Vestager peger på Helle Thorning

Det Radikale Venstre peger på Helle Thorning-Schmidt som partiets foretrukne statsminister. Partiet går til valg på blandt andet klima, lavere skat på arbejde og en anstændig udlændingepolitik.

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt får nu opbakning fra både SF, De Radikale og Kristendemokraterne. (Foto: Brian Berg © Scanpix)

Socialdemokraternes leder får nu en håndsrækning til sin ambition om at blive Danmarks første kvindelige statsminister. De Radikale vælger at pege på Helle Thorning-Schmidt som partiets foretrukne statsministerkandidat.

- En regering, der er uafhængig af Dansk Folkeparti, og som er forankret på midten, har størst mulighed for at blive en realitet under socialdemokratisk ledelse med Helle Thorning-Schmidt som forhandlingsleder, siger Margrethe Vestager.

Tiltrukket af miljøpolitikken hos SDe Radikale går primært til valg på klima, en grøn skattereform og en mere human udlændingepolitik. Særligt Socialdemokraternes miljøpolitiske linje har været afgørende, da De Radikale skulle pege på en statsministerkandidat.

- Vi er tæt på Socialdemokraterne i forhold til miljø- og klimapolitikken. Vi har samtidig set en meget konstruktiv bevægelse i forhold til at få en grøn skattereform, siger Margrethe Vestager.

De største knaster i samarbejdet mellem de to partier har været på udlændingeområdet, men på asylområdet er der nu en form for fælles fodslag. Både S og R mener, at asylansøgere skal have lov til at arbejde i Danmark, mens de venter på en afklaring af deres sag.

Sammen efter pauseDe Radikale og Socialdemokraterne stod tidligere skulder ved skulder, blandt andet i regeringssamarbejdet fra 1993 til 2001. Men i 2006 valgte De Radikale at pege på deres egen leder, Marianne Jelved, som statsministerkandidat.

Da Margrethe Vestager først på sommeren afløste Jelved som leder, var meldingen, at partiet endnu ikke havde fundet en egnet statsministerkandidat. Men nu nærmer S og R sig atter hinanden.

Helle Thorning-Schmidt glæder sig over opbakningen fra De Radikale.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk