VIDEO Dansk Folkeparti: Danmark bør opfordre Kina til at tage flere flygtninge

Ifølge Dansk Folkeparti er det oplagt at sende flygtninge fra blandt andet Syrien til Kina.

Se Martin Henriksen give et bud på, hvordan Danmark kan mindske tilstrømningen af flygtninge. Klik på play.

Europa oplever lige nu en regulær flygtningekrise. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat er mere end fire millioner mennesker alene flygtet fra Syrien.

I aftes besøgte Martin Henriksen (DF) Deadline på DR2, hvor han forklarede, at Danmark bør øge presset, så andre lande aftager en større del af den voksende flygtningestrøm til Europa. Det kunne eksempelvis være Kina, som ifølge Martin Henriksen har aftaget meget få flygtninge.

Begrebet ”nærområder” har været diskuteret meget i debatten herhjemme, og ifølge Martin Henriksen, der er Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, vil det være oplagt at sende flygtninge fra blandt andet Syrien østpå – altså væk fra Europa og over mod Kina.

Se Martin Henriksen give et bud på, hvordan Danmark kan mindske tilstrømningen af flygtninge, i videoen i toppen af artiklen.

FacebookTwitter