VIDEO Anders Vistisen: 'Når man sætter røven i klaskehøjde, så fortjener man også en endefuld'

Formanden for Dansk Folkepartis EU-gruppe erkender, at partiet har fortjent den modvind, de er kommet i.

Der var ikke meget udenomssnak, da formanden for Dansk Folkepartis EU-gruppe fredag var gæst i Deadline for at tale om partiets rod med EU-midler.

- Det er en ren tilståelsessag. Det har ikke været godt nok, sagde Anders Vistisen.

Dansk Folkeparti fortjener en endefuld

Ifølge Anders Vistisen har Dansk Folkeparti brudt med deres egne standarder.

- Det her er ikke den standard, vi har forlangt af andre. Det er ikke den standard, vi har forlangt af os selv. Det er ikke den standard, vi har været ude i offentligheden at slå på tromme for meget, meget højlydt. Og når man så ikke lever op til sine egne standarder og de standarder, man sætter for andre, så er man jo per definition en hykler, sagde han i Deadline i aftes.

Derfor mener han, at partiet nu får som fortjent.

- Når man sætter røven i klaskehøjde, så fortjener man også en endefuld, hvis man ikke lever op til de standarder, man sætter for andre, mener Anders Vistisen.

Han valgte derfor at give sin uforbeholdne undskyldning under udsendelsen:

Nu begynder bodsgangen

Anders Vistisen vil nu søge tilgivelse hos medlemmer og vælgere.

- Om vælgerne og vores medlemmer så vælger i sidste ende at tilgive os, det må vi afvente og se, sagde han.

Hør ham fortælle om, hvordan han igen vil vinde folks tillid, i klippet i toppen af artiklen - eller se hele udsendelsen her.

Facebook
Twitter