. (Foto: JOHN THYS © Scanpix)

For få uger siden blev Margrethe Vestager (R) med bragende klapsalver budt velkommen ved en tech-festival i den portugisiske hovedstad, Lissabon.

Her talte hun om nødvendigheden af at fortsætte kampen mod mere regulering af den magtfulde tech-industri.

Men den danske konkurrencekommissær, der nu har sat sig selv i spil til en af EU's helt store poster, har også skabt vrede på den tyske kansler, Angela Merkels, og den franske præsident, Emmanuel Macrons, kontorer.

Her følger et overblik over nogle af Margrethe Vestagers mest markante aftryk i tiden som EU's konkurrencekommissær:

Kamp mod tech-giganternes markedsdominans

Særligt Google har været på Margrethe Vestagers radar. (Foto: Boris Roessler © Scanpix)

Det er særligt kampen mod Google, Facebook og Microsoft, der har tegnet Margrethe Vestagers tid som konkurrencekommissær i EU.

På nuværende tidspunkt har Google fået intet mindre end tre bøder i milliardklassen af EU-Kommissionen for at bryde konkurrencereglerne.

Den største af slagsen faldt i juli sidste år, hvor Google blev pålagt at betale 32 milliarder kroner. EU-kommissionen vurderede, at mastodontvirksomheden har optrådt konkurrenceforvridende i forbindelse med selskabets Android-styresystem til mobiltelefoner.

Ifølge Margrethe Vestager lagde virksomheden ulovligt pres på forskellige telefonproducenter for at sikre Googles søgemaskine markedsdominans.

Der er tale om bøder til tech-giganterne på svimlende beløb, men kommer de penge egentlig nogensinde hjem? Det har Margrethe Vestager slået fast, at de gør. De kan dog først bruges, når domstolene har sagt god for bøden.

Pengene går ind EU's samlede regnskab og betyder, at medlemslandenes kontingentbetaling til EU reduceres med samme andel, som bøden dækker.

Kontrol af fusionsregler

En fusion mellem et fransk og et tysk jernbanefirma fik nej fra Margrethe Vestager. (Foto: GONZALO FUENTES © Scanpix)

Margrethe Vestager har også mandat til at beslutte, om to virksomheder må fusionere.

Hvis en fusion resulterer i urimelig markedsdominans, kan konkurrencekommissæren sige nej. Og følger en virksomhed ikke reglerne ved en ellers lovlig fusion, kan det igen resultere i en gigantisk bøde.

Lige præcis denne del af jobbet har skabt stor utilfredshed i de to store EU-lande, Tyskland og Frankrig.

Vestager besluttede nemlig for nylig at sige nej til en togfusion mellem tyske Siemens og franske Alstom, fordi hun mener, at priserne på signalsystemer vil stige, hvis de fik lov til at gå sammen.

Efterfølgende udtalte den franske finansminister, at Margrethe Vestager begik "en politisk fejltagelse". Den fransk-tyske vrede har sågar fået de to landes regeringer til at foreslå en reform af EU's konkurrenceregler.

Kartelvirksomhed

Også SONY har måttet rette ind efter Margrethe Vestager. (Foto: Simon Dawson © Scanpix)

En af Margrethe Vestagers vigtigste opgaver i tiden som konkurrencekommissær har været at forhindre, at virksomheder rotter sig sammen i hemmelige karteller, hvor de holder priser på varer kunstigt oppe, sådan at varerne bliver dyrere for forbrugerne.

Lige præcis denne del af hendes job er blevet vigtigere og vigtigere, fordi der dukker flere og flere dominerende virksomheder op.

I december 2016 uddelte Margrethe Vestager en bøde på 3,6 milliarder kroner til tre storbanker for ulovligt at låse renten på udlån. Det drejede sig om franske Crédit Agricole, britiske HSBC og amerikanske JPMorgan Chase.

På nogenlunde samme tidspunkt fik de asiatiske elektronikgiganter Sony, Panasonic og Sanyo en bøde på 1,2 milliarder kroner for at aftale priser på genopladelige batterier til smartphones og bærbare computere.

Et halvt år tidligere udløste et lastbilskartel en rekordstor bøde for i årevis at aftale listepriser på mellemstore og store lastbiler. 22 milliarder kroner lød bøden på til Volvo/Renault, Daimler, Iveco og DAF.

Også den danske bryggerivirksomhed Carlsberg har sammen med flere tyske bryggerier fået en bøde på sammenlagt 2,5 milliarder kroner for at samarbejde i stedet for at konkurrere.

Godkendelse af statsstøtte

Apple havde for lukrative vilkår i Irland, vurderede EU. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

I løbet af de seneste år har mange virksomheder været afhængige af at få statsstøtte - for eksempel for at undgå konkurs.

Her har Margrethe Vestager også spillet en stor rolle, da hun hver gang skal godkende, om en konkurstruet virksomhed må modtage statsstøtte.

Statsstøtte er som udgangspunkt forbudt ifølge EU, men der kan være undtagelser, hvor det vurderes, at støtten ikke giver en decideret økonomisk fordel til den pågældende virksomhed.

I Vestagers tid som konkurrencekommissær har der blandt andet været en sag om Apple, der blev dømt til at betale 100 millioner kroner i irske skatter, fordi selskabet havde betalt for lidt i skat af sine indtægter i EU.

Det var ifølge Margrethe Vestager et brud på EU's statsstøtteregler, da den irske stat havde givet virksomheden skatterabat for at oprette sit europæiske hovedsæde i landet.

Et eksempel fra Danmark er redningen af slagteriet Danish Crowns afdeling på Bornholm. Her blev der udbetalt offentlige penge til redningsplanen, og det skulle godkendes af konkurrencekommissæren.

  • Margrethe Vestager - blå bog

  • EU-kommissær for konkurrence: 2014 - nu

  • Økonomi- og indenrigsminister: 2011 – 2014

  • Politisk leder for Det Radikale Venstre: 2011 - 2014

  • Politisk leder for Det Radikale Venstre og formand for Folketingsgruppen: 2007 - 2011

  • Folketingsmedlem for Det Radikale Venstre i Nordsjællands Storkreds: 2007 - 2014

  • Folketingsmedlem for Det Radikale Venstre i Frederiksborg Amtskreds: 2001 - 2007

  • Undervisningsminister: 2000 – 2001

  • Undervisningsminister og kirkeminister: 1998 – 2000

  • Sekretariatschef i Økonomistyrelsen: 1997 – 1998

  • Specialkonsulent i Økonomistyrelsen: 1995 – 1997

  • Fuldmægtig i Finansministeriet: 1993 – 1995

  • Cand.polit., Københavns Universitet: 1993

Facebook
Twitter