VIDEO Fløjte-aktivist fløjtes ud af interview

Behandl andre, som du selv vil behandles, lyder et kendt ordsprog. Men gælder det også fløjte-aktivister?

En ukendt venstreorienteret gruppe har annonceret en kontroversiel aktion 1. maj mod statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Aktionen har fået navnet 'Overdøv Helle' og går i al sin enkelthed ud på at fløjte så højt, at statsministeren ikke kan komme til orde.

Enhedslisten tager officielt afstand fra aktionen, men partiets uofficielle ungdomsorganisation, Socialistisk UngdomsFront (SUF), afviser at gøre det samme.

Mikkeline Liv Rask-Hellensten er aktivist og talsmand for organisationen bag aktionen 'Overdøv Helle', og torsdag medvirkede hun i Anders Lund Madsens program 'Dårligt Nyt' for at blive stillet spørgsmålet; hvorfor vil I overdøve Helle Thorning-Schmidts 1. maj-tale?

Men interviewet forløb ikke helt, som talsmanden havde forventet... Se selv i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter